0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi nydanske kvinder er den nye elite

Jeg er træt af, at vi nydanske kvinder fremstilles som hjælpeløse ørkenprinsesser, når sandheden er, at vi er på fuld fart mod topposterne i dette samfund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Nydanskere. »Væn jer til at se os nydanske kvinder på topposter i samfundet«, siger Geeti Amiri.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har været til selskaber, hvor folk har været overrasket over, at jeg kan tale dansk. Når jeg fortæller, at jeg læser statskundskab, falder de nærmest ned af stolen. Og når jeg siger, at jeg selv vælger min mand, kan bo alene og oven i købet er muslim, så går det helt galt. Selv om vi nydanske kvinder bryder den negative sociale arv i højere grad end etniske danskere, så har mange stadig en forestilling om, at vi er hjælpeløse, undertrykte ørkenprinsesser. Spar mig for jeres ynk! Væn jer i stedet til at se os nydanske kvinder på topposter i samfundet«.

Ordene kommer fra 24-årige Geeti Amiri, der studerer statskundskab på Syddansk Universitet i Odense. Sammen med sin familie flygtede hun til Danmark i 1994, hvor de flyttede ind i en lejlighed på Amager. Her voksede hun op side om side med boligblokkens flygtninge og indvandrere, hvor de fleste forældre var arbejdsløse og på kontanthjælp – ligesom Geeti Amiris egne forældre. Men hun brød med den negative sociale arv ligesom mange andre nydanske kvinder. Ifølge en ny undersøgelse, som AE-Rådet har lavet for Politiken, har der siden 2002 været en markant stigning i andelen af mønsterbrydere blandt unge nydanske kvinder.

»Det provokerer mig, når politikere og meningsdannere siger, at det er 24-års reglen, der gør, at så mange nydanske kvinder brager frem på universiteterne. Endnu mere komisk er det, når de påstår, at det skyldes, at vi har været låst inde i ghettoen, hvor vi ikke havde andet at give os til end at lære latinske bøjninger udenad. Det er det rene vrøvl! Som for alle andre kvinder er uddannelse for os vejen til mere frihed, uafhængighed, anerkendelse og et bedre liv. Og vi stopper ikke for nogen i kampen om vores eksamensbeviser eller de høje stillinger! Hverken for konservative brødre, onkler eller fædre. Når det er sagt, er der også udfordringer, som følger med den nye generation af veluddannede kvinder«.

Hvilke udfordringer?

»Det er ikke nogen hemmelighed, at de veluddannede nydanske kvinder har haft svært ved at finde partnere med samme uddannelsesbaggrund og etnicitet som dem selv. Der har også været en hel del uddannelsessnobberi blandt min generation af kvinder. Hvis en kvinde har en kandidatgrad i litteraturvidenskab, skal hendes mand helst have en ph.d., og tjener hun 35.000 kr. om måneden, skal hendes mand tjene 50.000 kr. Der har de veluddannede nydanske kvinder virkelig brug for et realitetstjek. Men selv ideen om, at man kun gifter sig med en fra samme etnicitet, er også under opbrud.

LÆS OGSÅ

Hvordan ser du det?

»Flere og flere finder sammen med etnisk danske fyre, hvor det tidligere ikke bare var noget, man gjorde. Det viser også, at vi veluddannede kvinder selv vælger vores mænd, vi er i langt højere grad uafhængige, end vores mødre var det. Det kan godt være, at vielsen og brylluppet er traditionelt, men vi har selv fundet de mænd, vi gerne vil giftes med. Så når de frier til os gennem vores forældre, er det ofte en symbolsk handling, og fordi vi ønsker deres velsignelse«.

Glemmer du ikke alle de nydanske kvinder fra din generation, der aldrig fik en uddannelse og blev parkeret på kontanthjælp?

»De findes jo – især i de socialt udsatte områder – og de skal bestemt hjælpes, men vi har haft så travlt med vores eget, at vi ikke har haft tid til at være solidariske med de svageste. Jeg mener heller ikke, at jeg har en specifik forpligtelse over for nydanske kvinder, men generelt alle kvinder i Danmark, som kommer fra svage kår – uanset etnicitet og religion. Men jeg er også træt af den automatreaktion, som jeg møder, når jeg fremhæver, at det går godt med mange nydanske kvinder. Jeg bliver nærmest opfattet som en, der svigter de nydanske kvinder, som oplever undertrykkelse i hverdagen, når jeg fremhæver det positive. Det er noget fis og bunder i, at vi i høj grad stadig bliver opfattet som en samlet gruppe og ikke som individer med forskellige sociale, økonomiske og politiske interesser«.

Den feminiserede folkeskole

Ifølge Geeti Amiri har uddannelsessystemet været brækjernet for de nydanske kvinder.

»Mens debatten har kaldt os undertrykte, nedgjort vores religion og talt til os, som om vi har brug for middelklassens feministiske førstehjælp, så har vi lukket ørerne og fokuseret på uddannelse«.

Det kunne drengene jo også have gjort, men de gjorde det ikke …

»Vi nydanske kvinder har i lige så høj grad været udsat for ’fristelser’ på gaden som vores brødre. Vi legede på samme legepladser, hvor junkier og drankere bevægede sig rundt, og vi blev opdraget i samme usle lejligheder af samme forældre. Alligevel har vi klaret os meget bedre end vores brødre. Se bare min egen familie. Her har alle piger en uddannelse, mens min bror aldrig fik en. Det skyldes da ikke, at vi kvinder har været låst inde og ikke måttet være i det offentlige rum, det skyldes, at vi ikke blev opgivet som drengene. Selv om vi piger pjattede i timerne i skolen eller glemte at lave lektier, blev vi ikke opgivet så hurtigt som drengene. Bare vi piger kunne lidt fagligt, blev vi motiveret og forventet noget af, hvorimod drengene hurtigt blev glemt, stemplet og smidt i specialklasser«.

LÆS DEBAT