kildekritik. Har Politikens journalister været kritiske nok i omskæringsdebatten?
Foto: Dita Alangkara (arkiv)/AP

kildekritik. Har Politikens journalister været kritiske nok i omskæringsdebatten?

Læsernes Redaktør

Røg vi på limpinden?

Beskyldningerne fyger i omskæringsdebatten. Vores journalistik om emnet får også hård kritik.

Læsernes Redaktør

»Et decideret lavpunkt i Politikens journalistik«

»Kildekritik på forhudsfronten, tak!«

De venligste kritiske reaktioner på sommerens artikler om omskæring.

Det begyndte i Tyskland, hvor en domstol i Köln i maj dømte en læge for legemsbeskadigelse for at have omskåret en fireårig tyrkisk dreng. Det fik en voldsom debat til at blusse op, især i jødiske og muslimske kredse. Forbundskansler Angela Merkel forsikrede dog, at dommen ikke ville føre til et omskæringsforbud.

Vi tog sagen op i en ledende artikel 15. juli og skrev, at »omskæring giver ikke varige men, skønt kritikere ynder anekdoter om det modsatte«.

LÆS LEDER

Tre dage senere gik journalist og forfatter Kjeld Koplev i et debatindlæg kraftigt i rette med den påstand og med lederskribenten. Koplev er selv omskåret og tøvede ikke med at kalde indgrebet tortur.

LÆS INDLÆG

Indtil da var historien ikke en sag for nyhedsredaktionen. Men markante debatindlæg bliver ofte brugt som afsæt for en journalistisk dækning, og det skete også her: Redaktionen satte sig blandt andet for at undersøge, om det er sandt, at indgrebet ikke giver varige men.

Det blev til to artikler 18. juli: ’Religiøs skik har alvorlige følger’ og ’Overrabbiner: Man forbyder heller ikke operationer af flyveører’. I den første henviste vi til en undersøgelse, foretaget af overlæge på Statens Serum Institut Morten Frisch.
LÆS ARTIKEL


Den konkluderer, at omskæring går ud over sexlivet. Vi forelagde den oplysning for overrabbiner Bent Lexner, som tvivlede kraftigt på resultatet:

»Det lyder mærkeligt, når otte af ti drengebørn i Amerika bliver omskåret. Jeg har ikke hørt, at disse amerikanere ikke skulle have den samme orgasme som andre. Jeg tror, at den slags undersøgelser er afhængige af, hvad man gerne vil opnå«, sagde Bent Lexner.

»Så overlægen lader sin forskning styre af sine holdninger?«, spurgte journalisten.

»Ja«, mente overrabbineren.

Hvad risikoen for komplikationer angår, havde vi talt med professor i børnekirurgi ved Rigshospitalet Jørgen Thorup, som henviste til en undersøgelse, der viser, at omskæring er forbundet med komplikationer i 2-10 procent af tilfældene. Til det svarede Bent Lexner, at han har omskåret omkring 1.000 drenge uden komplikationer.

Blev vi lokket på en limpind? Var vi for ukritiske?

Hvis kilderne har en uddannelse, der må formodes at klæde dem fagligt på til at udtale sig, og hvis de har fået offentliggjort en undersøgelse i anerkendte medicinske tidsskrifter – for Morten Frischs vedkommende International Journal of Epidemiology – kan jeg dårligt klandre redaktionen for at bygge en artikel på deres oplysninger.

Den undersøgelse, Jørgen Thorup talte om, har været bragt i Ugeskrift for Læger.

Overrabbineren havde en glimrende pointe, som jeg ville ønske, vi havde fanget



Begge de nævnte tidsskrifter betjener sig af såkaldt ’peer review’, hvor forskere med særlig indsigt i artiklens emne gennemgår den grundigt for at se, om den lever op til de gældende videnskabelige krav.

Det gælder for al journalistik, at den kan blive bedre, og overrabbineren havde en glimrende pointe, som jeg ville ønske, vi havde fanget: I USA er de fleste mænd omskåret – ikke fordi de er jøder eller muslimer, men fordi det er tradition. Det giver et enormt erfaringsgrundlag.

Så hvis komplikationer er så almindelige, som vi refererede en dansk undersøgelse for at vise, burde der ligge dynger af amerikansk forskning på området. Man skulle også tro, at de amerikanske sundhedsmyndigheder ville gribe ind, hvis der opstår problemer ved op til 10 procent af alle omskæringer.

Kort sagt: det havde været oplagt også at inddrage USA-vinklen. Men om vi så kunne have haft den første nyhedsartikel klar til næste dags avis, er tvivlsomt.

Tilbage står, at når vi i første omgang bygger vores artikler på forskning, der efter at have gennemgået en videnskabelig granskning er gengivet i anerkendte tidsskrifter, og vi lader kritikere komme fyldigt til orde i samme artikel, har vi efter min mening et ordentligt, om end ikke nødvendigvis perfekt journalistisk produkt.

Vi skal omgående følge op, når sagen udvikler sig, og den voldsomme debat har heldigvis løbende ført nye artikler med sig: En overlæge beskyldte Bent Lexner for at tale usandt, når han sagde, at de omskæringer, han har foretaget, aldrig har medført komplikationer.

Tre forskere mente, at Morten Frischs forskningsresultater er for dårligt underbyggede – og skrev i et debatindlæg, at Politikens dækning havde været for dårlig. Det indlæg blev ledsaget af et uddybende interview med kritikerne.

LÆS INDLÆG

Hvem der har ret i den medicinske omskæringsdebat, aner jeg ikke det fjerneste om. Jeg ved til gengæld, at journalistik kun sjældent giver læserne hele sandheden. Som regel må vi nøjes med den dags bedst opnåelige version.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

--------------------------

Rettelse: I en tidligere version var overrabbiner Bent Lexner et enkelt sted omtalt som Bent Melchior. Det var hans forgænger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce