Anmeldelse. Nazila Kivi har givet Geeti Amiris nye bog to hjerter. Dybt useriøst, mener pressechef for Lindhardt og Ringhof, Søren Anker Madsen. Foto af Nazila Kivi: Anders Rye Skjoldjensen

Anmeldelse. Nazila Kivi har givet Geeti Amiris nye bog to hjerter. Dybt useriøst, mener pressechef for Lindhardt og Ringhof, Søren Anker Madsen. Foto af Nazila Kivi: Anders Rye Skjoldjensen

Debatindlæg

Alle kriterier diskvalificerer Nazila Kivi som anmelder af Geeti Amiris bog

Det er dybt useriøst og tendentiøst af Politiken at lade Nazila Kivi anmelde Geeti Amiris bog. Avisen har et alvorligt problem.

Debatindlæg

»Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt«.

Sådan skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. Her skrev hun også: »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«.

LÆS ANMELDELSE

Hende har Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen fundet kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme Geeti Amiris erindringsbog i Politiken (25.11.).

Det skal i sammenhængen forklares, at Geeti Amiri og Nazila Kivi på det tidspunkt var midt i en indædt debat på Facebook affødt af et indlæg, Kivi havde skrevet i Eurowoman.

Debatmiljøet i feministiske indvandrerkredse kan udefra betragtet være endog meget giftigt, og jeg har overhovedet ikke forudsætningerne for at gå ind i, hvem der har hvad på hvem.

Jeg må blot konstatere, at det ud fra alle kriterier diskvalificerer Nazila Kivi som anmelder af Geeti Amiris bog.

Når jeg skriver, at Jes Stein Pedersen har ansvaret for anmeldelsen, er det ikke alene, fordi han er litteraturredaktør, men også fordi Lindhardt og Ringhof ringede ham op, da vi sendte Politiken bogen, for at sikre, at den fik en fair behandling.

Selv Information, som næppe kan beskyldes for at være decideret højreorienteret, har rost bogen og kaldt den en »medrivende og vedkommende befrielsesfortælling«

Geeti Amiri ER en kontroversiel debattør, som i den grad deler vandene, og få uger før bogens udgivelse havde en anden markant stemme i den feministiske debat, nemlig Politikens debatredaktør Ditte Giese, skrevet i et kritisk indlæg på Facebook, at Geeti Amiri »skriver for højrefløjen og i en rimeligt højreorienteret avis og bliver hyldet af højrefløjens debattører og politikere«.

Alle andre store aviser har givet bogen fire og fem stjerner i deres anmeldelser – selv Information, som næppe kan beskyldes for at være decideret højreorienteret, har rost bogen og kaldt den en »medrivende og vedkommende befrielsesfortælling«.

Nu kan anmelderi selvfølgelig ikke gøres til genstand for noget så banalt som statistik, men sammenholdt med ovenstående baggrundsviden om anmelderen lugter det rigtig grimt, at Politiken som det eneste medie giver den to hjerter.

LÆS INTERVIEW

Det er dybt useriøst og tendentiøst af Jes Stein Pedersen at sende Nazila Kivi bogen, og det er dybt useriøst og tendentiøst af Nazila Kivi at sige ja til at anmelde. Begge burde vide bedre. Politiken har et alvorligt problem.


Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen svarer:

Jeg gav Nazila Kivi Geeti Amiris bog til anmeldelse, fordi hun har gode forudsætninger for at bedømme dens kvalitet. Kivi har tidligere anmeldt for os, ligesom hun har skrevet klummer på politiken.dk siden november 2015.

Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude.

Du skriver selv, at det udefra kan være svært at vide, hvem der har noget på hvem i det feministiske indvandrermiljø, hvor Amiri og Kivi åbenbart har været i infight.

Det sidste, vi ønsker, er at give bøger en unfair behandling. Netop derfor arbejder vi hele tiden på at sikre den fornødne bredde i anmelderkorpset, så det f.eks. ikke ender med, at midaldrende hvide mænd sidder på meningsdannelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce