Oplysning. Anette Claudi mener, at der fra politisk hold bør stilles krav til indholdet af skadelige stoffer i skønhedsprodukter.
Foto: Jesper Stormly Hansen(Arkiv)

Oplysning. Anette Claudi mener, at der fra politisk hold bør stilles krav til indholdet af skadelige stoffer i skønhedsprodukter.

Anette Claudi

Så få dog plastikken ud af min shampoo

Skønhedsprodukter er igen blevet afsløret i at indeholde skadelige stoffer.

Anette Claudi

Polyethylen. PE.

Mærk dig ordet, og tjek, om det står på varedeklarationen på din tandpastatube, din skrubbecreme eller bodyshampoo. For det gør det højst sandsynligt på nogle af de plejeprodukter, du har stående i toiletskabet.

Polyethylen er mikroskopiske plastikstykker, som er tilsat hundredvis af forskellige plejeprodukter for bl.a. at give produktet en skrubbende effekt.

Din hud bliver ganske vist ren, men til gengæld skylles de mikroskopiske plaststykker videre ud i naturen.

Polyethylen har runget ubehageligt i mine ører, siden DR's forbrugermagasin Kontant i aftes fortalte en rystende historie om, hvordan små bitte stykker plastik fra plejeprodukter som shampoo, skrubbecreme, fugtighedscreme, læbestift og øjenmakeup havner i verdens have.

Plaststykkerne er nemlig så små, at rensningsanlæggene ikke kan filtrere dem fra.



Som seniorforsker hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Jakob Strand siger til Politiken:

»Partiklerne er små som kaffegrums og ofte svære at se med det blotte øje. Der er en risiko for, at de er kilde til hormonforstyrrende stoffer, og at de optages i fødekæder. De kan også have den egenskab, at de suger andre miljøfarlige stoffer til sig, og at de dermed bliver transporteret videre til havområder, hvor vi ikke havde forventet at finde den type stoffer«.

Jakob Strand undrer sig over, at producenterne vælger at bruge de ikkenedbrydelige partikler i deres produkter.

Og ja, det kan bestemt undre én. Hvorfor skulle det være nødvendigt? Mon ikke det fungerer som billigt fyldstof i cremer, der ellers har tårnhøje literpriser.

Producenterne af plejemidler har hermed endnu en gang afsløret, at det bestemt hverken er hensynet til folks helbred eller miljøet, der fylder i deres forretningsgrundlag

Det virker umiddelbart meningsløst, at vi forbrugere - på et tidspunkt, hvor bekymringen over plastforurening af havene er stigende - hver dag bruger skønhedsprodukter, uden at ane at vi påfører naturen alt andet end skønhed.

DR's Kontant viste, at mikroplastik udgør helt op til 10 procent i de ni plejeprodukter, som de fik testet på Aarhus Universitet.

Ifølge den hollandske ngo Noordzee indeholder mere end 300 af de mest solgte plejeprodukter mikroplastik. Kendte producenter som Clinique, Colgate, Nivea, Vichy, Gillette og L'Oreal bruger ifølge Noordzee polyethylene i deres produkter.

Producenterne af plejemidler har hermed endnu en gang afsløret, at det bestemt hverken er hensynet til folks helbred eller miljøet, der fylder i deres forretningsgrundlag.



Gang på gang er det blev afsløret, at branchen bruger problematiske stoffer i deres produkter. Og gang på gang kan man undre sig over, at der ikke findes lovgivning og kontrol, som sætter en stopper for skønhedsprodukter, der kan skade forbrugernes helbred eller miljøet.

F.eks. er indholdet i de hårfarver, der sælges som harmløse skønhedsprodukter i supermarkederne, så sundhedsskadelige, at hvis de var reguleret efter kemikalielovgivningen, ville de være påklistret meget synlige advarselsmærker i skrigende orange med det kendte advarselskryds.

Men skønhedsprodukter er undtaget kravet om mærkning. Kosmetikproducenterne kan fuldt lovligt blande problematiske kemiske stoffer sammen uden at være forpligtet til at advare forbrugerne om produktets sundhedsfare. Det er da uskønt.

Lige så uskønt er det, at det nærmest er op til forbrugerne selv at pløje sig igennem listen af helt uforståelige ingredienser på plejeprodukter for at finde ud af, om cremen eller shampooen indeholder nogle af de stoffer, som optræder på EU's advarselslister for særligt allergifremkaldende stoffer, og samtidig tjekke for parabener, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Nu skal vi så også lede efter ordet polyethylen, hvis man ikke ønsker at sprede plast ude i naturen.

Man skulle tro, at myndighederne kunne gøre arbejdet for os. Det ville alt andet lige være noget skønnere, hvis politikerne sørgede for skrappe krav til producenterne, så man ikke behøvede at være bange for at købe uskønne skønhedsprodukter.

De nye oplysninger om indholdet af mikroplast i vores plejeprodukter kunne passende være en anledning til at se kritisk på hele området.

Den hollandske miljøminister, Wilma Mansveld, er gået i gang og vil nu arbejde for et forbud mod plastik i skønhedsprodukter i Europa. Og fordi hun ved, at et europæisk forbud tager lang tid at få gennemført, advarer hun i mellemtiden de hollandske forbrugere mod stofferne.

Mon også de danske politikere vågner af deres skønhedssøvn?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce