Mennesker spiser dyr. Men hvordan produceres disse dyr, og hvor mange skal vi spise? Her er vi hos en landmand i Struer, der opdrætter konventionelle slagtekyllinger i hold af 40.000, hvor op til 19 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Mennesker spiser dyr. Men hvordan produceres disse dyr, og hvor mange skal vi spise? Her er vi hos en landmand i Struer, der opdrætter konventionelle slagtekyllinger i hold af 40.000, hvor op til 19 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter.

Debat

Henrik Marstal: Kødspisning er en gigantisk kollektiv fortrængning

Kødproduktion betyder lidelse og smerte hos søde små grisebasser og lørdagskyllinger, og selve kødindtaget bygger på en macholignende selvforståelse.

Debat

Mennesker spiser dyr. Sådan har det formodentlig altid været, og sådan er det også i dag. For kød er nærende, stiller sulten, smager ofte godt, er let at tilberede samt billigt at købe i discountbutikkerne.

Men deraf følger ikke, at det vil blive ved med at være sådan: Blandt andet har dyrevelfærdsaktivister igen og igen peget på de etiske udfordringer ved den kommercielle produktion af kød, fordi den påfører dyrene et elendigt liv med megen smerte og frustration, før de slagtes.

Især i USA har der været fokus på disse forhold. For eksempel skrev Eric Schlosser i sin bog 'Fast Food Nation' (2001) om, hvordan fast food-burgerkød egentlig bliver produceret. Det var ikke delikat læsning. Og Jonathan Safran Foers bog 'Eating Anmials'(2009) (oversat året efter med titlen 'Om at spise dyr') rapporterede fra kødindustriens farme og slagterier.

I 2010 lavede Kristeligt Dagblad et interview med Foer med den præcise, men dybt uappetitlige, titel 'En tallerkenfuld af smerte'. Her fortalte han om sin research og sagde:

»Det, som overraskede mig mest, var den grundlæggende og systematiske ondskab, som den konventionelle kødindustri bygger på. Forretningsmodellen er ganske enkelt baseret på, at dyr lider, og at miljøet ødelægges, og at forbrugerne udsættes for sundhedsfarer«.

Bogen fortæller ifølge intervieweren også om, »hvordan slagtede kyllinger – hvoraf nogle er sygdomsinficerede og lækker gult pus, plettet af grøn afføring – kastes ned i en enorm tank med isvand (i fagjargon også kaldet fækaliesuppe), hvor de opsuger væske, der gør dem tungere og dermed mere profitable«.

Men vent lidt – ved de fleste af os ikke godt alt dette i forvejen? Ved vi ikke, at kødindustrien er fyldt med grusomhed, men at vi ikke tænker over det i dagligdagen, fordi kylling, gris, kalkun, kalv og okse smager godt, fordi det er en gammel vane at spise kød, og fordi (næsten) alle andre også gør det?

Det er en kollektiv fortrængning, fordi vi er enige om at have 'glemt', hvordan kød bliver produceret

Jo, vi ved det godt, men ligger under for en gigantisk kollektiv fortrængning. For hvis vi tænker os bare lidt om, ved vi godt, at dyr har bevidsthed, har nerver, kan føle angst og har sans for trivsel. Og vi ved også godt, at dyr, når de bliver tilstrækkeligt stressede i deres bure, skaber et voldshelvede for hinanden, som varer lige indtil selve slagtningen.

Det er en kollektiv fortrængning, fordi vi er enige om at have 'glemt', hvordan kød bliver produceret. I den forstand har vi som forbrugere mistet forbindelsen med, hvor tæt forbundne vi er til dyrene og til naturen. Vi har en blind tro til, at begge dele alene er til for vores skyld. Men vi bør spørge os selv, om ikke det ville være mere rigtigt at tænke på naturen og dyrene som noget, vi mennesker sameksisterer i og med.

Når mit eget parti, Alternativet, taler for nødvendigheden af at indføre en kødløs ugentlig dag i offentlige institutioner samt for en generel ændring af danskernes madvaner, sådan at ingen bør indtage mere end 100 gram kød dagligt, ligger der gode miljømæssige overvejelser bag.

De er i tråd med organisationen Kødfri Mandag, der peger på et lavere kødindtag som kilde til øget sundhed, og på nedsættelsen af kødproduktion som en oplagt måde at modvirke klimaforandringerne på.

Men jeg vil gerne gå et skridt videre og pege på to andre årsager til, at danskernes kødforbrug bør mindskes. For det første er der det etiske aspekt: Hvordan kan vi moralsk forsvare, at levende væsener udsættes for så megen lidelse på opdrættelsesanstalterne og slagterierne?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det etiske aspekt handler også om, hvilket syn vi som samfund anlægger på alt levende: For er det overhovedet muligt at have et respektfuldt menneskesyn, når vi samtidig har et alt andet end respektfuldt dyresyn? Hykleriet lurer.

For det andet er der det livsstilsmæssige aspekt: Hvorfor har det at spise meget kød for eksempel forbundet med en særlig attitude, der særligt har at gøre med iscenesættelsen af maskulinitet? Og er det i virkeligheden denne iscenesættelse, der er en del af problemet?

I en dansk undersøgelse fra YouGov Zepera i 2011 blev mænd spurgt om, hvad de opfattede som maskuline retter. Den suveræne førsteplads med 70 procent var bøffen, og på andenpladsen kom stegt flæsk med persillesovs. Vegetarisk mad faldt helt udenfor.

En canadisk undersøgelse fra samme år fra British University of Columbia viste, at mænd skal spise kød, hvis de ellers vil opfattes af deres omgivelser som såkaldte ’rigtige mænd’. Tilsvarende bliver mandlige vegetarer opfattet som mindre maskuline end kødspisende mænd.

Og i 2015 viste en anden dansk YouGov-undersøgelse, at mens 77 procent kvinder gerne ville have flere grøntsager ind i deres kost, ville 47 procent mænd gerne have mere kød. I en artikel i Søndagsavisen kommenterede madsociologen Christian Stenbak Larsen undersøgelsen med disse ord:

»Kød er forbundet med traditionelt mandlige værdier som kraft og styrke, mens grøntsager er forbundet med traditionelt kvindelige værdier som omtanke og sundhed. Det handler ikke om smag eller fysisk behov – vi er simpelthen opdraget til, at mænd elsker kød, og at kvinder er tilbageholdende og spiser grønt og sundt«.

Det, at indtage kød, er forbundet med en macholignende selvforståelse, der tilskriver, at kødindtagelse og maskulinitet hænger tæt sammen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læs undersøgelsen her: https://yougov.dk/news/2015/12/02/hver-fjerde-dansker-forsoger-spise-mindre-kod-efte/

Det, at indtage kød, er altså forbundet med en macholignende selvforståelse, der tilskriver, at kødindtagelse og maskulinitet hænger tæt sammen. Men også denne selvforståelse er der rigtig god grund til at udfordre og påvirke gennem en problematisering af dens grundpræmis.

En ugentlig kødfri dag er et godt sted at starte. Men lad os samtidig sende journalister ud og give vores kollektive fortrængning en brat opvågnen ved at rapportere langt mere indgående om kødindustriens produktionsmetoder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce