I Danmark lever vi i dag gennemsnitligt længere end vores forældre. Middellevetiden er forbedret i hele den vestlige verden, men Danmark ligger nu i bunden. Fra at ligge i 1. division i 1950’erne er vi nu i 4. division.

Før seneste valgkamp lovede Venstre tre års længere middellevetid inden for de næste 10 år. Det ville stort set svare til den fremgang, vi havde oplevet i de 10 foregående år, og det ville betyde, at vi 10 år senere ville have en middellevetid svarende til den, Sverige havde, da løftet blev fremsat.

I regeringens seneste udspil er ambitionsniveauet hævet ganske betragteligt, idet målet nu er, at vores middellevetid skal være i verdens topti i 2020.

Hvis det mål skal nås, er der lang vej.

For meget røg og sprit - for tidligt
Som det fremgår af figuren, lå Danmarks middellevetid i 1950’erne helt i top blandt 20 lande. Kun Norge, Sverige og Holland lå bedre placeret end os.

LÆS OGSÅDanskerne har rekord i lav levealder

Danmark sammenlignes her med vestlige lande: Tre nordiske, Norge, Sverige og Finland; fire vesteuropæiske, Storbritannien, Irland, Holland og Belgien; fire centraleuropæiske Tyskland, Frankrig, Schweiz og Østrig; fire sydeuropæiske, Spanien, Portugal, Italien og Grækenland, samt USA, Canada, New Zealand og Australien.

Siden 1950’erne har Danmark oplevet en veritabel rutsjetur ned ad ranglisten over middellevetider. Danske kvinder er nu i bunden blandt de 20 lande, mens mændene kæmper med Finland, Portugal og USA om at undgå sidstepladsen. I de seneste 50 år er der altså rigtig mange lande, der har overhalet os.

Årsagerne kan næppe forklares ved genetiske ændringer i den danske befolkning. Derfor må forklaringen på nedturen være relateret til levekår, livsstil eller sundhedsvæsenet. Når så mange lande har overhalet os, må der være nogle aldersgrupper og nogle sygdomme og dødsårsager, hvor Danmark har præsteret dårligere end de nævnte lande.

Kendskab til disse aldersgrupper og dødsårsager kan sandsynliggøre, om Danmarks problemer overvejende er relateret til levekår, livsstil eller sundhedsvæsenet.

Detaljerede analyser viser ret entydigt, at dødeligheden har været for høj hos de midaldrende, men ikke hos børn og unge. Analyserne viser også, at dødsfald relateret til specielt rygning, men også alkohol er kommet til at fylde mere og mere i Danmark sammenlignet med andre lande.

I Danmark er omkring hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hvert femte dødsfald blandt kvinder relateret til rygning. Hver uge dør der 250 danskere af rygning. Storrygere får i gennemsnit ti år færre sammen med børnebørnene end mennesker, der aldrig har røget.

I dag er danske kvinder tæt på at have verdens højeste dødelighed af lungekræft, som næsten udelukkende skyldes rygning.

Det skyldes ikke, at behandlingen for lungekræft er dårligere, og det skyldes heller ikke, at danske kvinder i dag ryger mest. Det skyldes frem for alt, at danske kvinder har røget meget længere, end kvinder i andre lande har. Danskerne lever tre år kortere end svenskerne, og den forskel kan stort set forklares ved dødsfald relateret til tobak og alkohol.

Nogen vil måske sige, at det ikke er så afgørende, hvor gamle vi bliver, og foretrække at bruge kræfterne på at sikre alle borgere livskvalitet. Men tingene hænger sammen. De faktorer, der øger risikoen for tidlig død, har forinden givet år med sygdom.

Hvis ikke der blev røget i Danmark, ville middellevetiden være længere, og samtidig ville danskerne opleve flere år med godt helbred, og der ville være mindre ulighed i sundhed: win-win-win.

Drastiske midler
Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget investeringer i sundhedsvæsenet ville kunne øge middellevetiden, men det er helt usandsynligt, at det danske efterslæb i middellevetid alene kan indhentes med styrkelse af ressourcer til behandling.

I de seneste årtier er der indtruffet alt for mange for tidlige dødsfald relateret til rygning og alkohol. Selv verdens bedste læger og den nyeste medicin og teknologi kan ikke helbrede lungekræft eller KOL eller alkoholbetingede kræftformer.

Dertil kommer, at patienter, der ryger og har stort alkoholforbrug, også har en dårligere prognose efter en operation for sygdomme, der ikke har noget med rygning eller alkohol at gøre.

Det har taget mindst 30 år for Danmark at miste så meget terræn, og der skal drastiske midler til, hvis Danmark inden for en tiårsperiode skal nå toppen igen. Gode levekår, en sund livsstil og et godt sundhedsvæsen mindsker risikoen for sygdom og tidlig død.

Forbedringer af disse forhold har gennem mange år øget middellevetiden i Danmark og i de lande, vi normalt sammenligner os med, og der er stadig plads til forbedringer.

Men når mange lande har overhalet os, kan man ikke komme uden om betydningen af dødsfald relateret til rygning og alkohol. Det forekommer ikke realistisk at genvinde det tabte uden en kraftig reduktion af disse dødsfald.

Men det er en politisk afgørelse, om og hvordan der skal sættes ind, for at Danmarks middellevetid skal ende i topti.