Folkeskolen skal have et løft.

Men skal skolen for alvor leve op til sin rolle som fundamentet for det danske samfund, er det ikke nok med skåltaler og bittesmå ændringer af bekendtgørelser eller fælles mål. Der skal også ske ændringer i skolens fagpakke, så den i højere grad svarer til de færdigheder, unge i dag har brug for.

Folkeskolen i dag har næsten udelukket de praktiske fag. Det skyldes måske, at politikere og embedsmænd har haft en forestilling om, at fremtidens unge alle sammen skulle arbejde med videnserhverv, og at traditionelle håndværksfag ville dø ud sammen med industrialiseringen.

LÆS OGSÅDe konservative vil give folkeskolens eksamen mere vægt

Sådan er det heldigvis ikke gået, men det er bestemt ikke folkeskolens skyld.

Det er paradoksalt, at danske folkeskoleelever kan forlade folkeskolen uden at være blevet præsenteret for en lang række håndværksfag.

Lærer man at mure i den danske folkeskole? Næh. Lærer man noget om blikkenslagerarbejde? Slet ikke. Tømrer? Nå ja, der er da stadig undervisning i sløjd, men det er også den eneste faglige uddannelse, der er tilbage i folkeskolen – selv om metalsløjd lever livet farligt i mange kommuner.

Den (næsten) håndsværksfri folkeskole betyder ikke bare, at de unge har dårlige forudsætninger for at vælge uddannelse – det betyder også, at danske unge ikke har den allermindste basisviden om håndværk, som mange af dem kommer til at udføre som gør det selv-arbejde.

Tag for eksempel malerfaget.

Der er rigtig mange danskere, der i tidens løb selv har svunget malerkosten i hjemmet.

De fleste af os har i den forbindelse nok erkendt, at der er en grund til, at det er et selvstændigt fag, og at amatører kan komme rigtig galt af sted.

Men danske unge bliver ikke i deres grunduddannelse på nogen måde præsenteret for forskellen på pensler, hvornår maling kan være farligt, eller hvad forskellen på vandbaseret og oliebaseret maling egentlig er.

Det burde altså være almen viden, som de unge skulle have styr på, når de forlader folkeskolen, på linje med viden om, hvor i Jylland Randers befinder sig, og hvem der var konge, før Margrethe blev dronning.

LÆS DEBATDet bliver sværere at blive frisør, tømrer eller murer

Undtagelsen er håndgerning, der har overlevet på skoleskemaet.

Selv om der ikke er mange syerskearbejdspladser i Danmark, har symaskinen større prioritet på landets lærerværelser end frisørsaksen, spartlen, paletten og bidetangen. Man undres.

Hvorfor skal de unge tage symaskinekørekort, men ikke boremaskinekørekort?

Det er naturligvis ikke muligt, at alle håndværksfag kan få deres eget fag i folkeskolen.

Men skolen burde have et samlet håndværksfag, der igennem et folkeskoleforløb præsenterer eleverne for de vigtigste elementer inden for de forskellige erhvervsuddannelser.

Præcis ligesom man har samlet de naturvidenskabelige fag i ét fag for de små klasser.

Et håndværksfag vil ikke bare sikre, at de unge har basisviden inden for en lang række håndværk, f.eks. viden om, hvornår man selv må lege med elinstallationer, hvordan en bil fungerer eller faldstammer for dummies.

Håndværksfag – eller praktiske fag – vil også være en mulighed for de knap så boglige unge for at udfolde deres talenter og blive præsenteret for den enorme palet af muligheder, man har, hvis man vælger en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅEn dansk svendeprøve giver job

Erhvervsuddannelserne er vejen frem for en stor del af den danske ungdom.

De har fortjent, at folkeskolen også forbereder dem på deres fremtid i stedet for ensidigt at fokusere på at gøre eleverne klar til at analysere Rifbjerg og regne med vektorer i gymnasiet.