Morten Frisch får sikkert ikke meget offentlig opmærksomhed i sit job som overlæge på Statens Serum Institut. Men nu har epidemiologien fået sin summer of fame.

I ugevis har den heftige debat om omskæring drejet sig rundt og rundt om hans undersøgelse, der angiveligt viser, at der er store komplikationer ved omskæring af drenge: Omskårede mænd melder om problemer med sexlivet, og deres kvinder lider under partnerens manglende forhud.

Politiken har kørt en artikelkampagne, der den ene dag efter den anden har nævnt Morten Frischs resultater som en objektiv sandhed.

I Pol. 25.7 spørger Frisch endda, hvor omskæringsfortalerne mon er blevet af i debatten – skyldes deres tavshed mon ikke, at hans resultater har fået dem til at æde deres ord i sig igen?

LÆS ARTIKEL Hvorfor er omskæringsfortalerne så stille?

Jeg har i tre uger forsøgt at ignorere hysteriske læserbreve, Morten Frischs påståelighed og ikke mindst Politikens useriøse journalistik, fordi jeg simpelthen ikke orkede endnu en tur i denne karrusel. Men når han skriver, at min tavshed beviser hans plattenslageris sandhedsværdi – så må det være nok.

Da Frischs undersøgelse blev publiceret sidste år i International Journal of Epidemiology, blev hans konklusioner om omskæring straks kritiseret for at være noget videnskabeligt juks.

Kun 17-18 af de adspurgte blev faktisk omskåret som spædbørn. Det er altså denne håndfuld, der danner belæg for hans påstande om religiøst betingede omskærelser. Derfor kan man ikke bruge hans resultater til at sige noget om sommerens store debatemne uden et væld af forbehold.

Interessant nok leverer Frisch selv disse forbehold i sin artikel i det britiske tidsskrift og i en efterfølgende debat i samme udgivelse.

Han skrev endda, at hans kritikere »ikke kan klandres for ikke at føle sig overbevist«.

Og at det er nødvendigt med langt mere omfattende undersøgelser. Det blev denne sommer forvandlet til »robuste forskningsresultater«.

Da Frisch i Politiken 26.7 endelig blev presset af et indlæg af tre kritiske, danske forskere, forsvarede han sig med, at hans lillebitte gruppe omskårne drengebørn viser samme tendens som resten af de adspurgte, og at hans undersøgelse derfor er god nok.

LÆS OGSÅ Kildekritik på forhuds-fronten, tak!

Det burde være nok med to timers statistik i gymnasiet for at vide, at det er for tåbeligt.

Nu siger han så, at det slet ikke handler om »operationsrisiko eller seksuelle konsekvenser af omskæring, men om drenges helt basale ret til en intakt krop«.

Sjovt nok bedyrede han præcis det modsatte i det britiske tidsskrift, hvor han skrev, at han »aldrig har udtrykt nogen modstand, etisk, medicinsk eller på andre måder, mod mandlig omskæring som sådan«.

Tak til doktor Frisch.

Alt dette ville være lige meget, hvis han talte for døve øren. Det gør han desværre ikke.

Politiken har hele juli kritikløst kørt historien og citeret hans undersøgelse et utal af gange.

LÆS OGSÅ Politiken-leder om omskæring af drenge forarger læserne

Først da de tre kritiske, danske forskere selv henvendte sig til avisen i denne uge, fik Politikens journalister den tanke, at undersøgelsen måske ikke holdt vand. To klik på Google ville ellers have ledt dem på sporet af kritikken.

Endnu mere absurd er det, at avisen i ugevis har nævnt en ældgammel undersøgelse, der påstår, at op til 10 procent af omskærelserne ender med alvorlige komplikationer – en undersøgelse, der for længst er blevet påvist som helt ude i skoven.

Med ført hånd og i et forsøg på en feberredning stiller Politiken så 26.7 de indlysende kritiske spørgsmål til Morten Frisch.

Det ændrer ikke ved, at de sidste ugers kampagne har været et decideret lavpunkt i Politikens journalistik. Politikere fra alle sider taler nu om et forbud, og flere af dem henviser netop til den nye, »banebrydende forskning«.

Efter flere uger konkluderede en leder i Politiken, at debatten om omskæring nu er »gået i selvsving«.

Lederskribenten har nok været på sommerferie, for det er jo Politiken selv, der har sørget for, at sommerens mest omdiskuterede emne ikke har været Syrien eller euroen, nej, det har været en absurd gentagelse af en debat, hvor dårlig videnskab og fordomme rodes sammen i en pærevælling.

Nu ved vi igen, at store dele af den danske befolkning, ledende læger, førende etikere og mange politikere lider af akut åndelig og kulturel forhudsforsnævring.

I denne omgang har det været et freak-show af kommentarer og læserbreve, hvor bizarre historier om manglende forhuder, Keld Koplevs jammerlige selvmedlidenhed og anklager om tortur og »middelalderlig kønslemlæstelse« har gjort agurketiden til gyldne dage for god gammeldags kulturradikal xenofobi, selvgodhed og smålummer tissemandssnak.

Flot klaret af Politiken.