Kære Karen Hækkerup, jeg skriver til dig i nød, da jeg bliver meget ked af det, når ser og hører dig fortælle om, hvilken lovgivning der kommer med en ny førtidspensionsreform.

Jeg har en datter på 25 år, der har Aspergers syndrom og psykisk sygdom med skizofreni oveni. Hun er i dag på kontanthjælp. Hendes kommune er ved at færdiggøre hendes pensionssag, så hun kan få den længe ventede førtidspension. Jeg begynder nu at frygte, at hun ikke får sin pension, hvilket jeg mener slet ikke vil være godt for hende.

Min datter har kommunikative problemer og er meget sensitiv, har svært ved at tolke de sociale signaler. Til gengæld er hun på mange områder meget intelligent.

Hun vil gerne uddanne sig og lære, men kan ikke klare et almindeligt uddannelsesforløb. For meget pres stresser hende, og hendes sygdom forværres.

Der skal ingenting til, før hun bliver stresset, sådan har det altid været, siden hun var barn. Hun vil kunne indlære få fag ad gangen, men ikke heldagsundervisning.

Forudsætningen for, at hun kan indlære, er, at hun er tryg, herunder også økonomisk tryg. Hvis hun ikke får pensionen, kan det få alvorlige konsekvenser for hende.

Hvis hun skal igennem det ene udviklingsforløb efter det andet, med et stort pres på, for at hun skal præsterer, risikerer det at ende i endnu mere psykisk sygdom. På lignende vis, hvis hun skal ud og præstere og prøves i et fuldtidsjob, risikerer hun også at blive mere syg.

Hvorfor ikke lade de unge særligt sensitive og psykisk syge få førtidspension, så de kan udvikle sig på pensionen? Så alt presset ikke er der mere, og de unge mennesker kan udvikle sig i det tempo, de kan. Og inden for de forudsætninger, som de har.

Det er fattigt af et rigt samfund som vores at behandle min datter på denne måde. Det kan vi som samfund ikke være bekendt! I værste fald risikerer hun at skulle være på en kontanthjælp i de næste 15 år, indtil hun fylder 40 år. Det er meget udsigtsløst, at hun ikke kan få en økonomisk stabil tilværelse, før hun er 40 år. Prøv at forestille dig, at det var dit eget barn? Dit eget kød og blod, der bliver behandlet på denne måde.

Hvis din egen datter/søn havde en medfødt funktionsnedsættelse og psykisk sygdom. Ville du ikke også gerne have, at han/hun i det mindste ville have det økonomisk stabilt og ikke blive udsat for at konstant pres på at skulle udvikle sig, med risiko for at han/hun blev mere syg.

Jeg vil bede dig og dine kolleger i regeringen om at gennemtænke og overveje dette endnu en gang.