Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Kvinder og humanister får sjældent Eliteforskprisen

Eliteforskningsbegrebet fremhæver ikke forskningens bidrag til den offentlige oplysning og demokratiske debat.

14
Gem til liste

Dansk forskning skal være i verdensklasse. Vi har vænnet os til mantraet, men vejen dertil diskuteres sjældent. Et initiativ, som er taget fra statens side, er den såkaldte Eliteforskpris, der hvert år uddeles med pengegave og kongeligt håndtryk til fem særligt udvalgte forskere.

Et argument for Eliteforskprisen er f.eks. at skabe rollemodeller, og man kunne derfor umiddelbart forestille sig, at der var fokus på at støtte op om forskere inden for mange forskellige miljøer og af begge køn.

Det er faktisk ikke sådan, at humanistiske og kvindelige forskere er dårlige til at publicere eller har ringe samfundsværdi. Måden, de publicerer på, er bare anderledes - og ligger senere i deres karriere - end blandt naturvidenskabsfolk.

Garbi Schmidt

Det er bare ikke sådan, det hænger sammen. Nogle discipliner, ikke mindst humaniora og bløde dele af samfundsvidenskaben, honoreres i meget lille grad med Eliteforskprisen.

Siden 2007 er der uddelt 40 Eliteforskpriser. Af dem er kun 5 givet til humanister og 1 til bløde samfundsvidenskabsfolk. Det bliver dog for alvor bemærkelsesværdigt, når man ser på, hvor mange Eliteforskpriser der er givet til kvinder: 4 i alt, eller hver 10. Dette på trods af, at 34 pct. af forskerne i Danmark ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsens egne tal er kvinder.

LÆS DEBATVi har store forventninger til jer

Er danske humanistiske forskere dårligere end forskere inden for de naturvidenskabelige discipliner? Og er kvindelige forskere virkelig ringere end deres mandlige kollegaer?

Spørgsmålet er ikke mindst relevant for os, som vejleder fremtidens forskere, og som gerne vil give indtryk af, at det, de laver, er noget værd.

Det er faktisk ikke sådan, at humanistiske og kvindelige forskere er dårlige til at publicere eller har ringe samfundsværdi. Måden, de publicerer på, er bare anderledes – og ligger senere i deres karriere – end blandt naturvidenskabsfolk.

At kvinder får senere gang i skriveriet end deres mandlige kolleger skyldes nok ikke mindst, at de får børn. Samtidig med at eliteforsknings-fokusset prioriterer visse videnskabelige discipliner, så prioriterer det også forestillinger om god videnskab, som ikke er særlig virkelighedsnære.

LÆS DEBATDannelse er akademikerens våde drøm

Elitebegrebet fremhæver personen og den personlige bedrift. Men forskning er i høj grad et kollektivt projekt: Som forskere indgår vi i miljøer, f.eks. på vores institutter og i vores netværk, hvor ideer diskuteres, udvikles, kritiseres af andre forskere. Baggrunden for gode ideer, gode projekter og gode resultater skabes i høj grad igennem samarbejdet med andre.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at eliteforskningsbegrebet i sin nuværende danske formulering med enkelte undtagelser ikke fremhæver forskningens bidrag til den offentlige oplysning og demokratiske debat.

At ’elite’ på den måde mest af alt bliver ’elitær’, er at undervurdere, hvad forskningen faktisk kan og er.

PolitikenPlus
  • Smageteknik - Del 1 og 2 Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris fra 395 kr. Alm. pris fra 550 kr. Køb
  • Sonny Rollins A Han stolprede ind på Det Kgl. Teaters Gamle Scene med krumbøjet ryg. Og lignede for så vidt den ældre herre, han er.

    Pluspris 1.200 kr. Alm. pris 1.380 kr. Køb
  • Pulverslukker Firephant ? En designet pulverslukker. Blot fordi man gerne vil sikre sig i forhold til brand i hjemmet, behøver det jo ikke at se grimt ud.

    Pluspris 469 kr. Alm. pris 549 kr. Køb
  • Natskjorte Speciel Politiken edition Geismars natskjorte i lærredsvævet egyptisk bomuld

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb