Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Deleøkonomien skaber merforbrug, skattesnyd og mistro

De nye 'tjenester' forværrer boligmarkedet og skaber en underklase af dårligt betalte chauffører.

Debat

»Forbrugerne efterspørger de deleøkonomiske tjenester. Vi skal styrke deleøkonomien, for den kommer til at skabe vækst, og hvis vi ikke omfavner den, så kommer det helt sikkert til at koste vækst«, sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i maj 2016.

Der er udbud, der er efterspørgsel, og der er politisk vilje. I Venstreregeringens øjne skal forbrugerne have det, de efterspørger. Enhver form for vækst skal omfavnes og styrkes. Også miljøaktivister imødeser indfrielse af deleøkonomiens potentiale for øget bæredygtighed. Imidlertid forekommer argumenterne for fænomenets fordele temmelig selvmodsigende.

Som for eksempel når Det Økologiske Råds leder Christian Ege glæder sig til, at dertil indrettede apps og delebilsordninger vil øge mængden af samkørsel. Flere mennesker i færre biler vil spare både benzin og biler, er håbet. Det kan blive konsekvensen.

Hidtil har vi dog primært set bijobbere, der uden arbejdstagerrettigheder slider på deres private biler for at konkurrere med de i forvejen ikke fyrsteligt lønnede taxachauffører. Brugere af Google Maps snupper en Uber i stedet for cyklen, fordi reklamen dukker op, idet de søger efter vej, med øget løntrykkeri og bilisme til følge.

Eller som når der spås øget tillid mellem mennesker i det hele taget, idet folk vænnes til at dele ting, men statistikkerne viser, at der hver anden gang, en lejlighed har været lejet ud, er blevet stjålet eller ødelagt noget. Imens placerer platformenes bagmænd deres proportionelt lille, men samlet set enorme del af kagen i fjerne skattely.

Som når Coop-chef Signe D. Frese ser frem til et opgør med forbrugskulturen, men vi i stedet har fået øget slid på de få ting, vi hver især ejer, og merforbrug, fordi tilgængeligheden øges.

Deleøkonomien byder, at private ejendele skal eksproprieres til samfundsøkonomien

Eller som når danskerne med rette glæder sig over den øgede fleksibilitet under ferier, da tusindvis af lejligheder pludselig er tilgængelige til spotpriser overalt i verdens storbyer. Måske lejer de endda deres egen lejlighed ud, imens de bor i andres? Hidtil har vi dog hørt berettiget brok fra hotellerne og i stigende grad set professionelle udlejere udnytte de nye platforme.

At konkurrere med hotellerne får de færreste ondt i samvittigheden af. Men desværre er det også de færreste, der reflekterer over, at de konkurrerer med sig selv på boligmarkedet. For bliver det normen at udleje sin lejlighed, bliver det også normen at have en indtægt af sin lejlighed. Gradvis vil købere begynde at byde højere, når de køber ny lejlighed, og lejlighederne vil stige i pris. Det vil igen presse boligmarkedet generelt. I en situation med højere efterspørgsel end udbud forværrer deleøkonomi blot boligmanglen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For slet ikke at tale om det til deleøkonomien beslægtede begreb, der endnu går under sit engelske navn: crowdfunding.

Mange bække små kan finansiere det mest utrolige ting: et sæt spillekort illustreret med karakterer fra en kultdyrket bog eller en stegepande med håndtaget fra et sværd. De er fantastiske. Men det er ikke fantastisk, når crowdfunding bruges til at skrabe penge nok sammen til blyanter og stilehæfter i folkeskoler, eller en vis portion crowdfundet finansiering stilles som forudsætning for endelig bevilling til et forskningsprojekt. Det er desværre i stigende omfang virkeligheden i USA, hvor skolelærere må tigge om penge på DonorsChoose.org og teknik- og miljøforvaltninger må på CitizenInvestor.

Indvendingerne mod deleøkonomi er generelle og ikke isolerede til pirattaxa og ferielejligheder. De er påvist af en fransk undersøgelse og analytikeren Christian Ingemann. Knapheden på ressourcer intensiveres, hvor besparelser var håbet. Ægte tillid erstattes af kalkuleret risikovillighed. Levebrød bliver til bijob, freelancetilværelser bliver til daglejeri, og velfærdssamfund bliver til almissesamfund.

Liberalisterne og miljøaktivisterne kan i uhellig alliance messe i kor: Tag del i den nye kapitalisme, eller du ødelægger miljøet. Virkeligheden er desværre, at deleøkonomi i boligmarkedet skaber gentrificering, deleøkonomi i transportbranchen skaber en underklasse af uorganiserede og underbetalte chauffører, deleøkonomi generelt skaber merforbrug, skattesnyd og mistro. Vi lever i et kapitalistisk samfund med et fernis af socialdemokratisme. Nye markeder vil fungere i dette kapitalistiske samfund – ikke i en eller anden utopisk, isoleret tilstand. Deleøkonomien træder ind i vores eksisterende økonomi.

Alt, hvad folk håber på fra deleøkonomien, er indtil videre blår i øjnene. Alt, hvad vi frygter fra deleøkonomiens fremtid, går allerede i opfyldelse. Marx sagde, arbejderne skulle bemægtige sig produktionsapparatet. Deleøkonomien byder, at private ejendele skal eksproprieres til samfundsøkonomien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nye platforme at handle på er ikke i sig selv en revolution. Deleøkonomiens digitale platforme inddrager blot de fornødne ejendele og basale behov, som borgerne bruger størstedelen af deres indtægter på at finansiere, i det eksisterende, frie marked. Selv din fritid skal være en del af produktionsapparatet.

Før var tag over hovedet noget, du skulle have for at have et sted at bo, og et transportmiddel noget, du måtte købe, for at kunne komme på arbejde. Snart er det noget, du er nødt til at investere i for ikke at blive fattigere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce