Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Kvinder og humanister får sjældent Eliteforskprisen

Eliteforskningsbegrebet fremhæver ikke forskningens bidrag til den offentlige oplysning og demokratiske debat.

14
Gem til liste

Dansk forskning skal være i verdensklasse. Vi har vænnet os til mantraet, men vejen dertil diskuteres sjældent. Et initiativ, som er taget fra statens side, er den såkaldte Eliteforskpris, der hvert år uddeles med pengegave og kongeligt håndtryk til fem særligt udvalgte forskere.

Et argument for Eliteforskprisen er f.eks. at skabe rollemodeller, og man kunne derfor umiddelbart forestille sig, at der var fokus på at støtte op om forskere inden for mange forskellige miljøer og af begge køn.

Det er faktisk ikke sådan, at humanistiske og kvindelige forskere er dårlige til at publicere eller har ringe samfundsværdi. Måden, de publicerer på, er bare anderledes - og ligger senere i deres karriere - end blandt naturvidenskabsfolk.

Garbi Schmidt

Det er bare ikke sådan, det hænger sammen. Nogle discipliner, ikke mindst humaniora og bløde dele af samfundsvidenskaben, honoreres i meget lille grad med Eliteforskprisen.

Siden 2007 er der uddelt 40 Eliteforskpriser. Af dem er kun 5 givet til humanister og 1 til bløde samfundsvidenskabsfolk. Det bliver dog for alvor bemærkelsesværdigt, når man ser på, hvor mange Eliteforskpriser der er givet til kvinder: 4 i alt, eller hver 10. Dette på trods af, at 34 pct. af forskerne i Danmark ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsens egne tal er kvinder.

LÆS DEBATVi har store forventninger til jer

Er danske humanistiske forskere dårligere end forskere inden for de naturvidenskabelige discipliner? Og er kvindelige forskere virkelig ringere end deres mandlige kollegaer?

Spørgsmålet er ikke mindst relevant for os, som vejleder fremtidens forskere, og som gerne vil give indtryk af, at det, de laver, er noget værd.

Det er faktisk ikke sådan, at humanistiske og kvindelige forskere er dårlige til at publicere eller har ringe samfundsværdi. Måden, de publicerer på, er bare anderledes – og ligger senere i deres karriere – end blandt naturvidenskabsfolk.

At kvinder får senere gang i skriveriet end deres mandlige kolleger skyldes nok ikke mindst, at de får børn. Samtidig med at eliteforsknings-fokusset prioriterer visse videnskabelige discipliner, så prioriterer det også forestillinger om god videnskab, som ikke er særlig virkelighedsnære.

LÆS DEBATDannelse er akademikerens våde drøm

Elitebegrebet fremhæver personen og den personlige bedrift. Men forskning er i høj grad et kollektivt projekt: Som forskere indgår vi i miljøer, f.eks. på vores institutter og i vores netværk, hvor ideer diskuteres, udvikles, kritiseres af andre forskere. Baggrunden for gode ideer, gode projekter og gode resultater skabes i høj grad igennem samarbejdet med andre.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at eliteforskningsbegrebet i sin nuværende danske formulering med enkelte undtagelser ikke fremhæver forskningens bidrag til den offentlige oplysning og demokratiske debat.

At ’elite’ på den måde mest af alt bliver ’elitær’, er at undervurdere, hvad forskningen faktisk kan og er.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb