Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Hvis Nørrebro var en kommune, ville den være Danmarks fattigste

Lad os nu få ændret planloven og stoppe opsplitningen af København mellem rige og fattige.

Debat

Vi vil have et København, hvor butiksassistenten, pensionisten og bankdirektøren møder hinanden i det lokale supermarked.

Hvis vi ikke møder hinanden i hverdagen på tværs af sociale skel, bliver vi utrygge ved hinanden. Og så får vi rige og fattige kvarterer med gode og dårlige skoler. Det er en glidebane, og det er udansk.

Derfor er det er helt afgørende, at regeringen giver os et redskab, så vi kan forhindre, at København bliver en opsplittet by.

Det er desværre allerede ved at ske. Hvis Nørrebro var en kommune for sig selv, ville den være Danmarks fattigste målt på indkomst.

Modsat de nye fine kvarterer, der er opført fra år 2000 og frem. Her er indkomsten per voksen i snit 94.000 kroner højere end i resten af byen.

Hvis vi skal have en blandet by, skal vi kunne bygge almene boliger i alle kvarterer – også de nye havnekvarterer.

Derfor beder jeg regeringen om en ændring af planloven, så vi i lokalplanerne får lov til at stille krav om, at hver femte bolig er almen og til at betale for helt almindelige lønmodtagere.

Det er ikke noget uhørt ønske. I andre storbyer har man også instrumenter til at sikre, at byerne er for alle. I Wien er 60 pct. af alle boliger støttet af kommunen og derfor underlagt regler om maksimal husleje.

I München er der krav om, at et bestemt antal kvadratmeter skal gå til lejere med en lav indkomst, når kommunen sælger en grund til developere. Og kommunen har mulighed for enten at give bøder eller tilbagekøbe grunden, hvis ikke kravene overholdes.

Helsinki kommune ejer selv 56.000 boliger, der har god beliggenhed og lav husleje. Samtidig har Helsinki også mulighed for at regulere prisen på en del ejerboliger for at sikre et rimeligt forhold mellem kvalitet og pris.

En ændring af planloven koster ikke noget for staten, men den vil være helt afgørende for, at vi i København kan sætte ind og forhindre, at byen knækker over i rige og fattige kvarterer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce