Trivselsdebatten er igen blusset op, efter at Mette Frederiksen har tilskrevet 90 procent af børns og unges mistrivsel sociale medier. Det har afstedkommet et velkendt mønster, hvor debatten hurtigt snævrer sig ind på forklaringer, skyld og nye indgreb.
Det, der sjældnere bliver diskuteret, er ambitionsniveauet. Hvad er det egentlig, vi i Danmark har besluttet, at trivsel skal betyde, og hvad er vi kommet til at love hinanden?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

