At kunne svømme er noget, en ansvarlig forælder sørger for at lære sit barn.

Derfor meldte jeg vores syvårige til svømning. Vi var der to gange. Tredje gang stod der pludselig en badedame i omklædningsrummet og sagde, at han var for stor til at følges med sin mor.

Der kom en vag forklaring om blufærdighed, men en regel er en regel i københavnske svømmehaller.

LÆS OGSÅSex & Samfund: Svømmehaller diskriminerer små drenge

Den syvårige skal alene en sal højere op i bygningen og klæde om i mændenes omklædningsrum.

Den syvårige nægter, fordi han ’lugter’, at omklædning er blevet til en konflikt. Nogen har jo gjort noget galt, ellers var badedamen ikke fulgt efter os ind i omklædningsrummet. Jeg nægter, fordi jeg ikke er frisk på at sende ham alene ind til en masse mænd, han ikke kender.

Badedamen siger, at jeg skal lære at give slip på mit barn. Det samme siger billetdamen, da vi går. Dermed er vi færdige med svømning.

Jeg er ærgerlig over det blufærdighedshysteri, der smider syvårige drenge ud af kvindernes omklædningsrum.

Hvad blev der af det med at have et sundt forhold til nøgenhed? Går vi fortidens kropsforskrækkelse i møde?

LÆS ARTIKEL Topløs svømning har altid været tilladt

Budskabet fra badepersonalet er, at kvindekroppen ikke kan tåle børneblikke, og at nøgenhed skal skjules.

Hvordan kan nogle kvinder blive krænket af, at der står en syvårig dreng under bruseren? Syvårige drenge er ikke optagede af nøgne damer. De er interesserede i lego eller fodbold.

Det er kvinder, der bag sænkede øjenlåg beglor hinanden.

De studerer tatoveringer, bryster, deller og ar og inspireres til ny mode inden for intimbarbering. De syvårige kigger også, men det er kvinderne, der stirrer med laserøjne.

Team Bades medarbejdere er ikke pædagoger. Eller psykologer. Alligevel fortæller to ansatte mig, at jeg skal give slip på mit barn.

Deres råd svarer til, at jeg fortæller hende med moppen, at hun trænger til en slankekur. Men det gør jeg ikke.

Det er en privatsag. Jeg spørger andre forældre, om de sender deres syvårige drenge alene ind i mændenes omklædning. Ingen siger ja. Risikoen for overgreb er minimal, men den er der.

Vi har kastet badehåndklædet i ringen. Men jeg ønsker, at nogen kunne forklare, hvad der er så slemt ved et blik fra syvårige drenge, at Københavns Kommune har smidt dem ud af kvindernes omklædningsrum.

Samtidig ønsker jeg, at det igen blev forældrenes opgave, ikke kommunens, at vurdere, hvornår et barn skal kunne klare sig selv.