Den seneste tid har Politikens læsere kunnet læse om den albanske studerende Blerti Minxhozi, der nu efter 10 år i Danmark er blevet smidt ud af landet, en måned før han færdiggør sit økonomistudium på Københavns Universitet.

LÆSHøjtuddannede Blerti Minxhozi smides ud af landet

Som bedste ven til Blerti er det for mig mildest talt gruopvækkende at opleve, hvordan vi som samfund – via det såkaldte Udlændingeservice – behandler udenlandske statsborgere.

Selv dem, der som Blerti har investeret hele deres voksenliv i vores samfund.

Da Blerti kom til Danmark i 2001, kunne han ikke et ord dansk. Ikke desto mindre klarede han grundet dygtighed og stærk vilje gymnasiet flot. Da han skulle vælge videregående uddannelse, valgte han at læse økonomi på Københavns Universitet – på dansk.

Ikke fordi det var let, og ikke fordi han ikke havde muligheden for at søge optag på en engelsksproget uddannelse, men fordi Blerti fra start var bevidst om, at vejen til at blive en del af det danske samfund og arbejdsmarked i høj grad går gennem sproget.

Af samme grund valgte Blerti fra starten at prioritere studierelevant arbejde højt. Alle med fod i virkeligheden ved, at flotte karakterer ikke gør det alene.

Derfor er Blerti i dag ikke alene en dygtig økonom. Han er en fuldt integreret udenlandsk statsborger med stort netværk og meget relevant erhvervserfaring. Han taler næsten perfekt dansk og har qua sine studier udviklet et flot skriftsprog.

Det er ikke mange 28-årige økonomer, der begår sig tilnærmelsesvis perfekt på tre sprog – engelsk, dansk og albansk og derudover klarer sig fornuftigt på svensk og italiensk.

At Blerti samtidig har et enestående netværk i toppen af det albanske samfund, hvor hans far er parlamentariker og hans mor økonomiprofessor, gør, at han har en unik profil og i høj grad er et interessant emne for virksomheder, der ønsker at entre markedet på Balkan. Udvist.  Blerti Minxhozi, en ung albaner. skulle have afsluttet sin kandidatuddannelse på CBS i januar. Nu skal han forlade Danmark, fordi han ikke kan få fornyet sin opholdstilladelse. Foto: Jacob Ehrbahn.

Blerti er, allerede før udvisningssagen kom for en dag, blevet kontaktet af erhvervsfolk, der ville forhøre sig om mulighederne for at tilknytte ham til sådanne projekter.

Nu har Blerti efter 10 år i landet – midt i en intensiv specialeskrivningsperiode – som bekendt måttet forlade Danmark, sin ejerlejlighed og alt det, han har opbygget. På 30 dage.

LÆS OGSÅRasende borgmester kæmper for udvist højtuddannet albaner

Det er i sig selv uværdigt og indgribende at sende mennesker ud med så kort varsel. Som Blerti selv siger, føler man sig nærmest som en terrorist til fare for landet, når man får at vide, at man skal være ude med så kort varsel. Og rent praktisk er det også ret besværligt.

Tilbage i Danmark er vi mange, der kommer til at savne Blerti meget. For mit eget vedkommende har han været en fast bestanddel af hele mit voksenliv, og der er sjældent gået en uge, hvor vi ikke har set hinanden.

Den mulighed har vi ikke længere, og alene det, at han nu skal følge min datters opvækst på afstand, gør mig virkelig trist. Blerti er ikke alene min bedste ven. Han har altid været et forbillede i forhold til, hvad man kan med sit liv, hvis man arbejder hårdt og gør sit bedste.

Det er i mine øjne meget imponerende, hvad han har præsteret i løbet af de 10 år, han fik lov at opholde sig her.

Den blanding af procedurefejl, lemfældig sagsbehandling, umenneskeligt lange sagsbehandlingstider og vanvittige regler, der har kendetegnet Udlændingeservices behandling af Blertis sag, er ikke alene forfærdelig over for Blerti og et stort tab for hans mange venner. Det er et gigantisk selvmål for Danmark.

Blerti har klaget over Udlændingeservices afgørelse, men idet der – ifølge ministeriet – går 9 måneder, førend han kan forvente at få svar på klagen, er det nok urealistisk, at Blerti kommer til at bosætte sig i Danmark foreløbig.

Man sætter ikke bare sit liv på pause i 9 måneder. Blertis svenske kæreste, der ellers havde ladet sig overtale til at bo på Frederiksberg, er heller ikke begejstret for den måde, Blerti er blevet behandlet på.

Derfor taler alt for, at de nu bosætter sig i London, hvor hun, der også er højtuddannet, bor og arbejder. Alternativt i hendes hjemland Sverige, der sikkert vil glæde sig over at få et højtuddannet og ressourcestærkt par til at bosætte sig i landet.

Selv om Blerti desværre er tabt for Danmark i denne omgang, håber jeg, at hans sag kan være med til at sparke gang i en tiltrængt oprydning i udlændingelovgivningen.

Efter 10 år med Pia Kjærsgaard for bordenden er der behov for at starte på en frisk.

En anbefaling herfra kunne være at rive Udlændingeservice ned og sætte en ny og ordentlig institution i stedet, så vi undgår flere sager som Blertis.

Vi har ikke brug for flere selvmål.