Det er åbenlyst urimeligt, når Politiken i en leder anklager Enhedslisten for at alliere sig med de borgerlige partier, fordi vi kritiserer, at regeringen har valgt at indgå aftaler med disse højreorienterede partier om rendyrket blå politik.

LEDER Enhedslisten svækker de røde og styrker de blå

Det er ikke os, men regeringen, der har givet VK lov til at svinge taktstokken i dansk politik. Det er ikke os, men regeringen, som har gennemført en blå skattereform og en blå reform af fleksjob og førtidspension.

Det er regeringen – ikke os – der nu truer med at gøre forhandlingerne om en kommende finanslovsaftale helt urimelig svær ved at fastholde, at der skal gennemføres en række blå ’reformer’ i starten af efteråret.

Nøjagtig lige så urimeligt er det, når Politiken i en anden leder kritiserer Dansk Metal for at svække fagbevægelsen, fordi de afviste at betale med mere arbejdstid i en tid, hvor manglen på at arbejde er det store problem.

LEDER Den danske arbejdsmarkedsmodels sidste dans

Når fagbevægelsen er blevet svækket, skyldes det, at dele af toppen i direkte modstrid med fagbevægelsens medlemmers interesser og holdninger accepterede regeringstoppens krav om, at der skulle fokus på at øge arbejdsudbuddet. Derfor rodede de sig ud i forhandlinger, hvis indhold var helt uacceptabelt for fagbevægelsens medlemmer.

Modstanden mod at sælge ud af fri- og helligdage er, ligesom den stigende modstand mod regeringstoppens ensidige fokusering på at øge arbejdsudbuddet, det, der kan redde regeringens liv, hvis den ellers er i stand til at lytte.

Derfor er Enhedslisten en del af dette oprør.