En afgørende forskel mellem rød og blå blok ligger i vurderingen af den økonomiske situation.

Gennem sin vægt på offentlige og private investeringer tager S og SF udgangspunkt i en situation, hvor der i de kommende år vil mangle efterspørgsel i samfundet. Blå plan er derimod rettet mod en situation, hvor der vil komme til at mangle arbejdskraft.

Forenklet kan man sige, at S og SF tager udgangspunkt i en situation, hvor finanskrisen ikke er slut, mens regeringen mener, at finanskrisen er slut, og at alt er tilbage ved det normale.

Ved flere lejligheder har regeringen eller regeringsmedlemmer givet udtryk for, at finanskrisen er slut. I det konvergensprogram, regeringen har afleveret til EU, gøres der meget ud af at fremhæve, at husholdningernes gældsætning ikke udgør et problem.

Spørgsmålet er, hvem der har ret: Er finanskrisen slut, som det er udgangspunktet for regeringen?

Eller vil vi i en overskuelig årrække komme til at stå i en økonomisk situation, hvor hovedproblemet vil være ledige ressourcer og manglende efterspørgsel, og hvor tab i finansielle virksomheder fortsat vil udgøre et problem for samfundsøkonomien, for de offentlige finanser og for virksomhedernes finansieringsmuligheder?

Det er klart min vurdering, at finanskrisen ikke er slut. Jeg vil pege på fire faktorer, som gør det sandsynligt, at vi – modsat forsikringerne fra regeringen og modsat opfattelsen hos mange fagøkonomer – ikke har set slutningen på finanskrisen.

•For det første er der – som vi netop har set det i forbindelse med Amagerbankens kollaps – fortsat tab tilbage i de finansielle virksomheder i forbindelse med urentable byggeprojekter.

Situationen i den danske finanssektor er særlig vanskelig, fordi det i årene før 2008 lykkedes os – ene af alle verdens lande – at opbygge en prisboble ikke alene for ejerboliger, men også for erhvervsejendomme og for landbrugsejendomme.

Landbrugets situation er særlig alvorlig. Landbruget står i dag med en gæld på ca. 350 mia. kr. På trods af den store gældsætning var der i årene 2007-2010 tale om et gennemsnitligt nettounderskud i landbrug, gartneri og skovbrug på 1,9 mia. kr.

I 2010 var nettooverskuddet i landbrug, gartneri og skovbrug 0. Som bekendt har Danske Bank også store udlån i Irland, som efter alt at dømme i de kommende år vil give yderligere alvorlige tab.

•For det andet er det erfaringen fra tidligere finanskriser i Danmark og udlandet, at husholdninger og virksomheder efter en periode med stærk gældsopbygning skal gennem en periode, hvor gælden igen reduceres. Vi er ikke nået til denne situation endnu. Tværtimod har vi både i Danmark og udlandet gennem de sidste år oplevet, at gælden er steget yderligere i forhold til indkomsten.

Erfaringerne fra tidligere finanskriser tilsiger, at vi gennem de kommende år skal gennem en periode med lav efterspørgsel, hvor husholdninger og virksomheder vil holde igen på forbrug og investeringer for at reducere gælden. Gennem det sidste år har vi på de internationale finansmarkeder set en udvikling, hvor investorer i stigende grad har lagt vægt på en lav gæld.

Denne udvikling vil kunne skabe problemer for især Danmark, hvor erhvervsvirksomheder og husholdninger har en stor gældsbyrde. Danske pengeinstitutter kan få vanskeligt ved at forny deres udenlandske lån, når de statslige garantier for udlandslånene løber ud i 2012 og 2013.

•For det tredje har vi i Danmark forøget vore økonomiske problemer i forbindelse med finanskrisen, fordi vi i årene forud for 2008 tillod en kraftig forringelse af erhvervsvirksomhedernes konkurrencestilling. Den store efterspørgsel i Danmark – drevet frem af bl.a. de afdragsfrie lån og rentetilpasningslånene – fik lov at presse lønniveauet i vejret i forhold til udlandet.

Siden 1970 er lønomkostningerne per produceret enhed i danske erhvervsvirksomheder steget med ca. 50 pct. i forhold til udlandet, når valutakursudviklingen tages i betragtning. Det er på denne baggrund klart, at dansk erhvervsliv i dag har svært ved at konkurrere, og at arbejdspladser flyttes til udlandet.

Det er sandsynligt, at denne udvikling vil tage yderligere fart i de kommende år, når et øget konkurrencepres på de internationale markeder tvinger danske virksomheder til yderligere rationaliseringer.

•Endelig for det fjerde er finanskrisen under alle omstændigheder først slut, når den økonomiske politik igen er tilbage ved det normale. Dette er som bekendt ikke tilfældet. Vi har i dag fortsat et meget lavt renteniveau, og der er i hele verden rekordstore underskud på de offentlige finanser.

Det er spørgsmålet, hvad der vil ske for økonomien i Danmark og verden, når renterne gennem de kommende år bringes tilbage til et normalt niveau, og når de offentlige budgetter igen bringes tilbage i balance. I en fremtidig situation med rentestigninger er dansk økonomi særlig sårbar på grund af boligejernes store gæld, som overvejende har form af rentetilpasningslån. Når renten igen stiger, vil det i Danmark komme til nye store prisfald på ejerboliger, sommerhuse og erhvervsejendomme.

Mange danske husholdninger kan i de kommende år blive tvunget til en langvarig periode med opsparing.

Det er beundringsværdigt, at danske politikere gennem 2020-planer lægger planer for situationen om 10 år. Men det vil formentlig være nyttigt, hvis debatten i højere grad kommer til at dreje sig om de nære problemer, som dansk økonomi står over for.

Og som det vil være fremgået af beskrivelsen ovenfor: De nære problemer er mange og store. Finanskrisen er efter alt at dømme ikke slut.