Fortællingen om at stoppe på jobbet efter de 60 år er ved at miste sin kraft.

Alt for mange billeder af ’tilbagetrækningen’ efter sidste dag på jobbet stemmer ikke længere overens med det liv, flere og flere 60-årige ønsker sig – og som de har gang i her og nu.

Inden for de seneste 5-10 år er der dukket stadig flere nye fortællinger frem om en tredje karriere efter fuldtidsjobbet.

En tredje karriere, hvor seniorer ud over den nyvundne frihed efter fuldtidsjobbet også søger at engagere sig i noget meningsfuldt, der rækker ud over den personlige interesse i et lønnet arbejde eller inden for det frivillige område. I gøremål, hvor der er mulighed for fortsat udvikling og inspiration i et fællesskab med andre.

En markant stigning på 30.000 i antallet af beskæftigede 55-66-årige i sammenligning mellem de første kvartaler i 2010 og i 2011 – som det fremgår af figuren fra Danmarks Statistik – bekræfter, at tilbagetrækningskulturen med fokus på ’det store frikvarter’ og frihed til at rejse, spille golf og dyrke egne interesser er ved at blive overhalet af nye 60+’eres seniorliv med rum til meningsfulde aktiviteter og arbejde.

Med baggrund i tre markante forandringer i samfundet og en nyere teori om den tredje alder kan man med rette hævde, at vi ikke blot er midt i en brydningstid, men at der er tale om et egentligt paradigmeskifte, hvor et nyt sæt forestillinger, ideer og praksisser er ved at afløse gamle billeder om at trække sig tilbage.

Et paradigmeskifte, man kan kalde overgangen fra ’det store frikvarter’ til ’en tredje karriere’.

Den demografiske udvikling er den første og måske største igangsætter bag fremvæksten af de nye ’tredje karrierer’. Når befolkningsudviklingen viser, at der kommer færre unge på arbejdsmarkedet, og vi bliver flere ældre, har det været en højt prioriteret øvelse fra politikernes side at få flere ældre til at blive på jobbet længere.

Ikke mindst af den grund er en længere karriere eller en helt tredje karriere i den grad kommet på dagsordenen hos flere virksomheder og blandt et stigende antal seniorer.

Den anden afgørende faktor i bevægelsen hen mod et aktivt arbejdsliv i en tredje karriere er forøgelsen af den gennemsnitlige levealder. De 25 år, som levealderen er steget med i løbet af 1900-tallet – fra 52 år til godt 78 år i dag – betyder, at det store frikvarter efter jobbet simpelthen er blevet for langt til, at man kun vil holde fri.

»En evig ferie ville være en god definition på helvede«, som Bernhard Shaw har sagt det.

LÆS OGSÅÆldrebyrden er blevet til ældrestyrken

Den tredje forandring, der har betydning for paradigmeskiftet, er udviklingen frem mod ’det meningsfulde arbejdsliv’. I bogen af samme navn redegør redaktøren Cecilie Lynnerup Eriksen for, hvordan arbejdet har skiftet karakter fra bogstaveligt talt at være slavearbejde til i dag at være identitetsskabende, statusgivende og meningsfuldt.

Også af den grund vælger mange, at sidste dag på fuldtidsjobbet alligevel ikke er et farvel til karrieren eller til en meningsfuld aktivitet, hvor man kan udfolde sine kompetencer i en tredje karriere.

Disse tre samfundsforandringer understøttes af en ny interessant teori om den tredje alder i Marc Freedmans bog ’The Big Shift’. Hvad der kendetegner folk i den tredje alder, hævder Marc Freedman, udgår fra skæringspunktet mellem tre dimensioner af tid:

Den tid, vi har levet; den tid, der er tilbage at leve i; og den tid, der følger efter ens eget liv.

Tiden, vi har levet, er også kendt som ’erfaring’. Som en akkumuleret menneskelig kapital, der fremmer ansvarlighed, overblik, fleksibilitet mv., og som i bedste fald går tilbage til samfundet som en form for ’erfaringsdividende’ i en tredje karriere.

Tiden, der er tilbage at leve i, manifesterer sig som en stadig mere tydelig opfattelse af, at man ikke er udødelig – og at man af den grund måske begynder at prioritere det vigtige i livet og søge formål og mening.

Tiden efter ens eget liv indeholder et forstærket fokus på at give videre til børn og efterkommere af det, man tror på – og af det liv, man selv har levet. Enden på livet er i denne forstand ikke enden alligevel.

Samlet peger Freedmans teori og de tre veldokumenterede samfundsforandringer frem mod nye veje i overgangen fra fuldtidsjobbet. Nye veje mod meningsfylde og samvær – og mod at blive opslugt af noget større end én selv.

Nye tredje karrierer er skabt på egen hånd – i en form for ’gør det selv’-aktiviteter, fordi mulighederne for at udvikle en tredje karriere kun i ringe grad understøttes af arbejdspladser og uddannelser.

LÆS OGSÅVi glemmer de ensomme ældre

Når arbejdsopgaverne i en tredje karriere doseres, så de matcher den enkeltes kompetencer og kapaciteter, vil den markante vækst i beskæftigede 55-66-årige fortsætte fremover.

Med den store forskellighed blandt seniorer er nøgleordet her fleksibilitet – sammenfattet i begrebet ’flex-seniority’, der både imødekommer seniorers behov for fleksibilitet og værdsætter seniorers værdifulde erfaring (seniority).

60 er det nye 60. Det er ikke det nye 40. Det er en ny fase i livet mellem midalder og gammel. En tredje karriere, der ikke bare er en overgang, men en destination for de nye og kommende 60+-generationer.