Jeg er uddannet industriel designer fra Teko i Herning og blev færdig i december 2011.

Jeg er tilknyttet a-kassen Teknisk Landsforbund og kom straks på dagpenge, efter at jeg var dimitteret.

Og her fik jeg mig en glædelig overraskelse; jeg gik fra SU på under 5.000 kroner til ca. 10.000 kroner.

Jeg er af den opfattelse, at man skal yde, før man kan nyde, og jeg havde det skidt med at gå på dagpenge. Jeg begyndte derfor med et supplerende job i en børnehave, selvom det ikke var økonomisk givende – faktisk kan det ikke betale sig at tage et 30-timers ufaglært job i forhold til at gå på dagpenge!

At få job som designer har ikke været en mulighed, da jeg skal læse videre i London fra oktober, og ingen har villet ansætte mig for 9 måneder.

LÆS OGSÅHvorfor skal vi egentlig arbejde mere?

Ulempen ved at være på supplerende dagpenge er, at man nøje går op i, hvor mange timer man kan have, da man ikke må arbejde over 29,7 timer om ugen, ellers mister man sine resterende dagpenge.

Jeg stod derfor tit i et dilemma torsdag morgen, når jeg blev ringet op af børnehaven – skulle jeg tage på job i 8 timer og håbe på, at der er noget fredag også? Hvis ikke der var en vagt fredag, ville jeg miste 400 kroner.

Fordi 32 timers arbejde i en børnehave ikke er økonomisk givende frem for 24 timers arbejde med supplerende dagpenge eller bare 100 procent dagpenge. Jeg takkede derfor oftest nej tak, fordi hvem gider tabe penge på at gå på arbejde?

Jeg endte med at arbejde lidt hist og her, i en børnehave, vuggestue, Torvehallerne, på et lager, i en reception – dog ikke timer nok til at sige dagpenge fra.

DEBATTør S-R-SF investere i de unge?

Alligevel fik jeg et kæmpechok, da jeg modtog min dagpengeseddel. Jeg havde mistet 3-4.000 kroner. På en måned. Der er en ny regel i det store dagpengesystem, de såkaldte godtgørelsesdage. Og nu var det arbejdsgiverens ansvar at betale for mine sidste ledighedsdage.

Men det var mit ansvar at sige det til dem, hvilket jo er dumt, fordi jeg kun er tilkaldevikar, og hvis jeg beder dem om penge for ikke at have været der, ringer de nok ikke igen!

Så nu ligger landet således, at jeg ikke udnytter systemet mere. Jeg arbejder så meget, jeg kan, i mine fire job og tjener knap nok, hvad der svarer til dagpenge. Jeg er glad og uafhængig og synes, vi har et fantastisk velfærdssamfund.

Dog tror jeg, at dette system er en bjørnetjeneste for nyuddannede, rent ud sagt – vi får simpelthen for mange penge! Det kan ikke betale sig at tage et ufaglært job på 30 timer, og det kan ikke være rigtigt i et land med økonomisk krise!

Jeg kan godt forstå folk, som har været på arbejdsmarkedet og har smagt det søde liv og pludselig mister jobbet, selvfølgelig skal de have en værdig dagpengesats – men hvorfor forkæle os, som allerede er superforkælet med et velfungerende skole- og SU-system, med endnu flere penge?

DEBATCepos: Dem, der lever af skattekroner, sidder tungt på magten

Og hvorfor komplicere et system så meget, at det ikke kan betale sig at tage nogle få timer ved siden af dagpengene? Hvorfor skal jeg straffes økonomisk ved at være en god borger og tage det arbejde, som er der? En ting er sikkert: Jeg er den store taber i dette system.

Fra nu af råder jeg mine venner: Bliv på dagpenge – eller hvis du er heldig, få dig et job på minimum 37 timer!