Nuance. Også i år lignede Roskilde Festival-publikumet sig selv.
Foto: LÆRKE POSSELT

Nuance. Også i år lignede Roskilde Festival-publikumet sig selv.

Debat

Roskilde – en hvid fest

Debat

Kritikken af ledelsens dispositioner på den netop afsluttede Roskilde Festival 2010 har fyldt meget i medierne, og 10.7. brugte samfundsforsker Johannes Andersen en hel Kronik på emnet.

Det er nok mere, end kritikken kan bære, men Kroniken er et symptom på, at mange danskere har et følelsesmæssigt forhold til festivalen som institution, fordi den er et markant symbol på, at individuel selvrealisering og kollektivt sammenhold kan forenes og skabe synergi på en måde, som er til inspiration for alle.



Johannes Andersens mest relevante kritikpunkt går på, at festivalledelsen mere og mere lader til at opfatte publikum som kunder i butikken snarere end deltagere i en fællesskabt begivenhed, hvilket er problematisk, når det er publikum, der skaber festivalens vibe.

Men skal kritikken nuanceres, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad det egentlig er for et publikum, der besøger festivalen år efter år.

Festivalledelsen bør etablere en strategi for, hvordan den på sigt kan skabe en mere broget publikumssammensætning



Også i år lignede publikum sig selv. Det bestod udelukkende af hvide etniske danskere – foruden skandinaver og andre europæere, ligeledes hvide.

På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed.

Adel forpligter
Mens adskillige kultur- og uddannelsesinstitutioner, ikke mindst i teaterverdenen, i disse år gør en målrettet indsats for at skabe et mere broget publikumssegment med inddragelse af alle danskere uanset etnisk baggrund, står Roskilde Festival tilsyneladende helt stille.



En hel ungdomsgeneration af danskere med anden etnisk herkomst benytter sig ikke af Roskilde Festival som kulturtilbud. Måske de på forhånd føler sig marginaliserede, når festivalen så konsekvent brander sig som den ultimative realisering af det danske frisind, som mange med rette godt kan føle sig en smule intimideret af?

Og kan det tænkes, at festivalledelsens menneskesyn blot ikke har udviklet sig i takt med det øvrige samfund, og at den derfor ikke er opmærksom på problemet?



Roskilde Festival er en begivenhed, der gennem årtier har formået at bringe deltagerne sammen på tværs af køn, alder, klasse og politiske præferencer.

Men adel forpligter: Festivalledelsen bør etablere en strategi for, hvordan den på sigt kan skabe en mere broget publikumssammensætning, til gavn for åbenheden, tolerancen og den fordomsfri omgang mellem mennesker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce