For kort tid siden vendte politikerne tilbage fra sommerferie og statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede traditionen tro den politiske sæson med sin åbningstale fra Folketingets talerstol, ligesom han samtidig præsenterede regeringens lovprogram for den kommende folketingssamling 2009-2010.

Gennem de senere år har vi i Danmark set en kraftigt stigende tendens til, at virksomhederne orienterer sig stadig mere imod de makrodagsordner, som præger det politiske liv. Ikke mindst i en krisetid som den, vi gennemlever, er der stor fokus på, hvilke aktører der kan bidrage til problemløsning i samfundet.

For virksomhederne udgør det både en mulighed og en trussel.

En mulighed, fordi dialogen med beslutningstagerne kan være med til at etablere en række mere langsigtede samarbejdsrelationer, som kan udnyttes til at skabe mere attraktive rammebetingelser.

En trussel, fordi politikerne stiller stadig større krav til, hvilke opgaver virksomhederne skal være med til at påtage sig et ansvar for.

I begge tilfælde kan virksomhedernes interesse i at involvere sig i de politiske dagsordner være ganske betydelig.

Statsministerens åbningstale gav konkrete indikationer af, hvilke temaer der vil dominere dagsordenen i den forestående politiske sæson.

LÆS OGSÅ Her er statsministerens åbningstale

Talen gav med andre ord et indblik i, hvilke politiske kerneområder der er under forandring, hvilket vil have en direkte konsekvens for danske virksomheder og andre organisationer – og skitserede derfor også folketingsårets muligheder for landets lobbyister.

Det vil være for omfattende at ridse alle talens oplagte muligheder for lobbyister op her, men blandt de fem makrotemaer, der bliver af afgørende betydning i folketingsåret 2009-2010 er regeringens lancering af 1) erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder, 2) et nyt vækstforum, 3) en virksomhedsrettet innovationsstrategi, 4) en erhvervsklimastrategi – og måske nok så overraskende prioriteringen af 5) den grønne økonomi.

Erhvervspakken:
Lars Løkke Rasmussen nævnte i sin åbningstale erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder, der skal være en økonomisk saltvandsindsprøjtning på godt 4 mia. kr.

I den forbindelse vil der være en række danske små og mellemstore virksomheder, der har interesser i hurtigst muligt at kende til vilkårene for at få adgang til nogle af de midler, der følger med erhvervspakken.

Derfor vil de iværksætte deres lobbyister for at skaffe den fornødne viden herom – og indser man, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at få adgang til erhvervspakken, kan man lancere en indsats, der har til formål at ændre kriterierne, når der formentlig desværre igen inden længe skal udvikles krisepakker til erhvervslivet.

Det nye vækstforum:
Statsministeren fremhævede endvidere i sin åbningstale det nye vækstforum, som regeringen har nedsat.

I den forbindelse er det oplagt, at landets lobbyister følger arbejdet i dette vækstforum tæt og noterer sig, hvilken dagsorden man her mere præcis arbejder med.

Dagsordenen i det nye vækstforum kan nemlig blive meget afgørende for, hvilke prioriteringer i forhold til erhvervsstøtte, uddannelsesmuligheder, infrastruktur m.v. der ender med at blive de dominerende i de kommende år.

Innovationsstrategi:
Lars Løkke Rasmussen nævnte ligeledes i sin åbningstale, at regeringen i efteråret vil præsentere en virksomhedsrettet innovationsstrategi, som også kan rumme væsentlige konkurrenceparametre for mange virksomheder.

Det er med andre ord oplagt, at virksomheder iværksætter en indsats for at få kendskab til, hvad regeringens innovationsstrategi mere præcis omfatter, samt om det er muligt – hvis nødvendigt – at skabe opbakning for sin dagsorden som virksomhed, idet risikoen er, at det kan blive en omkostningstung affære at omstille den pågældende virksomhed, så den lever op til de parametre, der formodentlig vil være en del af regeringens innovationsstrategi.

Erhvervsklimastrategi:
Lars Løkke Rasmussen nævnte også i sin tale regeringens erhvervsklimastrategi, der, ligesom Vækstforum, kan blive et af de elementer, der bliver styrende for de erhvervspolitiske prioriteringer i de kommende år.

I forlængelse heraf redegjorde statsministeren i sin tale også for, hvordan regeringen i det nye folketingsår vil præsentere en klimastrategi for de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem, hvilket kan blive relevant for mange virksomheder.

Endelig understregede Løkke, at regeringen – naturligvis – har store ambitioner for udfaldet af klimatopmødet i december.

Eftersom de politiske forhandlinger desværre næppe helt vil kunne opfylde de store forventninger, der er opstillet til resultatet af klimatopmødet, vil der være en efterspørgsel efter virksomheder, som i samspil med det offentlige vil kunne realisere nogle af de ambitioner på klimaområdet, som regeringen har.

Så også her er der er oplagt handlerum for landets lobbyister.

Den grønne økonomi:

Regeringen vil endelig satse mere på den grønne økonomi. Dette giver oplagte muligheder for en række virksomheder, som har problemer med udviklingsstøtte eller rammebetingelser i forhold til den teknologi, de arbejder med.

Det kunne f.eks. være producenter af solceller, bølgeenergi eller andet, som endnu ikke er økonomisk bæredygtigt.

Statsministeren fremhævede særligt, at vi i Danmark har verdens største vindmølleproducent, og at vi skal kæmpe for at fastholde den position.

Det er en oplagt lejlighed for de danske vindmølleproducenter til at bekæmpe de politiske strømninger, bl.a. hos de konservative, som i den senere tid har talt varmt for at reducere støtten til vindmøller.

På den anden side giver det også muligheder for virksomheder, der producerer teknologi til CO2-venlige energiformer, f.eks. bølgeenergi.

Alt i alt blev der i statsministerens åbningstale og det medfølgende lovprogram præsenteret mange oplagte muligheder for organisationer og erhvervsliv for at varetage sine politiske interesser og på den måde få et langt tættere samspil med regeringen og Folketinget.

Det er nu, at lobbyisterne skal slå til.