Vi skal effektivisere den offentlige sektor, så den ikke er den store byrde for landet, som den er.
Nogenlunde sådan lød det, da en kendt erhvervsmand dagen efter folketingsvalget forklarede sig i morgenradioen. Det er intet mindre end skammeligt at betegne de mange tusinde offentligt ansatte, der hver dag gør en kæmpe indsats for at levere velfærd til danskerne, som en ’byrde’. For hvordan kan erhvervsmanden drive sin virksomhed her i landet, hvis ikke velfærdssystemet fungerer? Hvis ikke rengøringsassistenten kan få sine børns tænder ordnet i tandplejen, hvis ikke hendes børn kan blive passet i en god vuggestue – og lære at læse og regne i en velfungerende offentlig skole? Hvis ikke hun kan få hjælp og støtte, når hun fra den ene dag til den anden mister sit arbejde på grund af krisen? Hvis ikke hun kan blive behandlet på et godt offentligt sygehus, når hun bliver syg? Vi kunne blive ved. Desværre er erhvervsmandens retorik symptomatisk for den tone, der har præget debatten de seneste år. Næsten ikke en dag er gået, uden at vi har hørt nogle politikere og erhvervsfolk tale nedsættende om de offentligt ansatte. Danskerne ved imidlertid godt, at de offentligt ansatte ikke er en ’byrde’. Op til folketingsvalget afslørede en gallupundersøgelse, at 53 pct. af danskerne kræver flere medarbejdere i den offentlige sektor, at 87 pct. mener, at der bliver brugt for meget tid på dokumentation og registrering i den offentlige sektor, og at 82 pct. mener, det er en dårlig idé at indføre brugerbetaling på uddannelser.
