SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Politikerkollega: Jarlovs kritik af unge politikere er arrogant og bitter
Kommunalpolitiker får et fur for bemærkninger om kollegers alder og bopæl.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Da Rasmus Jarlov, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, i forbindelse med 2. behandlingen af kommunens budget fra talerstolen kritiserede Borgerrepræsentationens sammensætning, trykkede han på et ømt punkt.
»Rasmus Jarlovs udtalelser er arrogante, for han siger i virkeligheden, at vælgerne ikke er i stand til at sammensætte den forsamling, der skal repræsentere dem. Man skal træde varsomt med den slags kritik, og jeg synes, at han kommer til at lyde som en mand, der er bitter over det seneste valgresultat«, siger Jarlovs kollega i Borgerrepræsentationen Jonas Bjørn Jensen (S).
Jarlov sagde fra talerstolen, at den politiske beslutningsproces i kommunen lider under, at Borgerrepræsentationen huser for mange unge politikere.
»Når man er 19-24 år, er man slet ikke gammel nok til at sidde herinde og træffe beslutninger«, sagde 35-årige Jarlov fra Borgerrepræsentationens talerstol i løbet af debatten.
»Problemet er, hvis der er for mange, som repræsenterer nogle bestemte interesser. Og der har vi en skævhed i Borgerrepræsentationen. Vi har for mange, der bor på Indre Nørrebro, og det betyder noget for den måde, som byen bliver styret på«, uddybede det tidligere folketingsmedlem.
LÆS JARLOVS BLOGINDLÆGUnge uden arbejdserfaring skal ikke styre landet
De bemærkninger fik flere af hans kolleger til at bede om en forklaring.
Herunder kan du se et sammenklip af debatten.
26-årige Jonas Bjørn Jensen blev valgt til Borgerrepræsentationen som 23-årig. Han er forundret over Rasmus Jarlovs påstand om, at sammensætningen i Københavns Borgerrepræsentation skulle være skæv i forhold til den befolkning, der har sat krydser på stemmesedlerne.
Rasmus Jarlovs udtalelser er arrogante, for han siger i virkeligheden, at vælgerne ikke er i stand til at sammensætte den forsamling, der skal repræsentere dem
Jonas Bjørn Jensen (S)
»København har landets i gennemsnit yngste folkevalgte, men det hænger nært sammen med, at kommunen også har en langt yngre befolkning end i resten af landet. Så præmissen er forkert: Når Jarlov siger, at vi aldersmæssigt ikke afspejler befolkningssammensætningen, er det ganske enkelt usandt«, siger Jonas Bjørn Jensen.
Efter udtalelserne i Borgerrepræsentationen modererede Jarlov sine udtalelser over for politiken.dk.
»Jeg siger ikke, at der ikke skal være nogen unge politikere. Der må godt være nogen. Jeg synes bare, at der er for mange, og jeg mener godt, at partierne kunne være mere kritiske om, hvem de stiller op«, forklarede Jarlov, der ved samme lejlighed definerede en politiker som ung, når vedkommende er under 35 år.
LÆS OGSÅKonservativ profil: For mange unge politikere skader demokratiet
Men man kan ikke bare ændre sine bombastiske udsagn, når man træder ned fra talerstolen, mener Jonas Bjørn Jensen. Han har gennemset ovenstående video fra debatten og kritiserer nu Jarlovs fremgangsmåde.
»Det er en uskik at sige én ting på talerstolen og så løbe fra det, når medierne spørger igen efter debatten. Og især er det problematisk at være på kanten af løgn, når man bruger fejlagtige tal til at kritisere yngre kolleger«, siger Jonas Bjørn Jensen, der understreger, at tre år gamle tal fra Danmarks Statistik viser, at 25 procent af borgerne i København er mellem 18 og 29 år.
Han medgiver dog, at der bor uforholdsmæssigt mange medlemmer af Borgerrepræsentationen på Nørrebro,
»Men vi er 4 ud af 55 medlemmer, der bor på Indre Nørrebro, så jeg kan ikke se, at det skulle være en voldsom skævvridning«, mener Jonas Bjørn Jensen.
Rasmus Jarlovs eget første skridt ind i dansk politik var i øvrigt ved folketingsvalget i 2005. Dengang var den konservative politiker, der bor i Københavns Nordvestkvarter, 27 år gammel.
Se også
- K-profil: Københavns folkevalgte repræsenterer ikke borgerne 11. okt 17.44
- Det er absurd og beskæmmende at angribe unge politikere 09. okt 16.16
- Fire grunde til at Rasmus Jarlov tager fejl 06. okt 16.22
- K-profil får hug for udfald mod unge politikere 05. okt 20.45
- Unge uden arbejdserfaring skal ikke styre landet 05. okt 10.25
- Skriv: Er unge under 24 egnede til at træffe store beslutninger? 04. okt 22.08
- Konservativ profil: For mange unge politikere skader demokratiet 04. okt 21.55
- TV Jarlov: 19-24-årige er ikke gamle nok til at bestemme 08. okt 22.28
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










