Sagen omkring de afviste irakiske asylansøgere og præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, er det hidtil grummeste eksempel på, at kynismen i samfundet bevæger sig mod uanede højder.

Sagen handler om et lille antal mennesker, som har levet i Danmark 8-10 år under kummerlige vilkår i flygtningecentre uden mulighed for at uddanne sig, tjene penge eller blot have et almindeligt familieliv.

De har ikke kunnet opnå opholdstilladelse i Flygtningenævnet – men de har heller ikke kunnet sendes hjem. Og nu løber Danmark fra sit ansvar over for disse få mennesker ved at sende mændene hovedkulds tilbage til Bagdad, mens mødre og børn er gået i skjul.

Forleden blev 5 af de tilbagesendte arresteret i lufthavnen i Bagdad. Og Danmark skiller familier ad og ødelægger med overlæg deres familieliv. Det er mig en gåde, at vi accepterer at udvise en sådan kynisme.

Der er jo blot tale om en håndfuld mennesker, der har været her så længe, at de føler sig som danskere og let ville kunne integreres i samfundet, hvis de bare fik lov.

I stedet for at diskutere, hvor længe man med rimelighed kan/må sidde i en flygtningelejr, inden man er berettiget til opholdstilladelse (et par år må være øverste grænse, før end man begynder at tage skade på sjæl og psyke, forestiller jeg mig), så kaster man sig hidsigt over den præst, der sammen med sit menighedsråd gav husly i kirken til de bange og traumatiserede irakere.

Han gjorde bare det, enhver præst må gøre, når et nødstedt menneske henvender sig – det hører simpelthen med til præstetjenesten.

Man beskylder præsten for at lyve, lige så snart politiet kommer med en video af de indledende begivenheder, da kirken blev ryddet for irakere – selv kirkeministeren farer ud og undsiger sin præst!

Kort tid efter viser det sig, at præstens oplevelse af begivenhederne foregår i timen, efter politiets video er optaget, så der er (naturligvis) ikke tale om, at præsten var utroværdig.

Og fredag skal man opleve en sand hetz mod Per Ramsdal, fordi dagbladet B.T. har ringet ham op og under dække af falsk navn narret ham til at oplyse, at han kender til mennesker, som gerne vil passe på nogle af de kvinder og børn, som efter opholdet i kirken holder sig skjult, og give dem den omsorg, som de lige nu har brug for.

LÆS ARTIKELBrorson-præst er med til at skjule flygtninge

Jamen, det kan umuligt være en forbrydelse at kende til mennesker, som hjælper mennesker i nød! Det er tværtimod en tjenestepligt for en præst at udøve diakoni, det vil sige omsorg for mennesker, der ikke kan klare sig selv.

Per Ramsdal gør ikke andet end at leve op til sit præsteløfte, og det fortjener han ikke kritik, men ros for. Hvis nogen har forbrudt sig i etisk, værdimæssig forstand i denne sag, er det B.T.-journalisten, som lyver og bedrager for at lokke et andet menneske i en fælde.

Det kan da umuligt have nogen som helst juridisk gyldighed. Den samtale afslører kun én ting: At i B.T. kender kynismen ingen grænser.