Udsigterne for dansk økonomi tegner ikke prangende - tværtimod. De seneste tal for væksten viser, at dansk økonomi er skrumpet i 2 ud af de sidste 3 kvartaler i 2011. Derfor bliver 2012 et særdeles udfordrende år.

Med negativ vækst i bagagen, en verdensomspændende finansiel uro og en opbremsning af væksten i udlandet ser udgangspunktet for 2012 ikke just muntert ud. I dag ligger vi på et BNP-niveau, der er 5,7 procent lavere sammenlignet med toppunktet fra før krisen. Det koster danskerne 110 mia. kr. i tabt velstand og har kostet 188.000 arbejdspladser.

Danmark har oplevet en historisk stor nedtur og står nu tilbage med et enormt vækstproblem. Der skal sættes offensivt ind for at få væksten tilbage på sporet.

Den historisk sløje vækstsituation indebærer, at vi har en markant større risiko for at se længerevarende skader. Vi har i dag næsten 165.000 bruttoledige, en ungdomsarbejdsløshed på over 12 procent og over 55.000 langtidsledige.

Hvis der ikke kommer gang i væksten, risikerer vi, at der kommer flere langtidsledige, flere marginaliserede og flere unge, der ikke får brugt deres uddannelse. Det skal vi for alt i verden undgå, da det vil skade vores vækstmuligheder, vores velstand og gøre det vanskeligere at få styr på de offentlige budgetter på længere sigt.

Den vækst, der har været, og den vækst, der tegner sig, er for svag til at stoppe nedturen på arbejdsmarkedet. Derfor skal både de offentlige og private investeringer i gang, så beskæftigelsen kan øges. Uden finanspolitiske stimulanser kan vi igen i 2012 opleve en ny negativ spiral, hvor husholdninger og virksomheder holder på pengene. Derfor er det helt afgørende, at vi får sat gang i væksten - hellere i dag end i morgen.

Regeringen har besluttet at gennemføre en vækstpakke på 18,5 mia. kr. i 2012 og 2013. Selv om en vækstpakke i denne størrelsesorden ikke er voldsomt stor, vil den give mulighed for en vending på arbejdsmarkedet i løbet af 2012.

Vækstpakken kan samtidig have positive tillidseffekter, der bl.a. kan medvirke til at slå hul på det historisk høje private opsparingsoverskud. Og selv hvis vækstpakken ikke lykkes med at have disse kickstart-effekter, er der god økonomi i den:

LÆS OGSÅ Penge til uddannelse fordeles skævt i finansloven

Investeringerne vil dæmpe den negative udvikling på arbejdsmarkedet, og vi vil få foretaget investeringerne til ca. halv pris, idet alternativet for dem, der kommer i job, er ledighed.

Med de sløje vækstudsigter kan der være behov for yderligere vækstinitiativer. I lyset af den nuværende økonomiske situation anbefaler AE regeringen at følge konjunktursituationen nøje og overveje midlertidige skattelettelser til private investeringer, hvis den økonomiske situation forværres yderligere.

Det vil være et oplagt instrument, da det vil kunne være med til at øge erhvervslivets investeringer, hvilket ikke kun vil gavne væksten her og nu, men også væksten på den lange bane. Men vi er selvfølgelig også klar over, at spillerummet på de offentlige finanser er meget begrænset på grund af den statsfinansielle krise, der ruller over Europa for øjeblikket.

Ud over vækst og beskæftigelse skal der fokuseres på uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. På lidt længere sigt kommer vi nemlig til at mangle uddannet arbejdskraft. Sagt med lidt andre ord, så skal der allerede nu fokuseres på fremtidens kompetencer i Danmark.

Det vil samfundsøkonomisk set være næsten gratis at øge uddannelsesinvesteringerne netop nu, hvor ledigheden er høj. Den samfundsøkonomiske omkostning ved uddannelse består jo i, at personer under uddannelse ellers ville være i job. Sådan er det imidlertid ikke som følge af den høje ledighed. Og selv om det er personer, der er i job, som går på uddannelse, vil det jo frigive job til ledige.

Det er selvfølgelig ikke det samme, som at det er statsfinansielt gratis. Det koster på de offentlige finanser, som i forvejen er spændt til det yderste. Men da afkastet er stort, og de samfundsøkonomiske omkostninger er forsvindende små, bør disse offentlige udgifter kunne findes inden for de nuværende budgetter.

LÆS OGSÅKrav til en bedre uddannelsespolitik

Et sted at starte er ved at sørge for uddannelse til alle unge. Trods bred enighed i Folketinget om, at 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er der fortsat lang vej igen. I dag er det således omkring hver femte af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Samtidig er det nødvendigt, at mulighederne for voksen- og efteruddannelse forbedres.

De ufaglærte skal have bedre muligheder for at opkvalificere sig til faglærte, og faglærte skal have bedre muligheder for opkvalificering til teknikere og KVU-niveau.

Darnmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke.

Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækstmotor, vi har i økonomien. Øges arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke tilstrækkeligt i de kommende år, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark kombineret med, at der vil komme et stigende pres på den økonomiske ulighed.

Udfordringerne for 2012 er store, men med en offensiv indsats målrettet vækst, beskæftigelse og uddannelse kan Danmark komme tilbage på sporet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken