Allerførst vil jeg gerne lykønske Henrik Marstal med kandidaturet til Folketinget for Alternativet. Partiet opererer med seks dogmer for den politiske debat:
Dogme 1 lyder: »Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper«.
Dogme 2: »Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er«.
Efter at have læst Marstals indlæg i Politiken den 1. februar tvivler jeg på, at han har haft tid til at sætte sig ind i sit partis dogmer. Men jeg vil gerne komme ham i møde jf. dogme 2 med en invitation til at besøge min gård, hvor jeg producerer grise.
Henrik Marstal: Kødspisning er en gigantisk kollektiv fortrængningEt besøg på gården kan måske få Marstal til at forstå, at der er meget langt fra den måde, man producerer grise på i USA og Danmark. Marstal henviser til to amerikanske forfattere, der indgående har skildret og kritiseret den amerikanske fødevareproduktion. Han overfører uden begrundelse forfatternes kritik på danske forhold. Den metode, synes jeg, er i strid med Alternativets 1. dogme. Almindelig anstændighed tilsiger, at man som et minimum anvender en objektiv kildekritisk tilgang, når man ønsker at fremme sin egen politiske agenda ved at beklikke et helt erhverv og beskrive vores arbejde med ord som ’grusomhed’.
Succesforfatter går til angreb på kødspisereDer er gode grunde til, at forskere, journalister og politikere fra hele verden – herunder medlemmer af den amerikanske kongres – besøger Danmark for at se, hvordan vi producerer grise med en af de højeste grader af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i verden.
Jf. dogme 1 kunne dette aspekt have fået et afsnit i Marstals indlæg. I stedet skriver han om maskulinitet, kød og grøntsager. Jeg kan desværre ikke indgå i en debat om dette, da mine egne dogmer tilsiger, at jeg skal holde mig til at debattere ting, jeg forstår og har viden om.
Der er givet forskel på, hvad kvinder og mænd ønsker at spise. Der er også forskel mellem generationerne. Som landmænd dyrker vi de fødevarer, der er efterspørgsel efter. Det gælder svinekød til frikadeller, spelt til Østerbro, byg til øl og alt fra gulerødder til sølvbeder og spinat.
fortsæt med at læse
