De sænker det åndelige niveau i Danmark. De er platte og overfladiske. Og deres positive samfundsbidrag er minimale.

Præst og forfatter Sørine Gotfredsens nye bog 'Den Åndløse Dansker' retter et moraliserende kanonløb mod en række danskere, der har adgang til landets fjernsynsskærme, aviser og biograflærreder, men hvis bidrag medfører en åndelig devaluering af danskerne.

LÆS OGSÅDanskerne mangler ånd

Fordummelseskanonen bliver blandt andet rettet mod komiker og skuespiller Casper Christensen.

Om ham skriver Gotfredsen:

»Ulf Pilgaards generation af komikere repræsenterede et ønske om at sparke opad og gøre grin med de privilegerede og de magthavere, der for alvor har indflydelse på menneskers hverdag.

Casper Christensens forkælede generation har udviklet den stik modsatte mentalitet. Den har skabt en satirisk tone, der sparker nedad for at ramme netop de mennesker, man før bestræbte sig på at værne om. Behovet for at latterliggøre har erstattet samfundssindet og håbet om mere omtanke og retfærdighed iblandt os«.

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Casper Christensen. Gennem sin personlige assistent har komikeren fremsendt følgende lakoniske replik:

»Sørine Gotfredsen kan sutte min tissemand i satirens navn«.

Journalister under beskydning
Medierne er i det hele taget storleverandør af skydeskiver for Gotfredsens kritik.

Studieværter anklages for at udviske grænserne mellem den objektive journalistiske form og ren underholdning, når de den ene dag formidler nyheder og den anden er værter for quiz- eller talkshowprogrammer.

»Det har for eksempel været tilfældet med Jes Dorph-Petersen og Reimer Bo Christensen - med et meget stort troværdighedstab til følge, fordi man grundlæggende kommer i tvivl om, hvad der driver disse mennesker. Drømmen om at være gode journalister til gavn for samfundet eller drømmen om at være berømte til gavn for egen forfængelighed«, skriver Gotfredsen.

KRONIKLad os bruge Sørine Gotfredsen rigtigt

Også DR Nyheders værter Line Gertsen og Mette Walsted Vestergaard kritiseres for at bedrive »følelsesstyret nyhedsformidling, der i sit væsen kan virke både utroværdig og uprofessionel«.

Jes Dorph-Petersen har svært ved at tage kritikken af ham selv og kollegerne seriøst, når den kommer fra Sørine Gotfredsen.

»Hvor er hun dog bare elitær! Hvorfor må hun deltage i alle debatter - blandt andet i 2000, da hun med ordene 'Det kan kun gå galt' spåede, at Brødrene Olsen ville tabe ved Det Internationale Melodi Grand Prix, som de vandt stort. Hun blander sig i alle debatter, som hun ikke nødvendigvis ved noget om. Præsten, journalisten, dramatikeren og grandprixeksperten 'Sørine' er mindst lige så åndløs som os andre«.

Også direktør for tænketanken Kraka, den tidligere redaktionschef på Politiken, Peter Mogensen, er blandt mediestjernerne, der får hug for at være mere form end indhold.

Men Peter Mogensen afviser Gotfredsens angreb.

»Sørine Gotfredsen er plim, når det kommer til stykket - også åndeligt - for at blive i hendes terminologi. Det så vi i hendes afstumpede betragtninger om katastrofen på Utøya. Jeg vil ikke bidrage til at give hende luft under vingerne i den offentlige debat - det tror jeg, at den offentlige debat står sig bedst ved. I øvrigt er jeg ikke journalist, som hun udskælder mig for at være dårlig til, jeg er bare økonom«.

LÆS OGSÅGotfredsen: Min kronik blev bragt for tidligt

Børn som livsprojekt
Sørine Gotfredsen dedikerer et helt kapitel i sin bog til 'den egoistiske børnefamilie'.

»I et velhavende samfund, hvor tiden kan gå med meget andet end blot at opretholde livet, placeres børnene [...] i en afgørende position som levende symboler på, hvem vi er. Deres signalværdi er enorm og understreger den uomgængelige kendsgerning, at man primært får børn af selviske årsager«, skriver den i øvrigt barnløse debattør.

Som repræsentanter for den - ifølge Gotfredsen - uheldige tendens til at få børn som et personligt projekt, der styrker egoistiske menneskers egen livskraft og individualitet, fremhæver forfatteren den tidligere fotomodel og nuværende psykolog Renée Toft Simonsen og musiker og komiker Simon Kvamm.

»Her udfoldes netop den selviske mekanisme, der er kærlighedens forfærdelige akilleshæl, fordi der altid eksisterer en fare for, at man dybest set elsker for sin egen tilfredsstillelses skyld«, noterer Sørine Gotfredsen sig.

LÆS ARTIKELLæsere raser mod Sørine Gotfredsen

Den kritik morer Renée Toft Simonsen sig over:

»Alle mennesker er bange for at være ensomme, det hører ikke børnefamilierne til, det er et eksistensielt grundvilkår. Det er helt okay at finde sin mening med livet gennem sine børn, og det gør jeg. At være en god forælder for mine børn gør for mig livet vigtigt og væsentligt. Hendes kritik siger mere om hende selv end om mig.«

Gotfredsen er for bogstavelig
I en mail til Politiken skriver Simon Kvamm under overskriften 'Sørine Gotfredsens krig mellem forældre og barnløse er en arrogant nedvurdering og basal mangel på indsigt':

»For det første handler linjen »Jeg har lyst til at sige til folk, der ikke vil have børn, at de ikke fatter en skid« [citat fra Kvamm, som Gotfredsen fremhæver i sin bog, red.] om lysten til at sige til andre, hvad der er rigtigt og forkert, snarere end at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Generelt synes jeg, Sørine Gotfredsen har en tendens til at tolke kultur på en forfladigende måde.

Jeg synger også: »Jeg har lyst til at slå en mand med slips lige i fjæset«, og nej, det mener jeg jo heller ikke b-o-g-s-t-a-v-e-l-i-g-t. Jeg har svært ved at se Sørine Gotfredsen finde sanselig/æstetisk nydelse ved kunst og musik, og hun virker til at have svært ved at tolke/opleve på andre planer end det helt bogstavelige.

Jeg tager udgangspunkt i min mavefornemmelse, både når jeg selv skaber og som modtager. Modsat forsøger Sørine Gotfredsen (bl.a. i Smagsdommerne) ofte at udtrække en simpel skolelærer-morale: »hvad kan vi lære af dette?«

Om tomlen så vender opad eller nedad afhænger af, om hun er enig i det (forsimplede) budskab, hun vælger at trække ud af konteksten. For det andet har jeg intet imod cafeer med barnevogne-forbud. Og er egentlig skideligeglad med, om folk får børn eller ej.

At Sørine Gotfredsen forsøger at starte en krig mellem forældre og barnløse med mig som galionsfigur på den ene side rummer en arrogant nedvurdering af mig og alle, der har taget min/vores musik til sig samt en basal mangel på indsigt i, hvor mangfoldigt et værk kan tolkes. For det tredje tror jeg på, at dét at mennesker får udviddet grænserne for, hvor meget de er i stand til at elske, er en god ting og ikke et problem«.