Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningLad mig indledningsvis opfordre mine uomskårne mandlige læsere til et lille vovet eksperiment.
Prøv engang at trække forhuden så langt tilbage, den kan komme, og læg så mærke til, hvor raffineret en anatomisk struktur den i grunden er.
Først ligner den et skræddersyet betræk, som man kender det fra sportsvogne og dyre yachts - en primitiv, fysiologisk kaleche, der fint skærmer pikhovedet mod sollys og unødig slitage.
Dernæst vender den så at sige vrangen udad - og man bemærker, hvordan dens slimhindebeklædte inderside gradvis kommer til syne for på forunderligste vis at dække så godt som hele penisskaftet.
Vupti. Fra at være et lidt kedsommeligt futteral har forhuden forvandlet sig til den fineste og mest følsomme erogene overflade. Til gavn og glæde for pikkens ejermand. Og hans mulige sengekammerater.
LÆS OGSÅ
Kort sagt: Forhuden er hverken et dødt hylster eller et ligegyldigt evolutionært rudiment - snarere er den et genialt udtænkt tandhjul i mandekroppens seksuelle mekanik, og enhver, der er så heldig at have en forhud, vil kende til dens sjældne talenter inden for både samleje og onani.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan fornøje sig erotisk uden en forhud (det ved jeg fra mine muslimske og jødiske venner, at man kan), blot må jeg på sexologiens vegne nedlægge energisk protest, når forhuden reduceres til en formålsløs hudflap, som blev tilovers i Vorherres store kødsnedkeri.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar