Universiteterne havde øjnene rettet mod Holland torsdag 1. december.

Den dag indløb resultatet fra Leidenuniversitetets årlige rangliste over verdens bedste universiteter. Det blev en ganske god dag set med danske briller. Generelt er danske universiteter godt placeret, og Københavns Universitet og Aarhus Universitet ligger i den pæne ende i Europa.

I udlandet bliver det bemærket, at danske universiteter standsmæssigt tilhører det øverste lag blandt verdens 17.000 universiteter. På den netop afholdte konference i Shanghai om World Class Universities fremhævede amerikanske eksperter, at Københavns og Aarhus’ universiteter er i det, de kalder ’tier one’ – det øverste lag bestående af 150 af verdens universiteter.

En analyse fra en anden rangliste, Times Higher, viser tilmed, at danske universiteter samlet har den femte højeste ranglisteplacering i OECD i forhold til forskningsbudgetter.

Hver gang der kommer en ny rangliste, bliver universiteterne kimet ned af journalister. De vil vide, hvorfor vi er rykket op – eller ned – på en rangliste. Det bedste svar er, at du får, hvad du måler.

Tag Leidens opgørelse. Her ligger AU og KU hhv. nr. 51 og nr. 52 blandt de 100 største universiteter i verden, og som de to bedste i Norden, når man måler, hvor meget vores forskere bliver citeret af andre forskere. En anden indikator placerer KU som nr. 52 og AU som nr. 53 i verden.

Hvis de derimod måler i forhold til de 400 største universiteter, så placerer DTU sig pludselig som det bedste danske universitet på en 41. plads. På denne liste rangerer også SDU som nr. 165.

LÆS OGSÅAarhus overhaler København på liste over top-universiteter

I et større perspektiv har det kun snæver ’akademisk interesse’, om det ene danske universitet er nogle pladser over det andet på en given rangliste. Leidenranglisten ser kun på forskningspublikationer og kun inden for sundhed, natur- og samfundsvidenskab, mens andre ranglister også har mål for undervisning, talentudvikling og internationalisering – med andre resultater til følge.

Så kan man vælge at trække på skuldrene. For hvad viser sådanne ranglister? Og hvorfor al den hype, når man ikke kan sætte kvalitet på formel. Efter sigende havde Albert Einstein et skilt på sit kontor, som opsummerer kritikken. Der stod: »Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles«.

Men hvad enten vi vil det eller ej, har ranglisterne betydning. Ifølge OECD mener 57 procent af universiteterne, at deres placering har betydning for, om andre universiteter eller virksomheder vil indgå i samarbejde med dem.

Den tendens bliver kun forstærket af, at forskere i stigende grad arbejder på kryds og tværs af landegrænser. Op mod hver tredje forskningsartikel på vores universiteter er udgivet sammen med forskere fra andre lande. Derfor bliver forskerne også hjulpet på vej af deres universitets renomme.

Undersøgelser peger også på, at nogle studerende bruger rankings, når de skal vælge universitet – ikke mindst i USA. Også på vores universiteter mærker vi en stigende interesse for disse målinger – både blandt danske studerende, der ’skanner markedet’, når de skal på studieophold i udlandet, og blandt internationale studerende, der ofte fremhæver vores pæne placeringer.

På samme måde skæver arbejdsgivere til, hvilket universitet ansøgerne har gået på, når de skal besætte stillinger.

Således er ranglisterne en af de faktorer, der er med til at bestemme, om cv’et havner i den rigtige bunke.

Men det giver ikke mening at opfatte ranglisterne som skønhedskonkurrencer, hvor universiteterne skal smykke sig med den kosmetiske skønhed, som virker attråværdig.

For universiteterne gælder snarere, at skønheden kommer indefra, og at vi derfor gør klogt i at fastholde dybden i vores kerneydelser: Forskning, uddannelse, talentudvikling og vidensformidling – i samspil med samfunds- og erhvervsliv.

Universiteterne i Danmark kan naturligvis udrette meget på egen hånd, men vi kommer ikke uden om, at forudsætningen, for at danske universiteter kravler endnu højere op på ranglisterne, er en økonomi, der bare tilnærmelsesvis kan måle sig med de bedste.

LÆS OGSÅ Ranglister for universiteter er misvisende

Det er ikke tilfældigt, at Harvard University nærmest har monopol på en topplacering, når deres forskere rundt regnet og i snit råder over fem gange så mange penge som en forsker på KU eller AU.

Måske skulle vi i Danmark lade os inspirere af Universitetet i Leiden. Det blev grundlagt efter det heroiske forsvar, som byen præsterede mod de spanske angreb i 1574.

Ifølge legenden blev Leidens borgere som belønning tilbudt et valg mellem en skattefritagelse og et universitet. Og eftersom borgerne ikke opfattede skattefordelen som et permanent gode, valgte man universitetet.