Omskåret studievært: »Det er det rene tortur«

Signaturen Anders Jerichow (AJ) skriver i Politikens leder 15.7., at omskæring af jødiske drenge er familiens videregivelse af kærlighed.

Jeg mener, at det er ren tortur! AJ påstår skråsikkert, at omskæringen ikke forårsager skader. Jeg siger, at den tortur, jeg blev udsat for, da en rabbiner uden bedøvelse – og uden lægelig erfaring eller uddannelse – skar min forhud af, påførte mig psykiske traumer for resten af livet.

LÆS ARTIKEL

Den rabbiner, der førte kniven, påførte mig også en kastrationsangst, der har fulgt mig lige siden.

Jeg kan ikke på nogen måde se, at omskæring har det ringeste med kærlighed at gøre. Forældre, der elsker deres barn, skamferer det ikke.

En far og mor, der holder af deres nyfødte dreng, påfører ikke barnet medicinsk helt unødvendige og voldsomt store smerter.

Omskæringen er ikke en kærlighedshandling. Det er en egoistisk gerning, hvor nogle mennesker, i misforstået religionsiver, mishandler og stempler et nyfødt drengebarn. Hverken mere eller mindre. Alle andre holdninger er rene og skære bortforklaringer.

AJ burde betænke, at alene den måde, omskæringen finder sted på, vidner om dens barbariske oprindelse.

Seancen har rødder i en mørk og primitiv tankegang, hvor mænd fra den jødiske menighed påtager sig retten til at skamfere et andet menneske.

DEBAT

AJ ved – måske modsagt af mange andre uden for den jødiske menighed – nøjagtig, hvordan omskæringen foregår. Derfor er hans ansvar ved en anbefaling meget stor.

Til de ikke indviede kan jeg fortælle, at der skal være ti mænd til stede i stuen, hvor omskæringen finder sted. Moren bringer drengebabyen ind og bliver så kostet ud igen. Omskæringen er mandeværk.

Her må kvinder ikke være til stede. På samme måde som kvinderne i mange andre tilfælde er udelukket fra det jødiske liv. Rabbineren, der primært er uddannet til at tolke Toraen, fører kniven.

Uden medicinsk kendskab og uden bedøvelse skærer han forhuden af den nyfødte dreng, mens de ti mænd, der udgør dagens ’menighed’, udsiger de relevante bønner. Det bløder voldsomt. Penis er en meget blodfyldt legemsdel.

Drengebarnet skriger og er nu for alvor brændemærket. Han er stemplet for resten af livet.

Den omskårne er for evigt udskilt fra det samfund, han skal vokse op i. De ti mænd har taget drengebarnets forhud i pant.

Men det er en pant, der ingensinde kan indløses. For eftertiden skal den omskårne dreng, hver gang han optræder offentligt uden tøj på – til skolesvømning og gymnastik f.eks. – forklare sin forskellighed. Og det som regel i en alder, hvor det eneste, man drømmer om, er at være som alle de andre.

Det er hårdt at blive skilt ud, og smertefuldt at skulle skille sig ud. Det første sky og generte seksuelle møde mellem mand og kvinde er aldrig let og ukompliceret. Og det bliver bestemt ikke nemmere, når manden er omskåret, og kvinden ikke er jødisk. Noget andet er de rent fysisk ændringer, der sker med drengebarnets penis. Den manglende forhud gør. at man får ’hård’ hud på glans, nu hvor den er totalt ubeskyttet.

LÆS OGSÅ

Det vanskeliggør f.eks. onani, og det nedsætter i det lange løb lystfølelsen ved samleje. Omskæringen er således et indgreb i den jødiske mands sexliv foretaget af ti tilfældige mænd i en dagligstue et sted i Danmark. AJ mener heller ikke, at omskæringen skaber fysiske eller psykiske problemer.

Det skylder han læserne et veldokumenteret og videnskabeligt underbygget bevis for. Mig bekendt er der aldrig forsket i følgevirkningerne af omskæringen. Hvor der har været talt og skrevet meget om de skadelige virkninger af omskæringerne af kvinder, har der været en larmende tavshed, når det kom til drengeomskæring.

Det er mig uforståeligt, at AJ i 2012 stadig kan gå ind for at straffe et drengebarn med omskæring.

Det er ufatteligt, at han påberåber sig retten til at stemple et andet menneske for resten af livet. I min optik er der tale om en ren menneskerettighedskrænkelse. Og der er i hvert tilfælde tale om en klar krænkelse af FN-konventionen om Barnets Rettigheder, hvor det bl.a. handler om netop barnets ret til at bestemme over egen krop og dets ret til beskyttelse mod vold og overgreb.

Jeg vil på det anstændigste bede om, at min holdning til omskæringer ikke udlægges som antisemitisme, sådan som AJ gør det i søndagens lederartikel. Min modstand har, i sagens natur, intet med jødehad at gøre.

LÆS OGSÅ

Man kan ikke på nogen måde, som AJ gør det, postulere, at modstand mod omskæring af drenge kan sammenlignes med nazisternes udryddelse af jøderne under Anden Verdenskrig.

Den påstand er ganske simpelt ikke AJ værdig. Lige så lidt som modstanden mod omskæring af piger ikke er udtryk for had til islam, har modstanden mod drengeomskæring ikke det ringeste at gøre med antisemitisme.

Hverken jøder, muslimer eller kristne kan med god samvittighed støtte skamskæringer af piger og drenge.

Det er en uskik, som det ville klæde de implicerede parter selv at fjerne, inden der bliver lovgivet om det.