For få uger siden valgte en 15-årig dreng at tage sit eget liv på en jysk motorvej. Det her er historien om det ansvar, vi har for hinanden, og historien om et menneske, som forhåbentligt ikke døde forgæves.
Jeg kendte den 15-årige dreng, som jeg var kommet ind på livet af igennem et af de projekter for anbragte børn, som jeg er involveret i. Han havde unægtelig haft en hård barndom, som havde efterladt hans sjæl med dybe ar og givet ham problemer, som han dagligt måtte kæmpe med. Vi havde fra vores første møde en særlig forbindelse, som foranledigede ham til at dele sin nysgerrighed, tanker og spørgsmål med mig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.