På blot et år er salget af æg fra burhøns steget med 15 procent, så buræg nu udgør 61,5 procent af det samlede salg af æg herhjemme.
Det viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer over salget af æg i detailhandlen i første halvår af 2009, skriver JydskeVestkysten.
Burhønsene står sammen fire til seks høns i et lille bur af trådnet i omkring 13 måneder, hvilket gør, at omkostningerne er så lave, at eksempelvis Fakta i Esbjerg lige nu sælger buræg til 1,13 kroner per æg.




























