FRANKRIG ER I KAOS.

Ifølge meningsmålinger er Nicolas Sarkozy mindre populær end nogen anden fransk præsident i årtier.

I sidste uge trådte to ministre tilbage, men den parlamentariske krise og mediestormen fortsætter ufortrødent efter anklager om interessekonflikter mod en minister, der mistænkes for korruption i forbindelse med støtte til Sarkozys præsidentvalgkamp.

LÆS OGSÅDyre cigarer og privatfly fælder franske ministre

Nogle ministre er mere eller mindre ligeglade med den offentlige mening, når de bruger offentlige midler, og den politiske atmosfære er blevet åbenlyst giftig.

Stemningen i parlamentet er elendig, og det kan være nok til at vælte regeringen ved et mistillidsvotum. Men den forfatning, general Charles de Gaulle fik vedtaget, er stærk, og Sarkozy vil fastholde sin position, indtil hans mandat udløber i 2012.

At det største oppositionsparti, Socialisterne, ikke spås de store chancer ved næste valg, er også med til at hjælpe Sarkozy.

Mindre problemer
Omfanget af Frankrigs politiske krise synes ude af proportioner med den egentlige situation i landet.

Ganske vist har Frankrig været hårdt ramt af den globale finanskrise og den økonomiske afmatning. Men konsekvenserne har været noget mindre dramatiske end i andre europæiske lande.

To af de tre baltiske lande og Grækenland er i dyb økonomisk nød.

Det samme gælder til dels Portugal, Spanien, Ungarn og Island. Irland, Belgien, Italien og Storbritannien er stadig truet på grund af stor offentlig gæld eller underskud på betalingsbalancen. Men Holland og Østrig – og i mindre grad Tyskland og Frankrig – klarer sig lidt bedre.

På kort sigt er situationen i Tyskland mindre alvorlig end i Frankrig.

Landets handelsbalance er positiv, og den offentlige gæld er ikke så stor som i andre lande. Trods høj arbejdsløshed og lav vækst er den makroøkonomiske stabilitet i Tyskland ikke truet på kort sigt, selv om befolkningstallet falder, og der bliver flere ældre, hvilket stiller landet over for store udfordringer i de kommende årtier.

Fransk pessimisme
Den kortsigtede situation i Frankrig er mere bekymrende. Budgetunderskuddet overstiger 6 procent af BNP, handelsbalancen er negativ, og den offentlige gæld udgør hele 80 procent af BNP.

Frankrig har hårdt brug for strukturreformer, og dermed en stærk regering.

Naturligvis kan uetisk opførsel blandt embedsmænd – roden til den nuværende krise – ikke accepteres. Men hvis væksten var højere og arbejdsløsheden faldende, ville den slags skandaler ikke skabe så stort drama.

To faktorer øger presset på Sarkozy. For det første er befolkningen i stigende grad blevet klar over, at omgående politiske reformer er stærkt påkrævede inden for områder som pension og sygesikring og i den statslige organisation.

LÆS OGSÅFranske politikere hæver pensionsalderen

For det andet er franskmændene i de seneste årtier blevet 10-20 procent mere pessimistiske end resten af verden, når de bliver spurgt om, hvor lykkelige de er, og hvordan de ser på deres egen eller landets fremtid.

Ikke alene er markedsøkonomien mindre populær i Frankrig end i alle andre europæiske lande eller USA; den er også mindre populær end i Rusland og Kina!

Oprejst pande
Ser fremtiden mere lovende ud? Alle de nye vækstlande svarer ja. Det samme gør et stort flertal i USA og i Europa.

Men i Frankrig siger de fleste nej. Denne dybe pessimisme bremser den offentlige debat og politiske reformer og øger den aktuelle politiske krise.

Den bitre pessimisme er blevet permanent, hvad der gør det næsten umuligt at nå til enighed – et dødvande, der kun er blevet forværret af underudviklingen af civilsamfundet i Frankrig.

Så store omvæltninger er i vente. Nedskæringer i de offentlige udgifter for ikke at skade vækst og beskæftigelse kræver en stabil og klog regering – og tid. Storbritannien og Tyskland har sat ind. Vil Frankrig?

Det gnavne, stønnende og genstridige franske folk har gentagne gange vist, at de kan vågne op til dåd.

Det er ikke uden grund, at oplysningstiden blev til i Frankrig. Der er den franske revolution, Napoleon, Slaget ved Marne – der blev vundet i 1914 takket være en hurtig militær fremrykning, da regeringen og staten havde fejlet – og det store opsving i 1945-1950.

Frankrig har også den højeste fødselsrate i Europa og er det eneste europæiske land, der fornyer hver generation. For 30 år siden var der ikke en eneste fransk virksomhed blandt verdens top 100, men i dag er der 15.

Frankrigs uddannelses- og sundhedssystem er, på trods af vanskelighederne, stadig blandt de bedste i verden. Landets intelligentsia og forskere er stadig meget kreative på mange felter.

Så læg ikke Frankrig i graven endnu. Franskmændene vil gennemleve store omvæltninger i de kommende år, men Frankrig kan meget vel være det eneste europæiske land, der står med oprejst pande om 30 år.

Oversættelse: Helle Albeck