Meget taler for, at det, man møder som teenager, bliver hos én.
Koncerter og rockplader især. Sådanne tanker melder sig nu, hvor rockmusikken er på retur. Den britiske radiovært og popprofessor Paul Gambaccini har givet rocken dødsstødet og begrunder det med, at blot tre rockkunstnere har solgt album nok til at komme med på den britiske top-100-singleliste for 2010, det værste tal til siden 1961. Okay, hvad står tilbage? Hvem har gjort en forskel? Et tilfældigt liveglimt i en natsending på tv, da jeg var 17, var nok til at vække en dyb, vedvarende interesse for Bruce Springsteen, der for første gang optrådte med signatursangen ’The River’ live fra Madison Square Garden 22. september 1979, dagen før sin 30-års fødselsdag. Den optræden, der efterfølgende er foreviget på YouTube, har lige siden stået for mig som kvintessensen af, hvad rock handler om: passioneret autentisk tilstedeværelse! Langt senere fandt jeg ud af, at ’The River’ var tænkt som en persons fortælling til en anden i en bar, og at titlen var hentet fra en novelle af Flannery O’Connor. Musikalsk udsprang den af, at Springsteen en nat på et hotel i New York begyndte at synge Hank Williams’ ’My Bucket’s Got a Hole In It’.
