Ved du nok til at blive dansker?

Danskertest. Indfødsretsprøven blev afholdt i fredags - prøv selv kræfter med de 40 spørgsmål.
Danskertest. Indfødsretsprøven blev afholdt i fredags - prøv selv kræfter med de 40 spørgsmål.
Lyt til artiklen

Hvad hedder broen, der forbinder Fyn og Sjælland? Hvem styrede Danmark på vegne af den sindssyge kong Christian 7.? Og hvad var det nu, Reformationen førte med sig?

Sådan lød tre af de 40 spørgsmål, som over 2.000 ansøgere af dansk statsborgerskab skulle svare rigtigt på, da den halvårlige indfødsretsprøve i fredags blev afholdt på 42 sprogskoler landet over.

Tag testen

Indfødsretsprøven blev indført under den borgerlige regering, men »indvandringsprøven skal afskaffes«, hedder det kort og godt i regeringsgrundlaget fra oktober 2011.

»Vi er ligeglade med kongerækken og Struensee. Det er en rigid tilgang til sådan en prøve, som ingen betydning har for, hvordan man fungerer som menneske i Danmark i dag«, siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen.

I stedet ønsker regeringspartiet at lægge mere vægt på undervisning og mundtlige færdigheder hos ansøgerne. Men der skal stadig afholdes en prøve.

»Billedligt talt skal muren bestå, men vi skal være bedre til at udstyre folk med værktøjet til at komme over den. Det handler om, at ansøgerne bliver bedre borgere i Danmark«, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Ved du nok om Danmark til at blive dansk statsborger? Du skal svare rigtigt på mindst 32 ud af de 40 spørgsmål

Mads Zacho Teglskov

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her