I næsten alle lande har valgdeltagelsen været faldende gennem de seneste årtier.

Det er der mange grunde til, men fordi valgdeltagelsen også bliver set som et udtryk for vælgernes politiske interesse og aktive engagement, har faldet de fleste steder vakt bekymring blandt politikere og andre.

Danmark har imidlertid stået uden for denne tendens, således som figuren viser. Valgdeltagelsen steg oven i købet lidt ved folketingsvalget i 2007, ligesom den nærmest eksploderede ved europaparlamentsvalget i juni.

At det primært skyldtes politikernes anstrengelser for at sikre et ja til tronfølgeloven er ikke afgørende. Stigningen ved disse to valg gør det oplagt at spørge, om vi også kan forvente stigende valgdeltagelse 17. november, når der skal vælges nye kommunalbestyrelser og nye regionsråd?

Denne udvikling har i mange lande ført til en række tiltag, der skulle hjælpe på situationen, såsom information om vigtigheden af at stemme, indførelse af internetafstemning, flere valgdage, nemmere adgang til at stemme pr. brev, indførelse af forholdstalsvalg (hvor det ikke allerede findes) og forsøg med direkte valg af borgmester. Men det har skortet på positive resultater.

Analyser af de traditionelle forklaringsfaktorer hjælper ikke meget: De politisk interesserede og engagerede stemmer naturligvis fortsat mere end andre, hvad de socialt velintegrerede også gør, ligesom ældre almindeligvis stemmer mere end unge.

Derfor ser man betydelige forskelle i valgdeltagelse mellem gruppen af politisk interesserede, velintegrerede og midaldrende på den ene side og gruppen af politisk apatiske og socialt marginaliserede unge på den anden side.

Stabil valgdeltagelse i Danmark
Disse forskelle ses også i de registerbaserede undersøgelser af valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 1997 og 2001, men alligevel står hovedspørgsmålet ubesvaret:

Hvorfor har valgdeltagelse været stabil i Danmark: ca. 85 procent ved folketingsvalg, ca. 70 procent ved de to slags kommunalvalg og ca. 50 procent ved valg til Europaparlamentet? Og som det andet hovedspørgsmål: Hvorfor ser vi ikke samme tendens til fald i valgdeltagelsen som i andre lande, inklusive Norge og Sverige?

Tre sæt faktorer må inddrages, når den høje danske valgdeltagelse skal forklares: indretningen af de politiske institutioner, den politiske mobiliserings karakter og den politiske kultur i samfundet.

Indretningen af de politiske institutioner drejer sig især om brugen af forholdstalsvalg kombineret med muligheden for at stemme personligt, hvad der øger den pågældende kandidats chancer for at blive valgt, gode muligheder for at stemme pr. brev, muligheden for at etablere valgforbund osv.

Den kollektive politiske mobilisering, som bidrog til omformningen af det danske samfund, spiller fortsat en rolle, på samme måde som særlige omstændigheder omkring det enkelte valg også kan spille ind.

Her tænkes især på situationer, hvor to politiske alternativer (to kandidater) står klart over for hinanden og derfor næsten giver det indtryk, at den enkeltes stemme kan blive udslagsgivende, hvilket øger tilbøjeligheden til at stemme.

Det kender man dog også andre steder, så det kan ikke i sig selv forklare forskellen på Danmark og andre lande – eller på danske folketingsvalg og kommunalvalg.

Den tredje faktor er den politiske kultur i samfundet, herunder normen om, at det er en borgerpligt at stemme. Denne norm er endog meget udbredt i Danmark, men hvorfor er normen så udbredt netop her hos os?

Og hvis normen er så udbredt, hvorfor er der så forskel i deltagelsesniveau på de fire slags valg? Her er svaret dog enkelt nok: Normens styrke varierer med, hvilke valg der er tale om. Vælgerne har et klart billede af, at de nationale valg er vigtigst, og derfor er normen – og dermed også deltagelsen – stærkest i relation til dem.

Et andet element i den politiske kultur, hvor danskerne skiller sig ud, er en høj grad af tillid til, hvad der foregår i parlamentet.

Disse tre faktorer tilsammen forklarer både den høje og stabile valgdeltagelse i Danmark og forskellen på Danmark og andre lande.

En evig valgvind blæser
To forhold må i øvrigt forventes at kunne bidrage til, at valgdeltagelsen 17. november måske endda stiger lidt. For det første har vælgerne nu et bedre kendskab til de nye kommuner, end de kunne have i 2005.

Her tænkes ikke kun på betydningen af sammenlægningerne, der skabte de 66 nye kommuner. Alle 98 kommuner har jo skullet fungere under ændrede vilkår med hensyn til byrdefordeling og opgavefordeling, så alle steder er der anledning til at overveje, om kommunen har fungeret godt nok, eller om man foretrækker andre boller på suppen.

I hvert fald i nogle kommuner må det formodes, at mange vælgere vil forsøge at skaffe sig nye kommunalpolitikere; det forudsætter jo, at man går hen og stemmer.

For det andet er vi jo ca. midtvejs i denne folketingsvalgperiode, og der er al mulig grund til at tro, at mange vælgere også vil benytte lejligheden til at sende et signal til Christiansborg.

Der er jo altid en valgvind, der blæser, men blokpolitikken på det nationale plan, holdningerne til en række landspolitikere og afstanden til næste folketingsvalg betyder utvivlsomt, at flere end normalt vil stemme denne gang af rent landspolitiske grunde.

Og i hvert fald de landsdækkende medier vil også bidrage til en stemning af midtvejsvalg, som er et tema, der passer dem bedre end de lokale mediers fokus på enkelte kommuner.

For så vidt angår de tre hovedforklaringer, er der ingen væsentlig ændring sket siden 2005, så ud fra dem alene måtte man forvente en uændret valgdeltagelse. Men de særlige forhold ved dette valg – muligheden for at tage stilling til såvel kommunalreformen som de nuværende kommunalpolitikeres håndtering af disse udfordringer samt valgets karakter af midtvejsvalg med mulighed for at sende landspolitiske signaler om personer og blokpolitikken i almindelighed – gør det oplagt at forvente en stigende valgdeltagelse.

Derfor er der i figuren indsat en skønnet valgdeltagelse ved kommunalvalget 17. november. Hvis det viser sig, at valgdeltagelsen stiger – eller bare holder sig konstant – vil det igen bekræfte, at Danmark på dette felt er i en kategori for sig selv.