Den netop aftalte tilbagetrækningsreform markedsføres som en ’næsten-afskaffelse’ af efterlønnen, men reformen vil snarere føre til, at efterlønnen privatiseres.

Målgruppen for privat efterløn omfatter flertallet af lønmodtagere under 50 år. Hidtil har offentlig efterløn gjort rent private ordninger til en specialitet for de højest lønnede. Med reformen bliver privat efterløn attraktiv også for skolelærere og andre mellemindkomster, der selv vil bestemme tilbagetrækningstidspunktet.

Den skattefri udbetaling, som aftalepartierne har garneret reformen med, udgør en solid start. For de vellønnede kan privat efterløn endda blive en forbedring i forhold til i dag.

Man kan mene, at det er glimrende, at folk trækker sig tilbage, blot det sker via privat opsparing. Men ud over, at skattefradraget koster staten penge, er det dynamit under tilbagetrækningsreformen. Reformen hænger økonomisk sammen, fordi titusinder flere antages at blive tvunget til at forblive i arbejde.

En ny generation af opsparingsprodukter kan gøre dette til en illusion.

Oven i købet vil de især appellere til velkvalificerede mennesker med gode indtægter – dvs. dem, vi allerhelst vil holde på.

LÆS OGSÅVismænd blåstempler reform af efterlønnen

Intet tyder i øvrigt på, at aftalepartierne eller Finansministeriet har været opmærksomme på effekterne af det private modtræk. I Økonomisk Redegørelse anslår regeringen, at forliget pumper 17 mia. ud i 2012, hvoraf ca. 10 mia. går til ’pensionsindbetalinger’ – mens resten diskret går til at kickstarte økonomien. Men de langsigtede effekter diskuteres ikke.

Det Økonomiske Råd bemærker problemet i sin rapport, men rådet har ikke regnet nærmere på det. Pensionsselskaberne er også gået stille med dørene – måske for ikke at forstyrre forhandlingerne og evt. ødelægge et fremtidigt forretningsområde.

Foreløbig har kun Alm. Brand hejst flaget, og det blev strøget igen: Hjemmesiden, der omtalte de nye muligheder, er ikke længere tilgængelig. Se figur.

Stor.  Klik på grafikken for at se den i større format.

Alm. Brand Pension nåede dog at lufte nogle hovedtal i et interview med avisen.dk:

»Det behøver ikke være dyrt. Er du f.eks. 40 år i dag, vil du for ca. 500 kroner om måneden ekstra kunne spare lige så meget sammen, som du kunne have fået i efterløn i de år, du mister«, lød det fra produktchefen i Alm. Brand Pension.

Han henviste til den gruppe af efterlønnere, der hidtil har taget efterlønnen, fra de var 62, fordi de har en privat pensionsordning. I dag kan de fra 62 år få den høje efterlønssats på knap 200.000 om året i de tre år frem til pensionsalderen. Dog med modregning for evt. udbetalt arbejdsmarkedspension.

Det er de tre år, Alm. Brand Pension har regnet med. Men man kan ifølge forligsteksten også lave en ordning, der løber over fem år.

LÆS OGSÅEfterlønsfinte kan give 71.000 kroner skattefrit

Nøjagtigt hvordan de nye, private ’efterlønsordninger’ bliver strikket sammen, ved vi endnu ikke, men det kan arrangeres via en supplerende pensionsordning.

I øvrigt kan folk lave noget tilsvarende selv. I nogle tilfælde er privat efterløn endda mere økonomisk fordelagtig end den offentlige efterløn i dag. En privat efterløn skal nemlig ikke modregnes for andre pensioner.

P.t. modregnes al pension for 60-61-årige, og de 62-64-årige får efterlønnen nedsat med 55 kr. for hver 100 kr. i udbetalt arbejdsmarkedspension.

Det har gjort efterlønnen uinteressant for mange veluddannede. En 62-årig sygeplejerske, der får udbetalt arbejdsmarkedspension, må allerede i dag nøjes med ca. halvdelen af dagpengemaksimum. Med større modregning og maks. tre år på offentlig efterløn kan en privat efterløn fint konkurrere.

Desuden er skattefradraget for den private ordning væsentligt højere end for efterlønsbidrag – fra 2019 endda mere end dobbelt så stort, hvis man betaler topskat. Til den tid er de ligningsmæssige fradrag faldet fra 33 til 25 pct., mens man kan trække 52 pct. fra til en privat ordning.

Samtidig kan der lægges en solid bund med de efterlønsbidrag, som man får retur, hvis man går ud af den offentlige ordning. Det drejer sig om 60.514 skattefri kroner. Betaler man topskat, kan man indsætte 127.000 kr. på en privat efterlønsopsparing uden at tage pungen op af lommen.

Det årlige efterlønsbidrag på 5.364 kr. kan også sættes i vejret uden omkostning. Når skattereformen er indfaset, svarer efterlønsbidraget til et pensionsbidrag på 8.435 kr. for en topskattebetaler. Det er ca. 700 kr. om måneden og altså mere end det, Alm. Brand nævnte som eksempel. En lønmodtager med bundskat kan sætte 6.416 kr. ind årligt – og 96.500 kr. som startkapital.

LÆS MEREProfessor: Efterlønnen kan blive en finansbombe

For en vellønnet lønmodtager, der har indbetalt sit efterlønsbidrag siden 1999 og fortsætter med at betale ind på samme niveau som til efterlønsordningen i de næste 20 år, vil selv med et beskedent afkast på 5,6 pct. årligt få en udbetaling på 156.000 årligt i tre år. Modregningsreglerne gør det til en fordel for mange vellønnede lønmodtagere.

Kan pensionsselskabet forrente ens formue med hele 10 pct. årligt (som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har været tæt på), kan topskatteyderen trække sig tilbage med 284.000 årligt i tre år – eller 171.000 i fem.

Men mindre kan gøre det. Også for dem, der ikke betaler topskat, er privat efterløn en attraktiv mulighed med et kæmpe potentiale.

Efter valget bør man tænke sig rigtig godt om, med hensyn til hvilke problemer man egentlig har ’løst’ med tilbagetrækningsreformen.