Når en kommune skal bygge en ny skole, et idrætsanlæg eller et sundhedscenter, kan den vælge at løse opgaven i et offentlig-privat partnerskab (OPP).

Dermed inddrages den private ekspertise, og kommunen kan indgå en samlet aftale, som både omfatter planlægning, byggeri, finansiering og efterfølgende drift og vedligeholdelse af anlægget.

Det lyder i teorien godt, men nye analyser fra AKF viser, at det ofte er vanskeligt for kommunerne at indgå i offentlig-private partnerskaber, fordi reglerne er uklare. Og den internationale forskning viser, at det er tvivlsomt, om der faktisk er penge at spare ved partnerskaberne.

Dermed risikerer kommunalbestyrelserne – og i sidste ende skatteborgerne – at sidde tilbage med dyre projekter og juridisk bindende kontrakter helt op til seks, syv eller otte valgperioder ude i fremtiden.

Demokratisk såvel som økonomistyringsmæssigt kan OPP-projekterne derfor være et problem.

Lige siden regeringen udgav ’Handlingsplan for offentlig-private partnerskaber’ i 2004, har den aktivt støttet kommunerne i at gå ind i OPP-projekter. Regeringen har bl.a. støttet forundersøgelser og fritagelse fra de kommunale lånedeponeringsregler.

Alligevel er der indtil nu kun fem gennemførte partnerskabsprojekter i Danmark: en folkeskole i Herning Kommune, nye arkiver til Rigsarkivet i København, en tinglysningsret i Hobro, et skattecenter i Haderslev og den nyåbnede Ørstedsskolen på Langeland.

Derudover er yderligere fire projekter i støbeskeen: en magasinbygning til stadsarkivet i Aalborg, en motorvejsstrækning mellem Sønderborg og Kliplev, et musik- og teaterhus i Odense samt et samlet udbud af fire nye retsbygninger i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding.

Alt i alt er vi nu oppe på ni danske OPP-projekter. Det kunne tyde på, at der er ved at komme mere gang i de offentlig-private partnerskaber i Danmark efter en træg start. Men når kommunerne tøver, er det ganske fornuftigt, viser erfaringerne fra udlandet:

Lande som Storbritannien, Australien, Canada og Irland har brugt OPP-modellen i adskillige år. Og de udenlandske erfaringer er blandede. Portugal har brugt OPP-modellen på vejprojekter, men har generelt temmelig dårlige erfaringer.

Den offentlige sektor er endt med at betale en høj pris for projekterne, fordi den økonomiske risiko ikke har været lagt over på de private parter.

LÆS OGSÅJysk motorvej laver milliardhul i finansloven

Norge har ligeledes gennemført en række vejprojekter som offentlig-private partnerskaber, og det samme har Irland, Finland og USA. Den norske regering har for nylig evalueret de første projekter og konkluderet, at OPP ikke ser ud til at give billigere løsninger. OPP er derfor indtil videre lagt helt på hylden i Norge.

Storbritannien startede med OPP-projekter tilbage i 1992 og har anvendt partnerskabsmodellen inden for en bred vifte af sektorer lige fra skoler, sygehuse og veje til fængsler, metro og forsvarsområdet. En opgørelse fra Partnership UK viser, at Storbritannien nu har gennemført mere end 920 OPP-projekter.

Det engelske finansministerium og den engelske rigsrevision har verdens mest omfattende erfaringer med OPP-projekter, og deres egne evalueringer peger på, at OPP-modellen i de fleste tilfælde har leveret fordelagtige løsninger (value for money).

En række britiske og udenlandske forskere, som har evalueret de samme projekter, er dog betydeligt mere skeptiske. De hævder, at der mangler beviser for, at de offentlig-private partnerskaber faktisk leverer billigere eller bedre løsninger. I nogle tilfælde ser OPP ligefrem ud til at give dyrere byggerier for den offentlige part.

Erfaringerne med offentlig-private partnerskaber i udlandet er altså ikke entydigt positive. Storbritannien fremhæves ofte som en succeshistorie, men det er primært, fordi der er gennemført mange projekter, og fordi der har været en klar politisk vilje.

Til gengæld er det mere uklart, om de gennemførte projekter giver bedre eller billigere løsninger.

Vi vil formodentlig se flere OPP-projekter i Danmark i de kommende år. Men næppe i samme omfang som i Storbritannien. Og forhåbentlig vil partnerskaberne blive indgået efter en nøje vurdering af anvendeligheden og prisen for hvert enkelt projekt.

Hvis OPP skal bevæge sig fra enkeltstående flagskibsprojekter til at blive et seriøst alternativ til traditionelle løsningsmodeller, skal både offentlige og private aktører gøre sig udfordringerne klart:

De offentlige myndigheder skal have de politiske og reguleringsmæssige rammer på plads. Bl.a. lånedeponeringsreglerne og den skatte- og momsmæssige behandling af OPP-projekterne er ofte en hindring for kommunerne.

Den private sektor skal skabe en fornuftig indgang til den offentlige sektor i form af ekspertise og effektiv projektstyring.

At tilbyde lånte penge over en 30-årig periode – finanskrise eller ej – bør ikke i sig selv være nok til at få en kontrakt med en kommune eller en anden offentlig myndighed.

Der skal fokuseres på bedre løsninger, innovation og helhedstænkning, hvis de private parter for alvor skal gøre sig gældende.