Annonce
Analyse 2. mar. 2010 KL. 08.56

Sygehuse er bedre end deres rygte

Sammenlignet med andre europæiske lande klarer det danske sygehusvæsen sig faktisk slet ikke så skidt.

6 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta



Karsten Vrangbæk er forskningsleder i AKF, Anvendt Kommunalforskning.

Fremtidens sundhed

Sundhed og sygehuse er det tema, som aktuelt står højest på danskernes dagsorden. Politiken Analyse sætter den kommende tid spot på dansk sundhedsvæsen og fremtidens sundhed.

Det danske sygehusvæsen har efterhånden fået et blakket ry i den offentlige debat. Der er næsten dagligt mediehistorier om ringe kvalitet og dårlig styring af økonomien. En ny undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser imidlertid, at vi på mange områder klarer os ganske godt i forhold til en række andre lande i Europa.

I det seneste årti har de danske sygehuse gennemført flere operationer, ambulante behandlinger og foretaget flere udskrivninger af patienter end tidligere. Sammenlignet med andre lande viser undersøgelsen ’International Benchmarking af det danske sygehusvæsen’ da også, at aktivitetsniveau og produktivitet i sygehusvæsenet er helt i top.

Det er bemærkelsesværdigt, at produktiviteten i det danske sygehusvæsen er steget sammen med aktivitetsniveauet. Det vil sige, at ikke alene stiger aktiviteten, men vi udnytter også ressourcerne lidt bedre år for år.

I 2004-2007 var der tale om en stigning på omkring 2 procent per år, når man ser på forholdet mellem input (sygehusudgifter) og output (behandlingsaktivitet).

Der er desværre ikke tilsvarende tal for de andre lande i undersøgelsen. I stedet sammenlignes tre andre indikatorer for, hvor godt ressourcerne udnyttes, nemlig antallet af operationer for hver fuldtidsbeskæftiget sygehusansat; den gennemsnitlige tid, patienterne bruger på hospitalet under indlæggelse; og den relative andel operationer, som udføres ambulant.

I alle tre tilfælde ligger Danmark i top sammenlignet med de andre lande.

Over de seneste tiår er sundhedsvæsenets andel af den samlede samfundsproduktion (BNP) steget i Danmark. I 2007 udgjorde de danske sundhedsudgifter 9,8 procent af BNP, hvilket kun overgås af Tyskland og Frankrig i denne undersøgelse.

Danmark klarer sig godt
Kigger vi snævert på sundhedsudgifternes andel af den samlede samfundsproduktion, ligger Danmark helt i top. Måler man sundhedsudgifter i forhold til antal indbyggere, ligger Danmark lidt højere end Sverige, Tyskland og Frankrig, men lavere end Norge og Holland.


Nu betyder øgede udgifter og høj produktivitet ikke nødvendigvis, at vi også får meget sundhed for pengene. For at vurdere dette skal man kigge på de behandlingsmæssige resultater. Det er desværre ikke nogen let opgave at finde kvalitetsdata, som kan sammenlignes på tværs af landene.

Kigger vi snævert på sundhedsudgifternes andel af den samlede samfundsproduktion, ligger Danmark helt i top.

I undersøgelsen har man udvalgt nogle få nøgletal. Og her klarer Danmark sig godt, når man ser på, hvor mange patienter der overlever, 30 dage efter at de er indlagt med blodpropper i hjerne eller hjerte. Vi klares os lidt ringere, når man ser på 30 dages overlevelse efter indlæggelse for hjerneblødning.

Noget værre ser det ud, når vi sammenligner resultater på kræftområdet. Her halter Danmark desværre fortsat efter næsten alle andre lande i undersøgelsen i forhold til 5-års overlevelsesrater for tarmkræft, livmoderhalskræft og brystkræft.

Den forventede levetid i Danmark er også stadig lavere end i samtlige andre lande i undersøgelsen. Her spiller danskernes livsstil og forskelle i, hvor tidligt man opdager sygdomme, formentlig en stor rolle.

Resultatet kan altså ikke alene tilskrives sygehusvæsenet, selvom sygehusene helt sikkert spiller en stor rolle i forhold til de store dødsårsager som kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Høj kapacitet
Danmark klarer sig godt i undersøgelsen, når man ser på, hvor let det er for en dansk patient at få adgang til omfattende information om ventetider og kvalitet. Danske patienter har også gode formelle rettigheder til behandling inden for en given tidsfrist (en måned).

Reelle ventetider kan naturligvis godt være længere. Undersøgelsen giver desværre ikke grundlag for at sammenligne lande på ventetider, men den viser dog en række landes ventetider til hofte- og bypassoperationer samt operationer for brystkræft.

I alle tre tilfælde ligger Danmark i den gode ende sammenlignet med de få andre lande, som har indsendt oplysninger.

Kapacitetsmæssigt er det danske sundhedsvæsen tilsyneladende også ganske godt med. Vi uddanner flere læger end i andre lande. Der er god dækning af specialiseret udstyr, f.eks. skannere.

Alt i alt tegner denne undersøgelse altså et billede af et dansk sygehusvæsen, som i forhold til andre europæiske lande klarer sig ganske godt målt ud fra en række centrale parametre.

Rapporten bygger på de bedste tilgængelige internationale tal på sygehusområdet, men illustrerer dermed også, at der er en del områder, som kun vanskeligt kan belyses i en systematisk benchmarking. Særligt i forhold til kvalitetsområdet er der mange mangler.

Rapportens fokus på sygehusene betyder også, at den ikke kan sige noget om kvaliteten i hele behandlingskæden fra praktiserende læge via sygehuse og til eventuel opfølgning i praksis eller kommunalt regi.

Ikke desto mindre giver rapporten et godt grundlag for at stille nye spørgsmål om det danske sygehusvæsen set i lyset af resultater i sammenlignelige lande.

Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

- Få dagens vigtigste debatter på mail

Annoncer
3. feb. KL. 14.04
Deres virkelighed er ikke opfundet. Deres virkelighed er alt for virkelig. - Foto: OLESEN PETER HOVE (arkiv)

I dag kan vi vise, at vi tænker på andre end os selv

I aften banker nogle afrikanske flygtningebørn på vores tv-skærm.

3. feb. KL. 10.48
Skattereform. »Jeg bliver vred, når politikere ikke indeholder andet end populisme, spin og løgn - på bekostning af de mennesker, som de foregiver at repræsentere«, skriver tidligere sundhedsminister Torben Lund om SF's politiske ordførers forsvar for en kommende skattereform. - Foto: ADRIAN JOACHIM (arkiv)

Student Thor manipulerer groft om skattereform

Skatteministerens udspil vil i sig selv øge uligheden i vores samfund betydeligt.

3. feb. KL. 00.01
Hjemmehjælp. Her er den så, den lille robot, der har udløst så megen virak. Ven eller fjende? Politikerne er tilsyneladende overbeviste om det sidste. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

De sendte en robot

Automatiske støvsugere udløser automatrefleksioner fra politikernes børnehave.

3. feb. KL. 00.01
Ungdomsarbejdsløshed. »Når folk i andre lande kan se Helle Thorning-Schmidt stråle som lighedens gudinde med fakkel i hånd, skyldes det kun, at konkurrencen om at føre progressiv politik ikke er hård i dagens Europa«, skriver Trier Mogensen. - Foto: Thierry Charlier/AP

Europas tabte ungdom lades i stikken

EU-landenes papirplan for vækst og beskæftigelse er værre end ingenting.

2. feb. KL. 13.15
Pjatparlament. Der er for meget børnehave og for lidt konstruktiv debat i Folketinget, mener flere MF'ere. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Retoriker: Vi har selv stemt på børnehavebørnene

Alle danskere har et ansvar for at belønne den konstruktive debattør.

1. feb. KL. 11.33

Hvad sker der med politiken.dk's debatsider?

Få svar på de hyppigst stillede spørgsmål om politiken.dk's nye debatsite her.

2. feb. KL. 00.01
moderat. Efter tirsdagens sejr i Florida tyder alt på, at det bliver Mitt Romney, der skal udfordre Barack Obama ved efterårets amerikanske præsidentvalg. - Foto: CLIFF OWEN/AP

Mitt Romney er det sikre valg i en broget skare

Obama er at foretrække, men Mitt Romney ville ikke være en egentlig katastrofe.

2. feb. KL. 00.01
anti-kapitalisme. »Der er gået næsten tre år, siden krisen begyndte, og vi har endnu ikke lært af vore fejltagelser. Vi kommer ikke ud af krisen, før vi reformerer systemet«, sagde Davos-grundlæggeren Klaus Schwab i sidste uge. Blandt de borgerlige meningsfæller i Danmark er der derimod total fravær af selvransagelse. - Foto: LAURENT GILLIERON/AP

Hov, hvad med selvransagelsen til højre?

Mens borgerlige i Europa selvransager efter finanskrisen, er der pinlig tavshed i Danmark.

1. feb. KL. 11.20
Foto: DRESLING JENS

Kan man stole på Venstres skattepolitik?

Oppositionens leder turer landet rundt med en fortælling om, at man kan stole på...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

4. feb. KL. 00.01 Tæt snøring

Det sker
Engarde. Restaurant Ebisu byder på 'Kill Bill'-tema under den igangværende madfestival. - Foto: 'Kill Bill'-pr-foto
3. feb. KL. 11.59

Guide til madfestival: Skær vej gennem gastronomi-junglen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

WEBCAM RÅDHUSPLADSEN LIGE NU

LATEST