Hvis bare vi vil tale om, hvordan vores mad bliver til, har vi taget et lille skridt, som faktisk er stort.
Det mener den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer, der har skrevet en bog om industriproduktion af kød. Jonathan Safran Foer: ’Om at spise dyr’ udkom i sidste måned på Tiderne Skifter. Bogen fik fire hjerter i Politiken.Han vil have dig til at tage stilling til den mad, du spiser, og meget gerne før den ligger på din tallerken – faktisk allerhelst inden du køber den. »Mit mål er at få folk til at stoppe op og anerkende, at det her er meget vigtigt, men jeg forventer ikke, at folk er enige i mine konklusioner«, siger Jonathan Safran Foer. Som han sidder ved superellipsebordet på sit danske forlag Tiderne Skifter – tilbagelænet og smilende – ligner han ikke en mand, der vil revolutionere noget så grundlæggende som det, vi spiser hver dag. LÆS ARTIKELJonathan Safran Foer: Kunst har intet formålDet handler om de daglige valg Men revolutionen behøver ikke at tage udgangspunkt i en omvæltning af hele samfundet, understreger Jonathan Safran Foer. Den kan også begynde med de valg, du træffer, hver gang du køber ind eller finder aftensmaden på restaurantens menukort. Den 32-årige Jonathan Safran Foer er blandt USA’s mest roste unge forfattere med de to succesromaner ’Alt bliver oplyst’ og ’Ekstremt højt og utrolig tæt på’ i bagagen. Den første handler om en ung mand, der rejser til Ukraine for at opspore den kvinde, som reddede hans jødiske bedstefar fra nazisterne under Anden Verdenskrig. Bogen er filmatiseret med Elijah Wood i hovedrollen. Den anden handler om en dreng, der bearbejder tabet af sin far, som døde under terrorangrebet mod World Trade Center i New York 11. september 2001. Læs artiklen:Æg fra burhøns storsælger Men hans nye bog er noget ganske andet. ’Om at spise dyr’ er en fagbog, ja, nærmest en oprulning af tre års research om industriproduktionen af kød i USA, og konklusionen er en opfordring til at vende køledisken ryggen og blive vegetar. Opdrættes til sygdom Og det er da heller ikke rare ting, den 32-årige newyorker har fundet ud af. Ud fra en enorm mængde kilder og flere besøg på kalkunfarme i ly af nattens mørke afdækker han stille og roligt over 300 sider, hvordan industriproduktionen af kød foregår i USA – men også i resten af den vestlige verden. »Svin og kyllinger opdrættes i meget store koncentrationer, indendørs, hvor de ikke ser solen eller rører ved græsset, og hvor vi fodrer dem med antibiotika og antimikrobielle stoffer. Vi har skabt dyr, der bogstavelig talt ikke kan leve i det fri, fordi de skal vokse så hurtigt. Vi ved, at de bliver syge, og det er ikke en uheldig sideeffekt, det er planen«, siger Jonathan Safran Foer og understreger, at det ikke står bedre til med produktionen af de andre kødtyper, vi i sidste ende kan finde i supermarkedernes kølediske. 99 procent af den amerikanske kødproduktion foregår på denne måde, fortæller Jonathan Safran Foer – og det ser ikke meget anderledes ud i Europa. Besøg i kødindustriens haller gjorde indtryk Fra sin research vidste han godt, at det forholdt sig sådan, men selv at vade rundt i gigantiske haller, hvor levende kalkununger opdrættes blandt syge og døde artsfæller gjorde et stort indtryk. »Nogle af de døde kalkuner er oversmurt med blod, andre er fulde af sår. Nogle af dem ser ud, som om der er blevet hakket i dem, efter at de er døde, andre er gået næsten helt i opløsning og ligger der bare som en bunke brune, nedfaldne blade«, skriver Jonathan Safran Foer. Ud over de næsten ubærlige reportageelementer strør Foer rækker af fakta, som selv hårdnakkede kødelskere vil have svært ved blot at feje bort. Læs også:Der er buræg i brunchen For eksempel, at for hver 500 gram rejer, du spiser, er der blevet slået 13 kilo andre havdyr ihjel og smidt tilbage i havet som såkaldt bifangst ved trawlfiskeri; at det samlede husdyrhold udleder 40 procent flere drivhusgasser end den samlede transportsektor; og at køer, når de transporteres til slagteriet, står skulder ved skulder uden mad og vand, ofte udsat for både ekstrem varme og ekstrem kulde i op til 48 timer. De fleste bliver dehydrerede, nogle dør, enkelte ankommer til slagteriet så syge, at de ikke kan bruges til menneskeføde. Og produktionen af mælk og æg er ikke et hak bedre, fastslår Foer. For at optimere æglægning er det eksempelvis almindelig praksis totalt at mørklægge de haller, hvor hønsene står, og kun fodre dem så meget, at de akkurat overlever. Det står på i to til tre uger, hvorefter lyset holdes tændt tyve timer om dagen og hønsene fodres med en proteinrig diæt. På den måde vil de tro, det er forår, og straks begynde at lægge æg – året rundt. Det er vigtigt at tage stilling til det man propper indenbords Alt det har vi pligt til at gøre noget ved, fastslår Jonathan Safran Foer. »Vi behøver ikke at acceptere de her ting som kendsgerninger, vi behøver ikke at acceptere dem som uundgåelige problemer«, siger han. Dermed bidrager han til en diskussion, der er tiltaget i USA de senere år, og som netop sætter spørgsmålstegn ved det, vi spiser, og måden, vi spiser det på. Bevægelsen blev sat i gang af skribent og forfatter Michael Pollan, som gennem en række artikler i blandt andet The New York Times Magazine og flere bøger har bedt amerikanerne tænke over, hvad de propper i munden. Et andet nyt indspark i debatten er den amerikanske dokumentarfilm ’Food Inc.’, der havde dansk premiere under CPH:DOX i november, og som sætter fokus på, hvordan fødevareproduktion har fjernet sig fra landbruget og bondegårdene og er blevet en hypermoderne industri. Det springende punkt er imidlertid, at fødevareindustrien producerer levende væsener, som betaler en høj pris, for at forbrugerne kan købe deres kød til spotpris. Tænk, tal, tag stilling Forargelsen over denne udvikling er et bærende element hos Jonathan Safran Foer. Allerhelst burde vi alle sammen holde op med at spise kød for at fjerne grundlaget for hele den brølende kødindustri, mener han. Og efter mange år som periodevis vegetar, er det, hvad Jonathan Safran Foer selv har gjort. Han erkender dog, at det er umuligt at få alle til at skippe de røde bøffer, lørdagskyllingen og striben af kødpålæg. »Langt de fleste mennesker bliver ikke vegetarer. Det er en fin tanke, men det er ikke realistisk, sådan er verden ikke skruet sammen«, siger Jonathan Safran Foer. I stedet skal vi anerkende selve det at tage stilling og de små forandringer, der følger med det. »Jeg har fået mange reaktioner fra folk, som siger: »Jeg har læst din bog, og jeg vil aldrig mere spise industriproduceret kød igen«; eller: »Jeg vil begynde at spise kød fra små farme«. Jeg har også mødt folk, der siger: »Jeg har læst din bog, og vi spiser ikke længere kød om fredagen«. De små skridt er vigtige, for de små skridt er faktisk store skridt, og det er netop dem, som vi skal fremme«, siger Jonathan Safran Foer. Det lille skridt er vigtigt »Vi har begået en stor fejl i at dele det op i, om man er vegetar eller ikkevegetar. Vi ser det som de eneste to muligheder – som identiteter; i stedet for at se det som valg mellem de ting, vi bliver sat over for«. I stedet skal vi glæde os over, at det ene lille skridt vil føre til små skridt hos andre mennesker, fordi vi næsten altid spiser sammen med andre og påvirker deres valg, for eksempel mellem vegetar- eller kødretten på menukortet. »Når din ven spørger, om du ikke skal have kyllingen, siger du: »Nej, jeg spiser ikke kød til frokost om søndagen«. Det svar betyder noget. Din ven vil tænke over det, uden at du behøver at diskutere eller gøre et stort nummer ud af det. Din opførsel vil have en indflydelse på andre mennesker. Samtidig bliver det sværere for din ven at vælge kyllingen, alene fordi der er skabt en bevidsthed omkring det«, siger Jonathan Safran Foer. Han håber, at den lille hverdagsbeslutning kan føre til små fordomsfrie diskussioner, men det kræver, at vi går til emnet uden fanatisme. Vi er ikke så uenige »Folk tror, at kød vil være et kontroversielt emne, men det er det faktisk ikke – ikke hvis man går til det på den rigtige måde. Den forkerte tilgang er at diskutere, om det er rigtigt eller forkert at spise kød. Den rigtige måde at gå til diskussionen på er at tage stilling til, om man ønsker at støtte et system, der medvirker til global opvarmning, holder drægtige dyr i små bure og skaber svineinfluenza. Jeg tror virkelig på, at hvis diskussionen kommer i gang, vil det vise sig, at vi alle sammen er enige«, siger Jonathan Safran Foer. Han dvæler flere gange ved kløften mellem disse factory farms (fabriksfarme, red.), som står for 99 procent af den amerikanske kødproduktion, og det billede, langt de fleste har af landbrug og dyreavl. »Hvis du spørger nogen, hvordan et landbrug ser ud, vil de nævne en rød lade, traktorer, græs, solskin og en bondemand med en høtyv. Men faktum er, at sådan er landbrug ikke. Der er ingen sol, ingen græs, ingen hø – ingen bondemand. Alt er automatiserede systemer. Folk er blevet kraftigt ansporet til at fastholde det billede. Hvis du ser en reklame i tv for et kødprodukt, så ser du altid den farm. Du ser ikke en vinduesløs lade«, siger Jonathan Safran Foer. Misforholdet mellem de to billeder er en afgørende årsag til, at folk bliver ved med at købe industrikød. »Det er meget frustrerende, for hvis folk havde det rigtige billede i deres hoved, ville de ikke have produktet, men de fastholder et andet billede, som i 99 procent af tilfældene ikke stemmer overens med virkeligheden«, siger forfatteren.
