I årets løb har langt over 1.000 nye opdagelser, opfindelser og teknologier set dagens lys enten i form af konkrete produkter eller teoretiske og forsøgsmæssige opdagelser.

I dagens decemberafstemning på politiken.dk skal vi finde den største.

Vi har udvalgt fem kandidater - både af dansk og international karakter - med inspiration fra tidsskrifter som Science, Nature, Wikipedias 2011 in Science, formidlingsportalen videnskab.dk og blandt forskningsprojekter med dansk deltagelse.

Stem på din favorit i afstemningsfeltet nederst.

1. Isen ved polerne smelter
Vi har længe været klar over, at der var noget galt med isen. I år er det igen blevet vist og med relativt stor sikkerhed af flere uafhængige forskere, at der forsvinder mere is, end der dannes ved både Arktis og Antarktis.

Selv om isens udbredelse nogle steder periodevis vokser arealmæssigt, så ser det nu ud til, at der netto - målt i rumfang og masse - forsvinder is, og at det sker hurtigere end hidtil antaget, hvilket bidrager til havstigninger og styrker effekten af den globale opvarmning.

Isen bliver ganske enkelt tyndere på havet, mens der smelter is fra landområder. I løbet af ti år er der forsvundet omkring 1.000 kubikkilometer is fra Antarktis og omkring 3.500 kubikkilometer fra Arktis.

Opdagelsen er gjort af blandt andre forskere ved MIT og Nasa i USA, Geological Survey of Canada, British Antartic Survey og Center for Ocean og Is på DMI i forskellige undersøgelser, som tilsammen tegner billedet af det skrumpende isdække.

2. Et stort skridt i kampen mod sclerose
En effektiv behandling mod sclerose, lyder som en drøm for mange. Men forskere er faktisk i år kommet lidt nærmere.

Et forskningsprojekt har afdækket 29 variationer i gener hos mennesker, som er særligt fremtrædende blandt personer med multipel sclerose, som er en alvorlig og invaliderende sygdom, som millioner af mennesker verden over lider af.

Generne blev fundet ved analyse af data fra 27.000 personer i en international undersøgelse, som forskere ved Rigshopistalet har været med til at lave. Dermed fordobledes antallet af kendte genetiske variationer blandt sclerose-patienter.

Denne viden kan bruges til at udvikle bedre medicin til sclerosepatienter, håber forskerne bag opdagelsen, som mener, at man nu har styr på cirka 20 procent af de genvarianter, der kan have betydning for sclerose.

Opdagelsen blev i sidste måned kåret til årets danske videnskabelige gennembrud på hjemmesiden videnskab.dk.

LÆS MEREÅrest danske forskningsresultat(eksternt link)

3. Hårtot afdækkede menneskets udvandring fra Afrika
Med analyser af en tot aboriginer-hår indsamlet af den britiske antropolog Alfred Haddon 1921 har forskere ved Københavns Universitet vakt international opsigt.

Gammelt hår kan nemlig være noget af en sladrehank, hvis det falder i hænderne på biologer, der forstår at hente dna ud af det.

Undersøgelsen af håret dannede udgangspunkt for at forkaste den hidtil fremherskende teori, der siger, at de tidligste moderne mennesker forlod Afrika for cirka 40-50.000 år siden, hvorefter de spredte sig i flere retninger en nordpå mod Europa og østpå mod Asien.

LÆS OGSÅDanske forskere giver nyt liv til uddød race

Samt at den asiatiske del af den store, samlede udvandring hen ad vejen også betød, at Australien blev befolket.

Men sådan har det ikke været, siger den nye analyse. Der har nemlig været tale om to udvandringsbølger fra Afrika: En tidlig for cirka 70.000 år siden, der gik østpå til Asiens sydkyst og videre til Australien. Samt en senere, der lagde grunden til befolkningen af såvel resten af Asien som Europa.

Analyserne af hårtotten betyder, at det nu kan slås fast, at den første udvandring fandt sted mindst 20-24.000 år tidligere end hidtil antaget, og at Australien har været befolket i omkring 50.000 år og altså længere tid end antaget.

4. Ting kan godt bevæge sig hurtigere end lyset
Nyheden røg hurtigt verden rundt, da forskere ved det europæiske kerneforskningscenter Cern offentliggjorde nye resultater om nogle små partiklers usandsynligt høje hastigheder.

For deres opdagelse rokkede ved Einsteins relativitetsteori. Forskerne havde lavet målinger, der viste, at partikler i form af neutrinoer kunne bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, og det opererer relativitetsteorien normalt ikke med.

LÆS OGSÅForskere: Vi har brudt lysets hastighed - igen

Forskerne skød små bundter partikler af sted fra Cern ved den fransk-schweiziske grænse 732 kilometer mod syd til Italien, hvor en detektor registrerede deres ankomst ved Gran Sasso-laboratoriet.

De små og for øjet usynlige partikler blev fyret af sted med ekstremt høj energi og dermed høj hastighed. Og det viste sig, at partiklerne ankom hurtigere, end lys ville gøre. Altså hurtigere end de 299.792.458 meter i sekundet, som lyset bevæger sig med.

Opdagelsen er - hvis den holder for nærmere efterprøvning - banebrydende viden inden for partikelfysikken, men kan ikke umiddelbart bruges til andet end at opnå ny erkendelse om vores univers. Men det er jo også stort.

5. Mennesker lever lige så længe med hiv som uden
Hvis de får den rette behandling, kan mennesker med hiv nu leve lige så længe som andre - i hvert fald i Danmark og en række andre vestlige lande.

Opdagelsen kan også bringe håb for de mange millioner hiv-smittede i fattigere dele af verden. Forskere ved Københavns Universitet har fulgt danske hiv-patienter over 15 år.

Patienterne har udsigt til at leve lige så længe som andre danskere, hvis de husker at tage deres medicin, som holder hiv-infektionen nede.

Undersøgelsen bygger på de mange registerdata om patienter og borgere, vi har i Danmark, hvilket i mange sammenhænge gør os unikke, set fra forskeres synspunkt.

For det indebærer, at der er er enormt mange data, som kan belyse langtidseffekterne af sygdom.