»Tror du, en fedmeoperation vil være noget for mig, Lotte«, spurgte en af mine patienter mig forleden dag.
Kvinden, lad os kalde hende Karina, sad og skruede sig på patientstolen. Hendes levende, intense øjne holdt mit blik fast, og jeg kunne mærke, at det var noget, hun havde tænkt længe over – og at hun var spændt på, om jeg ville henvise hende. Jeg kender Karina rigtig godt efter at have været hendes praktiserende læge i mange år. Hun er en kvik og glad pige, som tager tilværelsen på sig på godt og ondt – det har bestemt ikke altid været let for hende, og hun har mange sten i rygsækken.
