Annonce
Annonce
Annonce
Debat

DF'er: Hver femte ret skal være med svin

DF i Hvidovre vil sikre mindst 20 procent svinekød i kommunens madordninger.

108
Gem til liste

Mikkel Dencker, medlem af Folketinget og Hvidovre Kommunes byråd for Dansk Folkeparti, stillede i sidste uge et forslag om en minimumskvote for svinekød i Hvidovre Kommunes måltider.

Mikkel Dencker - hvorfor?

»Hvis man lader beslutningen om kostsammensætningen ligge i de enkelte institutioner, så tror jeg, at mange af misforstået hensyn til indvandrere vil vælge slet ikke at servere svinekød for børn eller ældre. Og det, synes vi, er en dårlig idé, da svinekød er en naturlig del af dansk kultur«.

Hvor ofte skal man spise svinekød for at være en god dansker?

»Det behøver man ikke. Vi vil bare sikre, at det ikke er til diskussion, at der serveres svinekød som en naturlig del af kosten i Hvidovre Kommunes institutioner«.

Hvorfor?

»Det er en del af dansk madkultur, og den vil vi gerne værne om. Vi frygter, at den del af vores madkultur er i fare, hvis ikke nogen slår fast, at sådan skal det være«.

Hvor ofte spiser du selv svinekød?

»Det vil jeg tro, jeg gør dagligt. Måske ikke i alle måltider, men der er måske et stykke med spegepølse eller rullepølse til frokost. Til aftensmad er der så måske krebinetter eller frikadeller«.

Er der andre traditionelle retter, som f. eks. brun sovs eller øllebrød, som danskere bør spise?

»Jeg vil ikke sige, at der er nogen, der bør spise det, men jeg synes, det er vigtige ting at holde i hævd. Men de retter, du nævner, er heller ikke udsat, som svinekød er. Der er jo ikke nogen, der har kulturelle problemer med at spise brun sovs«.

Hvorfor er det vigtigt, at danskerne fortsat bakker op om svinet?

»Det er en del af vores kulturtradition. Man skal også huske på, at en væsentlig del af vores økonomiske opblomstring har baggrund i landbruget og dermed i svineavl«.

Hvor meget svinekød serveres der i øjeblikket i Hvidovre Kommune?

»De steder, hvor jeg selv spiser af og til, som f.eks. rådhuset, ligger det på en meget fornuftigt niveau. Men jeg ved ikke, hvordan det er ude på institutionerne«.

DEBAT Diskuter valget i Hvidovre Kommune

Så du ved ikke, om der er nogen steder, hvor man rent faktisk må undvære svinekød?

»Nej, men forslaget er også bare stillet for at slå fast, at det ikke er til diskussion, om der skal være svinekød eller ej«.

I forslaget nævner I indvandrere, som ikke spiser svinekød. Det er blandt andet jøder og muslimer, der fravælger svinekød. Vil forslaget ikke betyde, at de bliver snydt for et måltid om ugen?

»De kan sagtens få et måltid, de kan bare spise alt det andet, der serveres samtidig. Der er næppe nogen måltider, der udelukkende består af kød«.

Men de vil vel stadig gå glip af måske en tredjedel af måltidet i en femtedel af tilfældene?

»Ja, men så kan der sikkert findes nogle flere kartofler til dem«.

Forslaget fik ikke opbakning i Hvidovre Kommunes Byråd.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb