Det er ingen nyhed, at dem med de korte uddannelser også er dem med de korte liv.

Det skyldes nok ikke, at man lever en specielt beskyttet tilværelse i uddannelsessystemet – hvis Politikens historier om drukfester i ungdomsuddannelserne ellers holder vand.

LÆS OGSÅDruk, druk og atter druk

Forklaringen er nok, at uddannelsen tit bestemmer, hvilket liv man kommer til at leve som færdiguddannet: Hvilket arbejde får man, hvem kommer man til at omgås, hvor meget tjener man osv. Det er altså ikke så meget uddannelsen i sig selv, der forlænger livet. Det er de fordele, der følger med.

Men hvad er det for en forfordeling, der fører til, at f.eks. 3F’s medlemmer i højere grad end andre rammes af hjerte-kar-sygdomme, depressioner, diabetes, lungesygdomme?

Normalt har man jo sagt, at det skyldes dårlig livsstil – at de kortuddannede har valgt at leve mere usundt end andre, og derfor dør de før.

Forskningsresultater fra de seneste år viser, at det kun er den halve sandhed. Nogle forskere har i stedet peget på stress som den store synder. Der er også andre forklaringer på banen. Bl.a. har der været fokus på prisen på sund mad og på arbejdsmiljøet.

I de sidste år har flere undersøgelser vist, at ens chance for at overleve en alvorlig sygdom åbenbart også afhænger af, hvor længe man har gået i skole.

LÆS OGSÅDanske forskere: Mænd bliver svagere efter overgangsalderen

Hvor gode er de forskellige forklaringer? Det har 3F spurgt ni af landets fremmeste forskere inden for sundhed og forebyggelse om.

Meningen var at finde frem til de punkter, hvor de er nogenlunde enige. Vi fik samtidig foretaget en meningsmåling, hvor de samme spørgsmål blev stillet til hr. og fru Danmark.

Dermed kan vi også se, hvor godt opfattelsen hos almindeligt oplyste borgere er fulgt med forskningen på området. Resultatet er: ikke for godt.

Mange hænger helt klart fast i forældede opfattelser, som er med til at forhindre, at der gøres mere for at bekæmpe uligheden på sundhedsområdet.

En markant forskel på fagfolks og lægfolks opfattelse er synet på stress. En markant overvægt af danskerne – 44 procent mod 23 procent – tror, at stress især rammer folk i høje stillinger (de øvrige har ingen mening om sagen).

Samtlige eksperter er uenige med dette flertal. Den langvarige og farlige stress er et symptom på, at man mangler kontrol og indflydelse, og den rammer især dem, der er langt nede i samfundets hakkeorden. Permanent stress slider på både krop og sjæl. Der er nok også en tendens til, at de stressede lever mere usundt end dem med større overskud.

Eksperterne lægger hovedvægten på, at mange kortuddannede mangler overskud til at ændre på deres vaner – kombineret med, at ens vaner som regel indgår i en større social sammenhæng.

LÆS OGSÅAnsatte på jobcentre bliver syge af stress

Hvis de usunde vaner er en del af en livsform i familien eller omgangsformen på arbejdspladsen mv., kræver det stort overskud af den enkelte at lave dem om.

Ifølge den almindelige mening – som den kommer til udtryk hos et flertal af danskere i undersøgelsen – er det derimod især farligt arbejde, der tager livet af mange kortuddannede. Eksperterne er uenige.

De benægter naturligvis ikke, at de kortudannede som gruppe har flere arbejdsmiljøproblemer og risiko for ulykker. De bliver slidt, får ondt i ryggen osv., men det er ikke en vigtig årsag til, at de dør tidligt, vurderer eksperterne.

Der er også mange af svarpersonerne i befolkningsundersøgelsen, som udpeger diskrimination i sundhedsvæsenet som forklaring på overdødeligheden. Eksperterne er enige i, at der sker forskelsbehandling, men det ikke det, der gør den store forskel i levetid, vurderer de.

Det siges tit, at uligheden i sundhed skyldes, at mange kortuddannede ikke går så meget op i deres egen sundhed. Det er altså motivationen, der halter. Det er normalt ikke indtrykket, når 3F sætter sundhedsaktiviteter i værk på arbejdspladserne.

Det kan heller ikke bekræftes af undersøgelsen. Her spurgte vi, hvor meget svarpersonerne i befolkningen går op i deres egen sundhed. Derefter så vi på gennemsnittet for hver enkelt uddannelsesgruppe for sig. Resultatet kan ses i figuren.

Der er f.eks. næsten ingen forskel på gennemsnittet hos dem med en erhvervsfaglig uddannelse og dem med en lang videregående uddannelse. Og de mellemuddannede er mere sundhedsbevidste end de højtuddannede.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste – 56 procent – har deres viden om disse emner fra medierne. Kun 21 procent siger, at de kender til det fra omgangskredsen, og bare 12 procent er stødt på ulighed i sundhed i forbindelse med deres uddannelse.

En forklaring på kløften mellem den almindelige mening og de senere års forskning kan være, at pressen ikke for alvor har interesseret sig for sagen – f.eks. ved at holde politikerne fast på deres egne målsætninger om at bekæmpe uligheden på sundhedsområdet. Der er ellers meget stof til eftertanke i de senere års forskning.

LÆS OGSÅStressramte koster samfundet dyrt

Og emnet kunne vel nok fortjene det. Det er ikke mange af samfundets uligheder, der gør så ondt.