Da jeg læste om den nye bog ’Børnesange for alle børn’ gjorde det mig lidt mere hidsig, end jeg i disse år jævnligt er blevet over alle disse velmenende, eller rettere selvhævdende, mennesker, som på alle andres vegne skal justere og bestemme, hvordan verden skal se ud, så ingen bliver krænket eller får en skramme på sjælen eller knæet.

I ’Børnesange for alle børn’ går forfatterne ind og ændrer i sangtekster, som hører til den danske (og til dels også skandinaviske) kulturskat, og som henvender sig til børn. Sange, som er sunget af børn og forældre til børn i generationer, og som børn nok aldrig eller i hvert fald i få - måske voksenpåvirkede- tilfælde har tænkt på som sexistiske, men som gode, sjove og nogle gange triste historier. Uanset hvilket køn sangens personer handler om.