»Et politisk naturtalent« og en »socialistisk damptromle i alternativ indpakning«.

Der blev ikke sparet på sprogblomsterne og den rosende omtale, da Gry Möger Poulsen midt under Folkemødet på Bornholm i juni blev kåret som Danmarks i særklasse bedste unge debattør.

LÆS MERESocialistisk damptromle vinder DM i debat

Den 23-årige formand for SFU har fået debatkulturen ind med modermælken i et hjem, hvor storebror er den unge, magtfulde og stormomsuste SF-skatteminister Thor Möger Pedersen, og faderen er den knap så kendte, men magtfulde bestyrelsesformand og direktør for pensionskassen Pension Danmark, Torben Möger Pedersen.

Alligevel er det moderen Janne Gry Poulsen, som unge Gry især fremhæver, når hun skal reflektere over sit forhold til det med at søge indflydelse og magt, og når hun fortæller om, hvor vigtigt det er at holde benene på jorden, selv om man allerede i 20’erne er en del af magteliten i Danmark.

»Magt er ikke noget, man får forærende, det er noget, man arbejder for at få«, siger hun.

Du siger, at det var din mor, som især gjorde det klart for dig, at hvis du vil have magt, er det først noget, du skal gøre dig fortjent til?

»Ja, du kan ikke vente på, at du får magten foræret. Selv om jeg kommer fra en stærk familie, har budskabet fra min mor og far altid været, at jeg ikke bare kunne regne med, at indflydelse var noget, der kom i en lille æske, som jeg så kunne åbne, når jeg blev 18 år. Der har altid i min familie været en enighed om, at man skulle arbejde hårdt, hvis man skulle have indflydelse på omverdenen – og i virkeligheden også magten over sit eget liv. Problemet er i høj grad, at hvis man ikke tager nogle aktive valg i tilværelsen, så får man jo ikke magten over sit eget liv. Så giver man jo den magt til nogle andre, ikk’!«.

Så budskabet om, at man ikke får noget forærende her i tilværelsen – det er noget, som er formuleret af dine forældre?

»Helt sikkert, ja. Min mor flyttede hjemmefra som 16-årig for at få en uddannelse – som den første i sin familie. Min morfar var aktiv fagforeningsmand og maskinarbejder. Hans budskab til min mor var: »Husk, hvem du er, hvor du kommer fra, og hvem du skal lytte til«.

Fordi hun var den første, der fik en akademisk uddannelse og rejste hjemmefra så tidligt, er hun meget optaget af, at vi arbejder hårdt. Jeg skal ikke tro, at jeg får noget forærende. Især min mor er meget efter mig, hvis hun ikke synes, jeg leverer det, vi skal. Jeg ved, hvor jeg har det fra«.

Få folk op af stolene!
I Gry Möger Poulsens barndomshjem blev der diskuteret politik og samfund på livet løs, og den unge SF-komet er ikke i tvivl om, at det med at blande sig i samfundsdebatten og søge forandringer er noget, hun har med hjemmefra.

Har der fra dine forældres side været en forventning om, at du skulle bruge dit talent til at søge indflydelse og magt som politiker. At du havde en særlig forpligtelse til at gøre noget ?

»Ja, selv om det aldrig har været sådan, at de sagde: »Lav noget i politik, vi regner med, at du går ind i politik«. Min far er i øvrigt også medlem af et andet parti, end jeg er. Men de gjorde det klart, at det forpligter at have holdninger. Det forpligter også at have evner, når man kan få andre med. Det med, at du kan få folk op af stolene, må du bruge – om du så bruger det i den ene eller den anden retning, betyder ikke så meget, så længe det forandrer samfundet til det bedre«.

Nu er du jo vokset op i et hjem med en far, der har magt og indflydelse. Hvordan var det at vokse op med denne magt?

»Jeg tror, jeg har lært ikke at være bange for store mænd i jakkesæt, som sidder bag tunge skriveborde. Jeg har lært, at det også er mænd, der render rundt derhjemme i underdrenge og slår græs i weekenden. Altså at alle har nogle bløde steder, hvor man kan prikke lidt til dem. Steder, hvor de ikke er så hårde i filten, som de måske ser ud til at være. Jeg har også lært, at man altid skal udfordre dem, der har magten, og ikke være bange for dem. Heller ikke selv om de udtrykker noget, der kan være ret intimiderende. Det kan jo være svært nogle gange, når man møder magtfulde mennesker, så jeg prøver at holde fast i den leveregel, for magten skal altid udfordres«.

Så din far vil i virkeligheden gerne udfordres?

»Ja, der tror jeg nok, at min far og jeg er ret ens: Selvfølgelig synes vi selv, at vi har ret. I hvert fald i de fleste tilfælde. Men det betyder jo ikke, at man ikke altid er frisk på at tage en diskussion. Det betyder derimod, at det som regel bliver en ret lang diskussion«.

Hvordan er det at blive omtalt som skatteministerens lillesøster og samtidig være aktiv i politik?

»Det kan da være ret frustrerende, når en udtalelse fra SFU og mig bliver vinklet til ’familiekrig’ eller lignende. Langt hen ad vejen kunne jeg jo nok have truffet et valg, der var lettere, hvor jeg ikke skulle være skatteministerens lillesøster eller Torben Mögers datter. Så det er ikke på grund af, men snarere på trods af det faktum, at jeg er i politik. Men jeg har valgt gøre det, fordi jeg virkelig gerne vil forandre det her land«.

Ingen problemer med magten
Ifølge Gry Möger Poulsen er det nødvendigt at søge magten, fordi den er nødvendig, hvis man skal producere forandringer. Da hun langtfra er tilfreds med tilstanden i dagens Danmark, mener hun, det ville være »forfærdeligt«, hvis ikke hun personligt søgte indflydelse og magt til skabe forandringer, så eksempelvis uligheden i Danmark kan blive mindre.

Kampen for at skaffe en uddannelse og job til alle unge er også en sag, Gry Möger Poulsen brænder for.

Hvordan har du det egentlig med ordet magt?

»Jeg har i virkeligheden ikke noget problem med ordet magt. For mig er magt nemlig kapaciteten til at ændre ting, til at producere virkninger i verden, og den magt skal man jo ikke være bange for. Det handler om at tage ansvar for de aftryk, man sætter, og det er bedre, at man taler åbent om magten, i stedet for at pakke det ind i bløde ord som ’indflydelse’ osv. For så skjuler man jo også, at magt er forbundet med konflikter og med at træffe valg. Hvem har den – magten altså – og hvem er det, der kan producere indflydelse«.

Så du er ikke bange for at sige, at du går efter magten?

»Jeg ville nødigt have, at det blev overskriften på det her interview, for det lyder som noget andet end det, det er. Men jeg går klart efter, at mine ideer kan blive til virkelighed. Det betyder ikke, at jeg nødvendigvis selv gerne vil være statsminister, men det betyder, at jeg kæmper for, at ideerne kan blive til virkelighed. Hvor jeg selv er i det spil, er underordnet. Det er ideerne, det handler om«.

Så du vil ikke være statsminister?

»Ha, ha. Lige for tiden tror jeg altså ikke, det er noget, jeg har lyst til at lægge billet ind på«.

Men hvad er planene på længere sigt i forhold til magt?

»Jeg tror ikke, der er nogen plan på nuværende tidspunkt. Jeg tror, det ville være svært for mig, hvis ikke jeg på den ene eller anden måde beskæftiger mig med at lave ting om. Om det så bliver inden for en politisk ramme eller en anden ramme, det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt«.

Hvad hvis der kom en i morgen og sagde, vi har en god kreds til dig? Folketingsvalget kommer måske inden for et år. Hvad ville du så sige?

»Jeg tror, jeg ville sige nej. Jeg er rent faktisk blevet spurgt, men min plan har været at sige nej til det, fordi jeg faktisk tror, det ville være sundt, hvis jeg ikke hoppede direkte herfra, hvor jeg er nu, og så ind på Christiansborg«.

Er Christiansborg ikke den virkelige verden?

»Nej, jeg synes, Christiansborg er en osteklokke, og at den politik, der er blevet ført på det seneste, er udtryk for det. Både når det gælder afskaffelsen af efterlønnen og forkortelsen af dagpengeperioden. Det er da et klart bevis på, at hvis du har været på Christiansborg i 10 år, så er du længere væk fra virkeligheden end de mennesker, du er blevet valgt af. Derfor synes jeg, at politikerne burde være opsøgende over for at være i dialog med befolkningen – det ville også være godt for demokratiet og for kvaliteten af de beslutninger, der bliver truffet«.

Så det er ikke, fordi du synes, du er for ung?

»Nej, det er ikke et spørgsmål om alder. Det handler om at kunne bidrage med andre perspektiver og f.eks. bruge tiden på at organisere mennesker uden for magtens kerne på Christiansborg. Det er nødvendigt for at skabe reelle forandringer«.

Både din bror, skatteministeren, og flere andre politikere er blevet kritiseret for at have for lidt erfaring i forhold til de poster, de besidder. Er det din brors forhistorie, som skræmmer dig?

»Nej, det er ikke hans historie, der skræmmer. Det er mere den generelle tilstand i Folketinget, jeg synes, er problematisk. Vi har jo en situation, hvor to tredjedele af folketingsmedlemmerne har den samme uddannelse, og vi oplever en massiv rekruttering, hvor politikerne kommer direkte fra de samme steder. Mange kommer direkte fra universiteterne – super dygtige og dedikerede politikere, der gør det virkelig godt – men den skæve sammensætning er et demokratisk og politisk problem«.

Så den tendens vil du ikke være en del af?

»Jeg kan jo sidde her og garantere, at jeg aldrig gør det, men der er noget inde i mig siger, at der også er brug for folk på den anden side af muren. Men lige meget hvor jeg er, vil jeg ikke stoppe med at lave politik. Fordi politik er ikke bare Christiansborg, politik er for mig at engagere sig i sin hverdag og slås for forandringer, der rykker magt til gavn for folk flest. Det stopper jeg ikke med«.