Hvor er listerne, Lexner?

Brian Bjørn, speciallæge i samfundsmedicin, Fredsgatan 27, Malmø:

Kære Bent Lexner.

Jeg skriver til dig for at bede om en opfølgning på dine udtalelser til Pol. 18.7. Her oplyser du, at du gennem årene har omskåret hen ved 1.000 jødiske drenge, og at ingen af dem har oplevet komplikationer, som du senere retter til en enkelt komplikation.

Som læge har jeg meget svært ved at tro, at du kan opnå en komplikationsrate, der er så lav, og hvis det virkelig kan passe, ærgrer jeg mig på mit fags vegne over, at du ikke blev kirurg. Jeg vil derfor gerne bede dig oplyse mig om, på hvilke tidspunkter efter omskæringen efterkontrollerne er blevet foretaget, og om de er foretaget af dig eller af en læge, ligesom jeg gerne vil vide, præcis hvilke oplysninger I har registreret på individniveau om jeres omskårne drengebørn. Jeg vil foreslå, at I anonymiserer og offentliggør jeres kliniske kvalitetsregister, således at vi kan få en diskussion på et veldokumenteret grundlag.

Omskæring er en privat sag

Erik Schnettler, Ryvej 13, Virum:

Vi lever i et frit land. Derfor virker et forbud mod omskæring stødende. Så en tilladelse til omskæring kunne gives efter samme retningslinjer som tilladelse til tatovering. I lov om tatovering står: »Den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning«. Så lad det være en privat sag, om man vil omskæres, når man er fyldt 18.

Det er da ikke kun jødisk praksis

Flemming F. Fischer, Nygårdsvej 14 D, Kbh.:

Nu må debatten omkring omskæring ikke løbe af sporet. Det virker i dagspressen, som om det kun er blandt jøder, der omskæres. Det er for ensidigt kun at tale med én part, jøderne; man bør som god journalist belyse problemet fra flere vinkler. Ifald man ikke gør det, kan det nemt opfattes som chikane mod jøderne, og det er ikke meningen. Det er så absolut betimeligt at få denne debat omkring det, jøder og muslimer praktiserer, men ikke en ensidig debat, som så kan opfattes som jødekritisk.

Hvor har Lexner været i praktik?

Marianne Hørdam, Strandgade 82, Kbh.:

Hos hvem har overrabbiner Bent Lexner gået i praktik igennem to år, flere gange om ugen, for at lære at omskære?

3.000 år gamle religiøse ideer

Lene Vasegaard, Abel Cathrines Gade 10, København:

Hvordan kan voksne mennesker påføre tre dage gamle babyer smertefulde lidelser? Bent Lexner vil forlade landet, hvis der kommer et forbud, en hysterisk reaktion, og jeg ønsker ham god rejse.

Indfør 18-års grænse

Henrik Lange, Glostrupvej 34 A, Egebjerg:

Med en sådan grænse vil omskæring af drengebørn være forbudt, og den 18-årige vil selv skulle tage stilling, ligesom det er tilfældet med andre former for selvlemlæstelse. Man kan håbe, at mange unge mænd vil vælge den barbariske skik fra, og at der vil komme debat og modernisering i de trossamfund, der praktiserer omskæring.

Et spørgsmål om ligestilling

Sofie K. Led, medlem af KB (S), sundhedsplejerske, cand.scient.san.:

Debatten om rituel omskæring har i høj grad handlet om vægtningen mellem religiøse rettigheder og kønsorganernes funktion. I Danmark tager vi det som en selvfølge, at det er forbudt at fjerne forhuden fra pigers klitoris, den kropsdel, der svarer til penishovedet hos drenge. Det er almindeligt kendt, at begge kropsdele spiller en stor rolle for at opnå orgasme, og nyere forskning viser bekræftende, at der hyppigere er problemer med at opnå orgasme og smerter ved samleje hos hhv. mænd, der er blevet omskåret, og deres kvindelige partnere. Det, at rituel omskæring af drenge er tilladt i Danmark, giver, ud over at det sætter mange nybagte forældre i klemme mellem familietradition og forældreomsorg, som mange gerne så sig fri for, også et alvorligt ligestillingsproblem.

Tak til Mosaisk Troessamfund

Mazdak Louyeh, filosofistuderende, SDU:

Socialdemokraternes Lars Aslan Rasmussen beskriver omskæring som noget, der går imod menneskerettighederne og FN-konventionen. Det er bemærkelsesværdigt, at debattens nye ’Naser Khader’ har formået at gøre noget så småt som en omskæring til noget så stort, at det går imod menneskerettighederne. Det er fuldstændig absurd at ligestille kvindelig omskæring med mandlig og overfortolke det som en strid mod FN-konventionen. Jeg er utrolig glad og taknemlig for, som muslim, at formanden for Det Mosaiske Troessamfund og jurist, Finn Schwarz, forsvarede omskæringen ved bl.a. at ytre sig på nationalt tv om, at de statistikker og antagede ’undersøgelser’, der var blevet lavet omkring omskæring, ikke var fyldestgørende på nogen måder.

Jeg ved, hvad jeg taler om

Vinni Nørlev, Sækkedamsvej 35, Værløse:

Da jeg var i starten af 30’erne, havde jeg et forhold til en jævnaldrende mand, der var omskåret. Den pågældende havde uden tvivl en betydelig nedsættelse af følsomhed (gæt selv hvor), hvilket gjorde det vanskeligt for ham at opnå seksuel tilfredsstillelse. Det var faktisk lidt af et problem for ham – og heller ikke nogen udelt fornøjelse for mig. Forskellen er naturligvis bare, at jeg ikke skulle leve med det hele mit liv, men det skal han. Jeg føler mig overbevist om, at forhuden ikke er en designerfejl fra Guds side.

Reformer ritualet

Mikael Aktor, lektor i religionshistorie, SDU:

Hvis amerikanske jøder kan reformere omskæringsritualet, så det bare omfatter et prik i forhuden, hvorfor kan det samme ikke tænkes herhjemme? Vi har et samfund, der sætter barnets kropslige integritet højt, og vi har et lægeløfte, der pålægger læger ikke at påføre nogen smerte eller skade uden helbredsmæssig grund. Hvorfor kan jødiske og muslimske ritualer ikke tænkes at tilpasse sig dette? Vi har lige set, at det godt kan lade sig gøre at ændre et religiøst ritual, nemlig det kristne vielsesritual i retning af ligestilling – o.k., med modstand, men trods alt.

Hvor er de omskårne i debatten?

Medhat Khattab, speciallæge, Kukkervænget 44, Thurø, Svendborg:

Min holdning er neutral og grundlæggende den, at forældre gør eller forsøger at gøre det, de synes er det bedste for deres børn – også når det gælder drengeomskæring. Det er en handling, som bunder i tradition, kultur og er religiøst betinget, som folk i den relaterede del af verden ikke tænker dybere over. Det, som er interessant, er, at de personer, der er blevet omskåret, faktisk ikke mener, der er et problem – eller dilemma mht. drengeomskæring. Og spørgsmålet er, om de kritiske grupper ved nok om emnet til at have en nuanceret holdning. Det er nemt at blive forarget og tage afstand, hvis man ikke kender de forskellige facetter i sagen. Det er tankevækkende, at de milliarder af muslimer, jøder samt kristne mænd, som er omskåret, ikke har klaget eller lagt sag an, eller for den sags skyld gider diskutere emnet. Jeg vil sige, at jeg er næsten ateist og meget neutral, hvad angår drengeomskæring. Dog synes jeg, det er mere hygiejnisk med omskæring, og det er også kendt, at muslimske og jødiske kvinder er mindre udsatte for at få livmoderhalskræft på grund af, at deres mænd er omskåret. Jeg vil også tilføje, at når omskæring bliver gennemført i en voksen alder, så er det mere traumatisk efter min mening.

Gudfrygtige mennesker

Lasse Kragh, Laurids Skaus Gade 11, Kbh.:

Det forekommer mig, at langt de fleste forældre, der omskærer deres drengebørn, er gudfrygtige mennesker. Til dem har jeg et teologisk spørgsmål: Hvordan kan de forsvare at lave om på Guds skaberværk? Tror de, Han har glemt en detalje, som de så skal rette op på?

I gør børnene en bjørnetjeneste

Jens-André P. Herbener, mag.art. i religionshistorie og semitisk filologi, SDU:

Selv om ingen religion er statisk, er omskæringen en så central del af den etniske og religiøse identitet hos det store flertal af f.eks. jøderne, at et forbud ikke vil stoppe noget. Skal kristne forstå, hvad der er på spil for mange jøder og muslimer, ja, så ville et forbud måske svare til at forbyde kristne at holde barnedåb eller at tro på det evige liv. Så stor betydning kan omskæring have for jøder og muslimer. Et forbud kan nemlig skabe flere problemer for omskårne drengebørn, end omskæringen nogen sinde har gjort. Så skal de til at skjule sig over for lægen, kammeraterne, gymnastiklæreren, politiet osv. Det kan blive en utålelig situation, der i øvrigt har grimme historiske fortilfælde. Ideelt set burde man forbyde omskæring. Men i realiteternes verden risikerer man at gøre de drengebørn, som man forståeligt nok vil hjælpe, en bjørnetjeneste.

Hvis amerikanske jøder kan reformere omskæringsritualet, så det bare omfatter et prik i forhuden, hvorfor kan det samme ikke tænkes herhjemme?