Annonce
Annonce
Analyse

Dansk 'is not' truet af engelsk

Engelsk sniger sig dybere ind i det danske sprog, forlyder det. Men virkeligheden er en helt anden, viser to nye forskningsprojekter.

19
Annonce

Fakta

Anna Kristina Hultgren er postdoc, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet. Hendes forskning er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation under Det Frie Forskningsråd.

Dorte Lønsmann er videnskabelig assistent, Calpiu-centret, Roskilde Universitet.

Det omdiskuterede fænomen ’domænetab’ bruges ofte til at beskrive, at dansk som sprog viger pladsen for engelsk inden for visse samfundsområder.

Spørgsmålet er dog, om frygten for domænetab er reel og kan begrundes i den egentlige sproglige situation, eller om der ligger andet bag?

I to nye forskningsprojekter har vi undersøgt, hvordan det rent faktisk forholder sig. Vi har set nærmere på sprogbrugen på to af de samfundsområder, hvor udbredelsen af engelsk siges at være mest udtalt, nemlig multinationale virksomheder og universiteterne. Vores forskning viser, at ’domænetab’ hverken er særlig rammende for, hvad der sker – eller på nogen måde er en realitet.

’Vi har engelsk’ som koncernsprog. Den udmelding får sikkert mange til at forestille sig en virksomhed, hvor engelsk bruges på bekostning af dansk. Vores forskning viser imidlertid, at selv om den internationale virksomhed, vi har undersøgt, har engelsk som koncernsprog, er dansk det gængse sprog.

Dansk er det sprog, man bruger, medmindre der er en rigtig god grund til ikke at gøre det.

Anna Kristina Hultgren og Dorte Lønsmann

Dansk er det sprog, man bruger, medmindre der er en rigtig god grund til ikke at gøre det. Som en medarbejder formulerer det: »Engelsk bruger vi jo i virkeligheden kun, når vi taler med udlændinge«.

I en international virksomhed kommunikeres der naturligvis en del med udlændinge, både eksperter, der er hentet til Danmark, kolleger i udenlandske datterselskaber og andre udenlandske samarbejdspartnere. Og sproget her er som oftest engelsk. Men intet tyder på, at engelsk bruges i stedet for dansk.

LÆS OGSÅDon't worry: Det danske sprog er ikke truet af engelsk

Undersøgelsen viser interessant nok også, at dansk ligesom engelsk er et symbol på magt og muligheder. En international medarbejder fortæller, at hun føler sig presset til at lære dansk, fordi hendes klare indtryk er, at det er nødvendigt, hvis hun vil gøre karriere i virksomheden.

»Hvis du vil vide, hvad der foregår, hvis du vil være fuldt og helt integreret i virksomheden, så må du lære dansk«, siger hun og fortsætter: »... og du skal forstå det som en dansker, ellers har du ikke en chance«.

I debatten om ’domænetab’ har der også været udtrykt bekymring for, at den øgede brug af engelsk på universiteterne fører til en svækkelse af dansk fagterminologi. Heller ikke dette bekræftes af vores forskning. På Københavns Universitet har vi optaget kurser i kemi, fysik og datalogi, hvor undervisningssproget er dansk.

Efterfølgende har vi lavet en optælling af de engelske låneord, der forekommer, og sammenlignet det med forekomsten af engelske lån i talt hverdagssprog for at se, om engelske låneord bruges væsentligt mere i fagsproget. Som det fremgår af figuren, er andelen af engelske låneord den samme i talt hverdagssprog som i talt fagsprog, nemlig 0,6 procent.



Hvis man tæller egennavne (som f.eks. Fortran, Vi og Javadoc) og initialord (som f.eks. C++, ASCII-tegnsæt og IFX) med og sammenligner de tre fag indbyrdes, har fagsproget på datalogi ikke overraskende en højere andel af engelske ord (1,7 pct.) end kemi (0,4 pct.) og fysik (0,3 pct.). Forskellen skyldes en speciel type ord, nemlig navne på computerprogrammer og begreber, der ikke har eksisteret tidligere.

Nye computertermer præger dog i lige så høj grad hverdagssproget (ord som pc, iPad og Facebook). De teknologiske fremskridt, der har skabt behov for disse nye termer, sker nemlig i hele samfundet og påvirker derfor både fag- og hverdagssproget.

Og da det netop er nye termer, er der heller ikke her tegn på, at engelsk trænger sig ind på et område, som tidligere har tilhørt dansk. Det er et sundhedstegn, at et sprog på denne måde er i stand til at tilpasse sig udviklingen.

Resultaterne af vores forskning udfordrer i høj grad begrebet ’domænetab’. De viser, at samfundet ikke er inddelt i ’domæner’, hvor der bruges enten det ene eller det andet sprog, eller hvor der er en øget forekomst af engelske låneord.

Måske afspejler frygten for, at engelsk overtager, en anden og mere generel bekymring: at lille Danmark i globaliseringens magt bliver overrendt af 'det fremmede'.

Anna Kristina Hultgren og Dorte Lønsmann

Men når der nu ikke ser ud til at være grund til at frygte indflydelsen fra engelsk i store virksomheder eller på universiteterne, hvad kan debatten om ’domænetab’ så skyldes?

Dels synes bekymringer om ’domænetab’ at dække over en mere generel bekymring for indflydelse fra ’det fremmede’. Der er ingen tvivl om, at verden, populært sagt, er blevet mindre, i takt med at mobiliteten er blevet større. Det medfører, at vi i langt højere grad end før daglig konfronteres med ’det fremmede’, og at tidligere stabile kategorier som nationer og nationalitet udfordres.

Måske afspejler frygten for, at engelsk overtager, en anden og mere generel bekymring: at lille Danmark i globaliseringens magt bliver overrendt af ’det fremmede’.

LÆS LEDER Hvor fremmede må fremmedsprog være?

Dels opfattes ’domænetab’, måske især på venstrefløjen, som udtryk for, at de frie markedskræfter i kraft af globaliseringen har fået langt friere spil end tidligere, hvad der bestemt også er rigtigt. Man ser truslen fra engelsk som en amerikanisering, forfladigelse og ensretning af vores kultur – en ’McDonaldisering’ – der gør verden kedeligere.

Men det er vigtigt at gøre sig klart, at frygten for ’domænetab’ – et begreb, som altså både er misvisende og stærkt overdrevet – nok snarere er et symbol på disse bagvedliggende bekymringer end en konsekvens af en reel trussel mod det danske sprog.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce