Alle ved, det er hårde tider med slunkne pengekasser, så ingen råber længere højt om de mange genudsendelser på DR – og så alligevel. For med Brødrene Price er vi henne i en ganske anden boldgade. Her taler vi ikke bare om stribevis af genudsendelser, men om massiv overdosering i flere varianter!

Public service-kanalen dækker op med næsten daglige Price-programmer. Visse dage kan de hungrende seere mæske sig med knopskydninger af de fede programmer hele to gange. Hører jeg ordet forstoppelse?

Kan det passe, at brødrene tog hul på deres madprogrammer med ’rigeligt smør’ engang i det forrige århundrede, eller føles det bare sådan?

Den med smørret har alle dage været en morsom reference til Conrad og Aksel, men hvad man ikke vidste (eller ikke tog så nøje) dengang, de tidligere tv-kokke svingede panderne, ved man til gengæld i dag; at det kan være direkte livsfarligt med så store smørmængder og i øvrigt også med mange andre af Pricernes fede forslag til mad på bordet – ja, det er den lige vej til overvægt, for slet ikke at tale om diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme.

Selv redaktionen af de populære ’Karolines Kogebøger’, hvor siderne i mange år drev af fløde og smør, har for længst skruet ned for fedtet.

DEBAT Hvorfor skal DR stopfodre os med madprogrammer?

Brødrene Price laver mad, som mange mennesker sætter pris på, herom ingen tvivl. Tilmed er de særdeles underholdende, det ved de selv, og det ved ikke mindst DR, hvor brødrenes seertal ligger lunt i svinget. Altså gælder det om at holde gryden i kog og hele tiden finde på nye vinkler med Pricerne som omdrejningspunkt.

Man kan selvfølgelig håbe på, at udsendelserne primært nydes som underholdning, og at seerne rent faktisk ikke spiser den fede mad.

Men der er også den dobbeltmoralske holdning. I perioder, hvor DR sender Price på skærmen med alt andet end kaloriefattige opskrifter, bringer de samtidig udsendelser, sågar hele temaer, om nogle af det moderne samfunds store problemer, ja, netop overvægten, den regulære fedme, det dårlige selvværd, mobning i skolen, de sociale udgifter og risikoen for sygdom.

Kræftens Bekæmpelse siger ligefrem: »Hvis man spiser meget kød fra okse, gris og lam, øges risikoen for at få tarmkræft«.

Livsstilssygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme hænger ligeledes i høj grad sammen med det, vi spiser.

I Danmark lider omkring 290.000 mennesker af diabetes 2, og lige så mange anslås at have sygdommen uden at vide det. Diabetes 1 og 2 koster tilsammen det danske samfund 13 milliarder kroner om året. På næsten samme niveau ligger udgifterne til hjerte-kar-sygdomme.

Måske er jeg naiv, men jeg drømmer om, at der også kommer programmer med mad, der ikke opfordrer danskerne til at begå selvmord med kniv og gaffel.

LÆS MEREHele Norden spiser med Pricerne

Januar er traditionelt måneden, hvor vi skal høvle julefedtet af, så måske har DR en serie slankeprogrammer på hylden med Price-brødrene? I så fald vil dobbeltmoralen være total. Eller måske er en slunken pengekasse i DR synonym med en fed omgang re-Price.

Overdrevent indtag af kød, smør og andre fede ting er et enormt dårligt valg på alle ’hylder’. Ud over at gøre os syge, er produktion af alt det fede også stærkt belastende for naturen og klimaet – og for sulten i den tredje verden.

Mens titusindvis af danskere lige nu kæmper en hård kamp mod den overdosis af fede fødevarer, der er havnet på deres sideben, sulter 1 milliard mennesker rundt om i verden. Hver gang vi i Danmark tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.

Blot en enkelt kødfri dag om ugen ville være med til at nedbringe verdens sultproblemer og formindske metan- og CO2-udslippet fra den animalske produktion betragteligt.

Danskerne er verdens mest kødspisende folk, så der er plads til forbedring.

Og så har jeg slet ikke nævnt de enorme pinsler, de mange millioner slagtedyr, der leverer Pricernes fede liv, må gennemleve, før de havner på vores tallerken. Det er en helt anden historie. Men er tiden ikke ved at være inde til, at man i DR i valg af madprogrammer tænker længere end det nemme valg, hvor det hele glider ned af sig selv.

Smør behøver som bekendt ikke at tygges. Men er det fedt?