Kære illegale downloader. Du siger, at det er o.k. at se min film uden at betale for den.

Men så inviterer du vel også alle os andre til at tage dit arbejde uden at betale for det? Døren svinger begge veje, ikke sandt?

Hvis du er arkitekt, må jeg vel stjæle din tegning og bygge dit hus, ikke?

Og i øvrigt kopiere den og dele den med alle vennerne?

Hvis du laver møbler, så skal jeg da prontissimo have et stående kvit og frit hjemme i privaten?

Og hvis du laver mad i en restaurant, så er det vel helt o.k., at jeg går ind og får serveret og går igen uden at betale regningen, ikke sandt?

LÆS OGSÅ Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati

Nå, du siger, at sådan er det ikke, fordi det, du laver, tilfældigvis ikke er muligt at downloade. Tough luck til os andre.

Altså at nogle butikker må man godt stjæle i, fordi det er muligt, men dem, der sælger varer, der er for tunge for dig at bære ud ad bagdøren, dem må man ikke røre? Eller hvad? Det forstår jeg ikke. Er det den nye moral?

Jeg kan ikke se hvordan den skillelinje ændrer ved det grundlæggende moralske spørgsmål. Du siger, at film er information og kommunikation, og at det er et indgreb i din ytringsfrihed at lægge regler ud over internettet, som forhindrer ulovligt download.

Men det du i virkeligheden siger, er, at du, i den hellige downloads ånd, godt kan bruge et sæt af moralske grundregler til at banke et andet med. At det, du kan bruge, står, men det, du ikke kan bruge, falder.

Hvornår er moralske principper og andre grundlæggende rettigheder blevet en tagselvhylde, hvor man kan skræddersy sig til at begå overgreb mod andre? Du siger, at du ikke stjæler noget fra mig.

Men du tager mit arbejde for givet og mener, du har en ret til at downloade det uden at betale for det. Mine producenter lider. Jeg lider. For hver en dvd eller vod-stream, der ikke bliver solgt, mister jeg helt konkret penge. Det er dyrt at lave film. Både økonomisk og mentalt. Det er ikke en borgerservice, som du har en gudgiven ret til at nyde uden at yde.

Du vil ikke forstå, at vi, der rent faktisk laver filmene, taber på dit download. Du vil leve i en boble, hvor de, der taber, hvis nogen overhovedet, er nogle store stygge filmselskaber, der er ude på at tørre dig.

Tegning:  Philip Ytournel

Men vi, instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere og mange, mange flere, skal faktisk tjene en stor del af vores løn på procenter af evt. overskud på dvd-salg, vod-streams og lignende. Jo mindre en film, jo mere uafhængigt af ’de store stygge’, skal vi være.

Helt derud, hvor nogle film kun kan laves uden løn, anden end den, der kommer gennem dvd- og vod-salg. Du siger, at det er filmselskabernes egen skyld, fordi de ikke gør filmen tilgængelig for dig – lige præcis når du vil have den.

DEBATSvindelnumre på nettet æder mit levebrød

Men hvornår er det blevet din menneskeret, at du skal have en bestemt film, præcis når det passer dig? En ret så ufravigelig, at den giver dig lov til at stjæle frugten af mit værk?

Du står uden for min branche og diskuterer imod bedre vidende, i den tro, at vi – filmbranchen – ikke vil stille vores film til rådighed for dig, når du vil ha den. Men selvfølgelig vil vi det, og vi prøver.

Men jo mere du downloader, jo mindre bliver dette muligt, for nogen skal se en forretningsmodel i det, der ikke konkurrerer med et ulovligt nulkrones slaraffenland.

Du nægter at forstå, at det er et mirakel, at film overhovedet bliver lavet. At det er en sindssygt risikabel forretning.

For det passer ikke ind i dit virkelighedsbillede, hvor du ser dig selv som en slags Robin Hood i kamp for masserne. Det svarer til, at Robin Hood indser, at folket vil ha øl, og derefter røver al humlen, indtil bryggerierne kun kan servere vand.

Hvor er massernes interesse i det? Du siger, at du holder op med at downloade, når vi stiller filmen til rådighed for dig for en pris, du vil betale. Jeg vil naturligvis gerne stole på dig. Tro på dig. Forstå, at du respekterer mig og mit arbejde. Lad os se.

Men i de lande, hvor dette faktisk kan lade sig gøre, downloades filmene stadig illegalt. Men altså, du siger, at filmen skal være til rådighed for dig til en fair pris. Kære illegale downloader, hvad er en fair pris?

LÆS ARTIKELCopyright-diskussionen er en balancegang mellem ekstremer

Hvorfor mener du i det hele taget, at du har ret til at diktere en pris, som, hvis den ikke gives, er et automatisk carte blanche til at downloade den uden at betale? Hvor meget er dit arbejde værd?

Er det min ret at stjæle dit arbejde, hvis jeg ikke kan lide prisen? Nej, vel?

Det er min ret at gå fra din forretning uden at købe varen. Det er ikke min ret at sige: »Dit svin, dit langsomme drøv, du har sovet i timen, og din vare er ikke det værd«, og så ganske modsigende demonstrere, at jeg nu alligevel gerne vil have den med hjem, ved simpelthen at tage den under armen og gå med den!

Du siger, at billetsalget ikke lider, så det er o.k. at downloade en film uden at betale.

Men film koster penge at lave, og specielt de mindre film kan ikke laves længere, da de ikke kan sælges på dvd og vod – og det er, fordi den ligger på din computer, uden at du har betalt for den. Du gør film dårligere. Og bruger så argumentet, at de bliver dårligere, til at stjæle endnu flere. Der er noget der, jeg ikke forstår.

Men kære illegale downloader, de allerstørste filmselskaber svarer på dit illegale download ved at lave større og større actionbrag, der skal presses ned i din hals i biografen på et par weekender, mens alle de mindre selskaber lider kvælningsdøden i mangel på dvd-indtægter. Hvis ikke du forstår, at du er med til at dræbe filmen, så taler du mod bedre vidende.